- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
19

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tagkonstruktioner - Tagl - taglagt - Taglak - Tagliacozzo - Tagliamento - Taglioni

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uden at afbrydes af gennemgaaende Bjælker,
altsaa en Hal uden Tværforbindelser, men med
aabent, synligt Tagværk, anvender man
Buetage, der enten sammensættes som Systemer
af lige Stykker Tømmer eller dannes af en
virkelig Bue, sammensat af korte Stykker
sammenboltede eller sammensømmede Planker
eller Bræder i flere Lag med vekslende Stød.
Inden for disse Hovedtyper af Trækonstruktioner
til Tage findes naturligvis en Uendelighed af
Variationer efter Tagets Form og særlige
Fordringer.
(E. S.). C. B-r.

Ved Tagkonstruktioner af Jern er
der nu egl. kun Tale om smedeligt Jern;
Støbejern anvendes kun til Underlagsplader ell. i det
hele til Lejekonstruktionen, sjældnere — ved
blandede Konstruktioner af Træ og Jern — til
vigtigere Konstruktionsdele. T. falder i to mere
ell. mindre skarpt afgrænsede Dele, den egl.
bærende Konstruktion og de udfyldende
Konstruktionsdele til Understøtning for
Tagbeklædningen. Ved Sadel- eller Buetage (se
Tagværk; ang. dobbeltkrumme Tage se
Kuppelkonstruktioner) bestaar den
bærende Konstruktion af en Række parallelle
Hovedspærfag, indbyrdes forbundne ved den
nødvendige Tværafstivning.
Hovedspærfagene konstrueres ganske som Brogitterdragere
med Nitte- ell. noget sjældnere Bolteforbindelser
i Knudepunkterne; kun bliver disse Dragere
her sædvanligvis spinklere p. Gr. a. den
mindre Belastning, og naturligvis vil Linieføringen
i Reglen være en noget anden end ved
Brodragere, idet den maa afpasses efter
Tagformen. De almindelige Spærfagformer er det
engelske og det franske Spærfag; ved begge er
Dragerhovedet formet efter to rette Linier,
stigende med Tagfladen fra Understøtningen
op mod Tagryggen; Foden i det engelske
Spærfag er ligeledes formet efter to rette
Linier, der stiger paa samme Maade som
Hovedet, men mindre stærkt, hvorimod
Foden i det franske Spærfag afviger herfra
ved Indskydelsen af en vandret Linie paa den
midterste Strækning; Dragerfoden kan spec.
ogsaa være helt vandret i dem begge. Næst
efter disse almindeligste Former anvendes
Parabeldragere, med Overdelen krummet efter
Tagformen, Underdelen vandret ell. svagt opad
bøjet (Halvmaaneform), og i det hele
forekommer de forskelligste Former. Ved
Tværafstivningen forbindes sædvanligvis to og to
Hovedspærfag til et for sig stabilt Hele; den kan
anbringes alene i Tagfladens Plan og
tilvejebringes da ved Tilføjelse af Diagonaler (Vindkors) i
de firkantede Fag, der dannes ved
Overkrydsningen af Aasene og Hovedspærfagene; herved
fremkommer en Gitterdrager (Vindgitteret),
hvis Hoved og Fod er de to paa hinanden
følgende Hovedspærfags Overdele, og hvis
Vertikaler er Aasene. Tværafstivningen suppleres
ofte ved Tilføjelse af Kryds mellem de to
Hovedspærfag i lodrette ell. skraa Planer
vinkelret paa Hovedspærfagene. Den sekundære
Konstruktion
til Understøtning for
Tagbeklædningen bestaar først og fremmest af
Aasene, Bjælker, der løber paa langs ad Taget
og hviler paa Hovedspærfagene i disses
Knudepunkter; og undertiden nøjes man hermed,
idet Tagdækningsmaterialet kun understøttes
paa Aasene (saaledes ved Bølgeblik). I Alm.
bærer Aasene dog en Række sekundære Spær,
Bispær, af Træ ell. Jern, i mindre Afstande
end Hovedspærfagene, og herover lægtes saa
paa sædvanlig Maade; ogsaa Lægterne kan
være af Jern, men dog sjældnere.

Foruden Træ og Jern anvendes nu ogsaa til
T. et tredie Materiale, Jernbeton (s. d.),
mest som Buetage, enten i Form af en
Tøndehvælving ell. opløst i Ribber og en tyndere
Plade, men i de senere Aar ogsaa med
Bjælke-Spærfag (massive, Vierendeel- eller Gitter- eller
som Kuppel). Udformningen af Konstruktionen
i Enkelthederne nærmer sig ofte til den for
Træ- eller Jernkonstruktioner anvendte, og
Oplægning af i Forvejen færdigstøbte
Konstruktionsdele hører nu ikke mere til
Sjældenhederne.
A. O-d.

Tagl er et norsk Ord for Hestens Halehaar.
Det er etymologisk identisk med eng. tail, Hale.
H. F.

taglagt (Knopleje), se Knopleje.

Taglak, se Tagtjære.

Tagliacozzo [talja’kåt.so], By i
Mellemitalien, Provins Aquila, ligger 15 km VNV. f.
Avezzano, 800 m o. H. ved Udgangen af en
Bjergslugt, der gennemstrømmes af Imele, samt
ved Banen fra Rom til Castellammare
Adriatico. (1911) 8960 Indb. T. har to gotiske
Kirker fra 13. Aarh. samt et Slot. Ved T. ligger de
frugtbare Campi Palentini, hvor 23. Aug. 1268
Slaget ved T. eller ved Scurcola fandt Sted, i
hvilket Karl af Anjou sejrede over Konradin.
(H. P. S.). C. A.

Tagliamento [talja’mento] (lat. Tilavénium).
Flod i det nordøstlige Italien, Provins Udine,
udspringer paa Monte Cridola i de karniske
Alper i en Højde af 1203 m o. H., flyder først
mod Ø. og derefter mod S., idet den træder
ned i Lavlandet, hvor den deler sig i flere
sumpede Arme, der fjerner sig indtil 3 km
fra hinanden, men dog stedse atter forener
sig. Ved Tøbrudet i Alperne og efter stærke
Regnskyl oversvømmes det hele Terrain
mellem de ellers ubetydelige Flodarme, og
Flodlejet er i Tidens Løb stærkt forhøjet af
medbragt Materiale. Ved Codroipo overskrider
Jernbanen T. paa en 800 m lang Gitterbro. Ved
Latisana bliver Floden sejlbar, og ved Porto
del T.
munder den mellem Strandsøer i det
adriatiske Hav. T. er 170 km lang, afvander
2590 km2 og optager fra venstre Side Tilløbet
Fella. Under Verdenskrigen maatte c. 60000
Italienere 31. Oktbr 1917 overgive sig Ø. f.
Nedre T. under Tilbagetoget for den sejrrige
tysk-østerrigske Offensiv.
(H. P. S.). C. A.

Taglioni [ta’ljånij, 1) Filippo, ital. Danser
og Balletkomponist, f. i Milano 1777, d. ved
Como-Søen 1871; blev 1803 ansat som første
Danser ved Operaen i Sthlm og var senere
Balletmester i Milano, Kassel og indtil 1853 i
Warszawa. T. var en ganske opfindsom
Balletkomponist og søgte, saavel i sin Dans som i
sine talrige Balletkompositioner, at modvirke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free