- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
20

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taglioni - Tagløg - Tagore - Tagore, Debendranath - Tagore, Rabindranath

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den herskende Unatur; bl. a. erstattede han
Rokokokostumerne i den Anakreontiske
Ballet med det virkelig klassiske Kostume. Under
sit Ophold i Sthlm havde T. ægtet en Datter af
den svenske Sanger Karsten, og deres Datter
var

2) Marie T., en af Verdens mest
fremragende Balletdanserinder, f. i Sthlm 23. Apr.
1804, d. i Marseille 23. Apr. 1884. Hun
debuterede 1822 paa Wiens Teater, optraadte
derefter i
Stuttgart og
München og kom
1827 til den
store Opera i
Paris, hvor hun
indtil 1832
herskede som en
Dronning. For
hende skrev
Scribe sammen
med Meyerbeer
den berømte
stumme
Nonneseene i »Robert
af Normandiet«,
og med Auber
Operaen
»Brama og
Bayaderen«; for
hende skrev Faderen i Forbindelse med
Sangeren Nourrit Balletten »Sylfiden«, der gav
hende Lejlighed til at udfolde alle de Fortrin,
som særtegnede hendes Kunst: den kyske og
sjælfulde Dans, det sværmerisk poetiske i hele
hendes Fremtræden og Mimik — det var, som
om Sylfidens Vinger var skænkede hende i
Vuggegave. Og saa meget mere
iøjnespringende blev disse hendes Fortrin, som hendes
Efterfølger ved den store Opera, Fanny Elszler
(s. d.), netop betegnede en fuldstændig
Modsætning til T.: sansepirrende og æggende,
gymnastisk virtuosmæssig, men uden Sjæl. Fra
Paris drog T. til Berlin (1833), Bordeaux, London,
Dublin, Liverpool, Manchester, Moskva,
Petrograd og Sthlm (1841). 1830 havde T. ægtet en
fransk Greve Gilbert des Voisins.

M. Taglioni.
M. Taglioni.


3) Paul T., Søn af ovenn. F. T., Danser og
Balletmester, f. 12. Jan. 1808 i Wien, d. 7.
Jan. 1884 i Berlin, betraadte Scenen sammen
med Søsteren i Stuttgart 1825, senere i Wien,
München og Paris. 1829 blev han engageret til
Berlin, hvor han giftede sig med den første
Danserinde Amalie Galster, der sammen
med Manden fejrede Triumfer i Paris, London,
Sthlm, Warszawa og Amerika. Hun trak sig
tilbage 1847 og døde 23. Decbr 1881 i Berlin.
1849 blev T. Balletmester ved Hofoperaen i
Berlin, som han har forsynet med en Række
Balletkompositioner, bl. a. »Frick und Flock«,
»Sardanapal«, »Undine«, »Satanella« o. s. v.
Hans Datter

4) Marie T., f. 27. Oktbr 1833 i Berlin, d.
27. Aug. 1891 i Nedreøsterrig, optraadte 1847
i London, senere i Berlin, og ægtede 1866 Fyrst
Joseph Windischgrätz.
S. L.

Tagløg, se Sempervivum.

Tagore, den bengalske Betegnelse (takura)
paa en indisk Brahman, som træder i engelsk
Tjeneste, blev antaget som Familienavn af en
fyrstelig Præsteslægt i Indien, blandt hvis ældre
Medlemmer Chefen for Firmaet Carr, Tagore
& Co. i Kalkutta havde erhvervet store
Rigdomme, men tillige ved Udfoldelsen af fyrstelig
Luksus, navnlig under en Rejse til England,
paadraget sig en svimlende Gæld. Hans
fintfølende Sønner tilbød Kreditorerne at afvikle
denne ved til Fallitboet at lægge deres
personlige Arvelod, hvorfor disse til Gengæld
overdrog dem Forretningens Videreførelse. Det
lykkedes dem at indfri alle Forpligtelser, ja
endog de store personlige Velgørenhedsløfter,
Faderen med rund Haand havde udstrøet, og
endda vandt de stor Velstand. En af disse
Sønner var nedennævnte D. Tagore.
Edv. L.

Tagore, Debendranath, (1817—1905),
indisk Forretningsmand og Religionsstifter, en
højsindet og dybt religiøs Natur, der, tidligt
overbevist om Verdenslivets Intethed, midt i sin
praktiske Virken bevarede en aldrig svigtende
Koncentration om det indre Liv og frugtbar
Kontemplation. Han sluttede sig til den af
Rammohun Roy (s. d.) grundlagte og af Keshab
Chunder Sen fortsatte Fromhedsretning
Brahma-Samaj (s. d.), en indisk-kristelig Unitarianisme,
hvis Leder han fra 1843 blev. Han aflagde
Fyrstetitelen og lod sig kalde Maharshi
(Vismand). Da T. vilde fastholde Sektens indiske
Grundpræg af brahmansk panteistisk
Spekulation og bhakti-Fromhed (s. d. Ord), medens
Keshab paa dette Tidspunkt gik stærkere i
kristelig Retning, indtraadte et Skisma, ved hvilket
T.’s Retning kaldte sig Adi (den første)
Brahma-Samaj. Dennes Program er en aandelig
Monoteisme uden ydre Forpligtelser til
Hinduernes hellige Skrifter, Tempeltjeneste eller
Askese, men med fri Tilegnelse saavel af
Biblen som af de indiske Upanishaders
Religionsfilosofi; kun gennem en personlig Fromhed kan
Frelsen vindes under Anger og moralsk
Renhed. Denne ædle og milde Lære forkyndte T.
paa vidtstrakte Rejser i Indien, som bestandig
mere optog hans Interesse, indtil han mod
Slutningen af sit lange Levnedsløb helt hengav sig
til et kontemplativt Liv paa en mindre
Ejendom i Himalajabjergene. I en Selvbiografi har
han gjort Rede for sin religiøse Udvikling (The
Autobiography of Maharshi D. T. Translated
from the original Bengali
[Kalkutta 1887]).
(Litt.: se følgende Artikel).
Edv. L.

Tagore, Rabindranath, indisk
Forfatter og Filosof, f. 1861 i Kalkutta, ovenn.’s Søn,
modtog fra Barndommen dybe Indtryk af
Faderens Religiøsitet i Forbindelse med en yderst
omhyggelig Opdragelse i indiske og europæiske
Videnskaber, hvilke sidste han studerede, 17
Aar gammel, ved University College i London og
under en fornyet Rejse til England og Amerika
1912—13. Som den yngste af en Flok Brødre,
der alle var æstetisk sysselsatte, droges han
fra første Færd i denne Retning og skrev 14
Aar gammel et Musikdrama. Skønt Faderen
efter Hjemkomsten fra den første Europarejse
satte ham til at bestyre Familiens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free