Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tacoma (By) - Tacoary - Tacoma (Bjerg) - Tacora - Tacuarembó - Tacubaya - Tacutu - Tadcaster - Taddeo di Bartolo - Tadema, Alma- - Tadjoura-Bugten - Tadmôr - Tadolini, Adamo - Tadorna - Tadousac - Tadschura-Bugten - Tadsh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tacoma [ta’kouma], By i U. S. A., Stat
Washington, ligger 44 km NØ. f. Olympia ved
Puget Sound og Mundingen af Puyallup River.
(1920) 109376 Indbyggere. T. er Endestation for
Northern Pacific og flere andre Jernbaner og
har fjerde Rang blandt U. S. A.’s
Stillehavs-Havne. Den fortrinlige Havn har 21 km
Kajplads og staar over for betydelige Udvidelser.
Der er regelmæssig Dampskibsforbindelse med
England, Tyskland, Frankrig, Italien, Ægypten,
Sydafrika, Østasien, Australien og alle store
Havne i Nord- og Sydamerika. Der foregaar en
stor Tømmereksport fra Omegnens vældige
Skove. Industrien omfatter især Fabrikation af
Trævarer og Udsmeltning af Bly og
Kobbermalm, men der findes ogsaa Skibsbyggerier,
Fabrikation af Jernbanemateriel, Slagterier og
Fabrikation af Kød-, Fiske- og Frugtkonserves.
Industrien nyder godt af nærliggende Kulminer
og af den rigelige Vandkraft i det bjergfulde
Land. — T. blev grundlagt 1868 og hed først
Commencement City. Navnet T. skal være en
Forvrængning af et indiansk Ord, som betyder
»den største hvide Tind« og gælder det
nærliggende Bjerg Mount Rainier eller T.
G. Ht.
Tacoary, se Taquary.
Tacoma [ta’kouma], Mount T., Mount
Rainier eller »Cascadebjergenes Kæmpe« (se
foregaaende Artikels Slutning), udslukt Vulkan
i U. S. A., Stat Washington, ligger i Cascade
Mountains i Søalperne 78 km SØ. f. Byen T. og
hæver sin pragtfulde Kegle 4370 m o. H. og
højt over alle sine Omgivelser.
(H. P. S.). G. Ht.
Tacora [ta’kåra] (Gualillos), lille By i Prov.
Tacna, Chile, forbi hvilken Vejen gaar fra
Tacna over det 4533 m høje T.-Pas paa
Sydsiden af Pico de T. (6017 m), en udslukt
Vulkan, til Bolivia.
M. V.
Tacuarembó [takwaræm’bå], Dept i det
nordlige Uruguay, 21015 km2 med 66899 Indb.,
der næsten udelukkende lever af Kvægavl.
Hovedstaden S. Fructuoso (tidligere T.) ligger
ved Rio T., en Biflod til Rio Negro.
M. V.
Tacubaya [taku’waja], Forstad til Mexiko,
mod SV., overvejende beboet af velhavende
Folk.
M. V.
Tacutu [ta’kutu], Flod i Sydamerika,
udspringer paa Serra da Lua, løber mod NV.
og danner Grænsen mellem Britisk Guiana og
Brasilien, optager N. fra Rio Mahu, hvorefter
den bliver sejlbar for Smaaskibe, vender sig
mod SV. og munder ud i Rio Branco, en
Biflod til Rio Negro.
M. V.
Tadcaster [’tädkästə], By i det nordlige
England, West Riding of Yorkshire, ved den
sejlbare Flod Wharfe, omtrent midt mellem
Leeds og York, med (1921) 28191 Indb. T. er
en af Englands ældste Byer, Romernes Calcaria
og Findested for en Mængde romerske Mønter.
I Nærheden findes Valpladsen ved Towton,
hvor Edward af York (1461) besejrede Hæren
fra Lancaster.
(M. Kr.). M. H-n.
Taddeo di Bartolo [ta’d.æo-], italiensk
Maler, f. c. 1363 i Siena, d. 1422, Elev af
Bartolo di Fredi. T.’s Kunst hører endnu den
gotiske Stil til; malerisk i sin Stræben og
sjælfuld i Udtryk holder den fast ved den gamle
sienesiske Overlevering med dens miniaturagtige
Teknik, men paavirket af Giotto’s Aand. I
Kapellet i Sienas Pal. Pubblico har han udført en
Række Fresker; til Forsalen smst. nogle naive
antikke og mytologiske Figurer m. v. (1414).
Andre Vægbilleder i Domkirken i Pienza og
(meget ødelagte) i S. Francesco i Pisa; for
Domkirken i Montepulciano malede han den
store Altertavle: »Maria’s Død, Himmelfart og
Kroning«. I Louvre »Kristus paa Korset« m. m.
T. er ogsaa repræsenteret i Thorvaldsen’s
Museum (Kristus i Getsemane, Korsfæstelsen m. v.).
A. Hk.
Tadema, Alma-, se Alma Tadema.
Tadjoura-Bugten, se
Tadschura-Bugten.
Tadmôr, »Palmestaden«, det aramæiske
Oldtidsnavn for Byen Palmyra, nu Tudmur.
H. A. K.
Tadolini, Adamo, italiensk Billedhugger,
f. 1789 i Bologna, d. 23. Febr 1868 i Rom. T.
studerede først paa Akademiet i sin Fødeby,
var derefter en Tid Giac. de Maria’s
Medhjælper, blev 1811 Professor i Anatomi i Rom og
knyttedes snart efter, 1812, til Canova, med hvis
Arbejder han stod ham bi. Canova’s Kunstsyn
kom ogsaa til at præge hans egen Kunst. Han
har udført mange mytologiske Værker i
nyklassicistisk Stil, de bedste i hans Produktion:
Venus og Amor, Ganymed, Bakkantinde
(Borghese-Museet), Ganymedes’ Rov m. m. Til S.
Paolo i Rom modelerede han Paulus, til S.
Pietro (smst.) Francesco de Sales, til Indien
kom et stort Gravmæle med 11 Figurer for
Begum Sombre; i Bologna ses Gravmælet over
Kardinal Länte, et af hans betydeligste
Værker. Mange Buster. Hans Hustru udførte
smukke Kameer. A. T.’s Søn og Elev Scipione
(f. 1822 i Rom) modelerede en Rytterstatue af
Bolivar for Lima, de to atter og atter
reproducerede Statuer »Slavinde« og »Eva«; »Nymfe«,
»Sta Lucia« (Kirken del Gonfalone i Rom) m. m.
A. Hk.
Tadorna, Slægtsnavn for Gravænder, se
Ænder.
Tadousac [tädu’såk], lille By i Dominion of
Canada, Provins Quebec, ligger 187 km NØ. f.
Quebec ved Saguenay Rivers Udmunding i
venstre Bred af St Lawrence. T. omgives af et
vildt og storslaaet, men ufrugtbart Landskab og
er en søgt Badeby. Desuden driver den
Savskæreri og Træhandel samt Laksefiskeri.
(H. P. S.). G. Ht.
Tadschura-Bugten, Tadjoura-Bugten.
Bugt fra Bab-el-Mandeb-Strædet paa Afrikas
Østkyst med Byerne T., Obok og Djibuti.
Omegnen blev 1885 okkuperet af Franskmændene,
hvis Administration først havde Sæde i Obok,
senere (fra 1896) i Djibuti, Udgangspunkt for
Jernbanen til Abessinien.
C. A.
Tadsh [tadз] (persisk: »Diadem«, »Krone«)
eller Tadshmahal, »Kronepalads«, Navn
paa Indiens pragtfuldeste Mausoleum, opført i
Agra af Stor-Mogulen Shah-Dshahan
(1628—58), som sidste Hvilested for hans
Yndlingshustru, kaldet Mumtase-Mahal, d. e.
»Paladsets udvalgte«. Stor-Mogulen selv er ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
