Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tachinarier, Tachinidæ - Tachira - Tachometer - Tachov - Tachtadschy - Tachychardi - Tachygraf - Tachygrafi - Tachyhydrit - Tachylyt - Tachymeter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Moderdyret ind i Reden og anbringer Ægget
i denne.
C. W-L.
Tachira [’tat∫ira], Stat i Venezuela, ved
Grænsen mod Colombia, højt Bjergland,
opfyldt af Cordillera de Mérida, hvis Kæder naar
en Højde af 4000—4500 m, og Klimaet er
derfor ret køligt og sundt. Hovedstad er San
Cristóbal.
M. V.
Tachometer [-ko-] (gr.),
Hastighedsmaaler, et Tælleværk, der sættes i
Forbindelse med en roterende Akse paa en saadan
Maade, at man kan aflæse det Antal
Omdrejninger, Aksen har gjort i en vis Tid.
Forbindelsen kan f. Eks. ske ved, at man trykker en
trekantet Spids paa T. (som man holder i
Haanden) ind i en tilsvarende Fordybning i
Midten af den roterende Akses Endeflade. Man
kan ogsaa bruge Overføring af Bevægelsen ved
Hjælp af Snorløb ell. Tandhjul til et T., der da
staar paa et Stativ.
(K. S. K.). A. W. M.
Tachov [’takåf] (tysk: Tachau), By i det
vestlige Böhmen, 53 km V. f. Pilsen, har (1921)
6697 Indbyggere. Klæde- og Glasfabrikation,
Fabrikation af Trævarer, Jernværk. I T. findes
Böhmens ældste Franciskanerkloster.
(Joh. F.). O. K.
Tachtadschy [takta’dзi?], Bjergstamme i
Lykiens og det sydlige Lilleasiens Højbjerge,
tæller c. 5000 Individer, der i somatisk Henseende
er brunette og brakykefale og særdeles
ensartede. Deres Sprog er tyrkisk. T. holder sig
afsondrede fra Dalenes Beboere, og kun med
Mellemrum kommer enkelte til Byerne for at
sælge Tæpper og Bræder, hvilket har givet
Tyrkerne Anledning til at kalde dem T. eller
Brædeskærere. Officielt anerkender de
Muhammedanismen, men i Virkeligheden har de
deres egne ejendommelige, endnu ukendte
religiøse Forestillinger. Efter F. v. Luschan’s
Mening er T. en Rest af den førsemitiske ell.
saakaldte armenoide Befolkning i Lilleasien.
(Litt.: E. Petersen og F. v. Luschan,
»Reisen in Lykien, Milyas und Kibyratis«
[Wien 1889]).
(H. P. S.). K. B-S.
Tachychardi [-kykar-], se
Hjertesygdomme, S. 550.
Tachygraf [-ky-] (gr.), 1) Hurtigskriver,
Stenograf. 2) Et Mangfoldiggørelsesapparat for
Haandskrift, bestaaende af en præpareret Sten
ell. Aluminiumplade, paa hvilken Originalen
skrives, og hvorfra et stort Antal Negativer,
der hver kan frembringe fl. Aftryk, kan tages
ved Hjælp af en hektografagtig Masse, der med
en Charniere er forbunden med Pladen.
A. W.
Tachygrafi [-ky-] (gr.). Hurtigskrift,
Stenografi (s. d.); bruges nu nærmest kun i Spanien
for Stenografi, medens dette Udtryk tidligere
var den almindeligste Betegnelse derfor.
Desuden er dette Udtryk bibeholdt i Navnet paa
det tyske System »Stenotachygrafi« (se
Stenografi).
A. W.
Tachyhydrit [-ky-], et Mineral, der
forekommer som gule, henflydende Masser i
Anhydrit ved Stassfurt, bestaar af Kalcium- og
Magniumklorid: CaCl2.2MgCl2.12H2O.
(N. V. U.). O. B. B.
Tachylyt [-ky-], en sort ell. sortegrøn,
glasagtig Substans, som tidligere ansaas for et
særskilt Mineral, er i Virkeligheden glasagtig
størknet Basalt. T. findes dels som løse, af
Vulkanerne udkastede Klumper, saaledes ved
Vogelsberg o. a. St. i Mellemtyskland, dels som
smalle Gange (saaledes paa Hebriderne), dels
endelig som Skorper paa Lavastrømme
(Sandwich-Øerne).
(N. V. U.). O. B. B.
Tachymeter [-ky-] (græsk), et Instrument,
der anvendes i Landmaalingen til hurtig
Bestemmelse af Terrainpunkters Beliggenhed i
Forhold til det Punkt (Stationen), hvor
Instrumentet er opstillet. — T. bestaar af en
Teodolit (s. d.), der er udstyret med Redskaber, som
gør Instrumentet anvendeligt baade til
Horisontalmaaling og Højdemaaling og til Maaling af
Afstande (Distancemaaling). — Ved den
almindeligst anvendte Form af T.,
Kredstachymetret, udføres Højdemaalingen ved en
lodret stillet, inddelt Kreds, der med Kikkerten
kan drejes om en vandret Akse gennem
Kredsens Centrum. Indstiller man Kikkertens
Sigtelinie paa et Terrainpunkt, kan man paa den
vandrette Kreds aflæse Vinklen, som Sigteliniens
lodrette Plan danner med Retningen fra
Stationspunktet til et andet saadant eller (ved
Anvendelse af Boussolen) med Syd-Nordretningen,
medens man paa den lodrette Kreds kan aflæse
Sigteliniens Vinkel med den vandrette Plan.
Til Bestemmelse af Afstanden fra Stationen til
Terrainpunktet er T. indrettet til
Distancemaaling. Ved de i Landmaalingen brugte
Distancemaalere har der hidtil oftest været
anvendt den Ordning, at der paa det Sted i
Kikkerten, hvor Objektivbilledet dannes, er anbragt
parallelle Traade eller en plansleben Glasplade
med indridsede parallelle Streger, som ved
Maalingen viser sig i Synsfeltet over Billedet af
en Nivellérstang (se Nivellering), der er
opstillet i Terrainpunktet. Af det Antal
Stangdele, som Mellemrummet mellem Traadene
eller Stregerne spænder over, kan da
Afstanden beregnes. — Til de nyeste Former af
Distancemaalere hører den i
Dobbeltbilled-Instrumenterne anvendte, ved hvilken der opnaas en
relativt set meget stor Nøjagtighed. Dette beror
paa Anvendelsen af et Arrangement, som i
Princippet gaar ud paa, at der ved den ene
Ende af Inddelingen paa den anvendte
Nivellérstang er anbragt en Nonius (s. d.), og at der
foran et Felt af Kikkertens Objektiv er anbragt
et kileformet, planslebet Glasprisme. Ved at
indstille Kikkerten saaledes mod Stangen i
Terrainpunktet, at dennes Inddeling ses gennem det
frie Felt af Objektivet, medens Nonien ses
gennem det af Prismet dækkede Felt, vil
Lysstraalernes Brydning i Prismet bevirke, at det i
Kikkerten dannede Billede af Nonien lider en
Forskydning, hvilken kan bringes til at falde i
Stangens Længderetning, saaledes at de i
Kikkerten betragtede Billeder af Nonien og
Inddelingen grænser tæt op til hinanden, og
Forskydningens optiske Størrelse kan da
bestemmes ved Aflæsning af Beliggenheden af Noniens
Nulpunkt i Forhold til Inddelingen. Ved
Afpasning af Prismets Brydningsvinkel og af
Enheden for Stangens Inddeling er der
tilvejebragt en saadan Simplifikation, at den til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
