Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taft, William Howard - Taftpapir - Tag - Tagal - Tagala - Tagaler - Tagalisk Sprog - Taganai - Taganlæg - Taganrog - Tagassu - Tagbryn - Tagdækning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omtr. 2/3 af Valgmandsstemmerne og tiltraadte
Marts 1909 sit Embede. Han bebudede at ville
fortsætte Roosevelt’s Bestræbelser saavel for at
udvikle Hær og Flaade (foreslog 1910 stærke
Fæstningsanlæg ved Panama-Kanalen) som for
at indskrænke Trusternes Magt, men gik i
dette Stykke frem med større Maadehold end
hans Forgænger. 1909 gennemførtes en ny
Toldtarif med en Del Nedsættelser i Beskyttelsen,
men med stærk Forhøjelse af Toldsatserne over
for saadanne Lande, som ikke vilde indrømme
Nordamerikas Indførsel mest begunstiget
Stilling. T.’s Optræden mødte dog stærk
Misbilligelse fra hans Forgænger Roosevelt’s Side,
saavel som fra en stor Del af det
republikanske Parti. Senere viste han stor Iver for at
fremme Tanken om tvungen international
Voldgift, særlig m. H. t. England; men dette
strandede paa Senatets Modstand. 1911 optoges
de sidste Territorier Arizona og New-Mexico
som ny Stater i Unionen. Da T. 1912 søgte
Genvalg som Præsident, mødte han den
stærkeste Modstand hos Roosevelt, og denne
Splittelse af det republikanske Parti medførte
naturlig, at Demokraternes Kandidat Wilson
vandt en afgørende Sejr. T. selv fik kun 8
Valgmandsstemmer. Han blev derefter jur.
Prof. ved det højtansete Yale-Universitet i
New Haven (Connecticut) og optraadte under
Verdenskrigen som ivrig Talsmand for Kamp
imod Tyskland og senere for Dannelsen af
Folkenes Forbund.
E. E.
Taftpapir, fint, ensidigt ell. paa begge Sider
farvet, stærkt glittet Buntpapir, der bl. a.
benyttes til Fremstilling af kunstige Blomster.
K. M.
Tag er den øverste Del af en Genstand,
fortrinsvis en Bygning, og anbringes for at
skærme mod Vejrliget, mod Sne og Regn. T.
bestaar af to Dele: Tagværket eller
Tagkonstruktionen (s. d.) og Tagdækningen (s. d.).
(E. S.). C. B-r.
Tagal, d. s. s. Tegal.
Tagala, se Tagalisk Sprog.
Tagaler (Tagalog), malajisk Folkeslag paa
Filippinerne, hvor de især er udbredt i det
centrale Luzon og paa Kysten af Mindoro. De
er ikke blot med et Antal af næsten 2 Mill.
det største Folk paa Øgruppen næst efter
Bisayaerne, men tillige det mest europ.
paavirkede, forlængst omvendte til Kristendommen og
i Besiddelse af en Del Litteratur. Før
Spaniernes Komme c. 1570 udgjorde de et
muhammedansk Sultanat, men ogsaa en endnu ældre
Indflydelse udefra, nemlig fra de hinduiske
Riger paa Java, kan spores. Opr. er de desuden
selv indvandrede til Filippinerne, idet de har
trængt et ældre Befolkningslag tilbage til de
mindre indbydende Egne. M. H. t.
Legemsbygning er de under Middelhøjde; Hovedskallen
er kort og Næsen middelbred, Hudfarven brun,
Haaret og det sparsomme Skæg sort og stridt.
Deres vigtigste Næringsvej er Risdyrkning med
kunstig Vanding. (Litt.: O. H. Beyer,
Population of the Philippine Islands in 1916 [Manila
1917]; A. L. Kroeber, Peoples of the
Philippines [New York 1919]).
K. B-S.
Tagalisk Sprog hører til den malajiske
Gruppe af de malajisk-polynesiske Sprog og
tales af Tagalerne, som er Hovedbefolkningen paa
Filippinerne, og T. S. er her det væsentligste
Samfærdselssprog. Til den samme »filippinske«
Gruppe hører forskellige andre Sprog eller
Dialekter: Bisaya, Ibanag, Ilocana, Vicol,
Pampanga og Panayana samt de
malajisk-polynesiske Dialekter paa Formosa. De filippinske Sprog
anses for at være den Afdeling, hvor det
malajiske Formsystem har naaet den højeste og
rigeste Udvikling, og dette kulminerer i selve T. S.
Foruden ældre Grammatikker for saa godt som
alle de nævnte Sprog og Dialekter, der skyldes
spanske Missionærer, er der i de senere Aar
fremkommet en Del nyere Arbejder om dem
fra amerikansk Side.
Vilh. Th.
Taganai [ta’ganaj?], Bjerg i Ural-Bjergene
i det østlige Rusland, Guv. Ufa, ligger
umiddelbart N. f. Byen Slatoust og er 1097 m højt,
kendt som Forekomststed for Mineralet
Aventurin.
(H. P. S.). N. H. J.
Taganlæg. Hvor man har flade Tage, f. Eks.
i Syden, er det almindeligt at benytte Taget til
Anbringelse af Planter og Blomster, af Borde og
Stole, noget, man hyppig anvender ved moderne
Cafeer, Restaurant- og Forlystelseslokaler, hvor
T. benyttes til Servering eller Musicering. Ved
Sanatorier og Hospitaler indrettes ofte T. med
Liggeplads for Patienter, der skal opholde sig
i frisk Luft.
(E. S.). C. B-r.
Taganrog [taga’nråk], By i ukrainsk Guv.
Donetz, ligger 94 km VSV. f. Novo Tscherkask
paa en Odde paa den nordøstlige Bred af
det asovske Hav og 30 km V. f. Dons Munding.
(1923) 69000 Indb., hvoriblandt mange
Grækere, Armenier, Jøder, Italienere og Tyskere. T.
har et græsk Kloster, et lille, tidligere kejserligt
Palæ, i hvilket Alexander I døde 1825,
Gymnasium, Børs og Teater samt Tschechavskij
Museum. T. berøres af Banelinien
Kursk—Charkov—Asov og var tidligere en Hovedstabelplads
for Don-, Donetz- og Volga-Egnene, men er i
stærk Tilbagegang som Følge af Havnens
Tilsanding og Rostovs heldige Konkurrence. Der
udføres Hvede, Rug, Byg, Smør, Hørfrø, Talg
og Kaviar og indføres Frugter, Vin, Olie og
Metalvarer. Industrien er ringe, og der
tilvirkes kun lidt Lys, Makkaroni, Tobak og
Læder. T. var opr. en Fæstning, der anlagdes
1698 af Peter den Store og atter sløjfedes 1711
efter Pruth-Freden. Først 1769 lod Katharina
II Byen genopføre, og 1802 blev den
Hovedstad i et stort Distrikt, der 1860 atter
formindskedes. 1855 blev den delvis ødelagt ved
Bombardement af en eng.-fr. Flaade.
(H. P. S.). N. H. J.
Tagassu, d. s. s. Navlesvin.
Tagbryn, d. s. s. Tagskæg (s. d.).
Tagdækning. Det Materiale, som anvendes
til T., er saare forskelligt og afhænger for en
Del af Tagets større eller mindre Hældning,
ligesom det forudsætter et efter sin Natur
forskelligt Underlag mellem Spærene og
Dækningsmaterialet. De almindelige
Tækkematerialier er Tegl, Cement, Skifer, Metal (Kobber,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
