Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tagore, Rabindranath - Tagpander - Tagpap - Tagpapprøvning - Tagpix - Tagrende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landejendom, blev de litterære Interesser dog hans
Livsopgave, og han har i Aarenes Løb affattet en
lang Række Skrifter, dels ligefremme
Digterværker, dels Filosofi, litterære Essays og
Tidsbetragtninger, snart paa Bengali, snart paa
Engelsk, og vandt derved en Berømmelse, der i
Aaret 1913 indbragte ham Nobel-Prinsen. I
Forbindelse hermed besøgte han (1920)
Kjøbenhavn, hvor han under stor Tilstrømning
forelæste paa Universitetet (gentaget Besøg i 1926).
Blandt disse Skrifter kan særlig fremhæves
Sadhana, the realisation of life (London 1913),
der giver hans Filosofi, og Digtsamlingen
Gitanjali Song Offerings (London 1913), Digterens
eget Udvalg af hans Lyrik. Hverken som
Digter eller Tænker er T. præget af stor
Originalitet, og den Tanke- og Stemningskreds, hvori
han bevæger sig, er meget afsluttet, ja ikke
uden Monotoni; men han giver den i nyindisk
Poesi og Tankeliv raadende Aand et baade dybt
og skønt Udtryk, og hans Betragtninger over
Menneskelivet indeholder megen Visdom. Som
religiøs Forkynder fortsætter han i Faderens
Spor og bygger som han paa den indiske
Fromheds Stræben efter i Liv og Tanke at blive eet
med Gud; men hans Livstanker er stærkere
præget af vesterlandsk Aabenhed og Positivitet.
Livet og Verden er ham en uendelig Harmoni,
baaret af Skønhed og Glæde. Det Uendelige,
Brahma, Gud, findes i alt og kan derfor æres
i alt. Det sande, det ægte i os er i
Virkeligheden eet med Uendeligheden. Nirvana —
Frelsen — er Befrielsen fra det uægte. Denne sin
Frihed vinder Sjælen ved Handling, idet
Arbejdets Glæde fører den ud over den Begrænsning,
der skiller den fra Gud, — Tanker, der i
Virkeligheden lige saa fuldt kunde røbe Carlyle og
Emerson som de indiske Upanishader. T. nøjes
dog ikke med saadanne abstrakte
Betragtninger. Han har deltaget livligt i Hinduernes
moderne nationalistiske Bestræbelser, og hans
Kritik af Europa, som han efterhaanden har
lært at kende nøje, er altid interessant. I sit
Hjemland optog T. efterhaanden en pædagogisk
Virksomhed for at belære og højne Ungdommen
moralsk og religiøst. Af den i Çantiniketan
grundlagte Ungdomsskole blev i 1921 et
Universitet Viçvabharati, bestemt for alle Nationer
med den særlige Opgave gennem Studium af
Menneskesjælen at gøre Sandhedskravet
gældende paa alle Omraader. (Litt.: Om Fader
og Søn T.: Sten Konow i »Illustr.
Religionshistorie«, udgivet af Edv. Lehmann [Kbhvn
1924], S. 328 ff. og J. M. Jensen, »T.« [Kbhvn
1925]. Særligt om Rabindra: Konow, »R. T.«
[i »Ord och Bild«, 1914]; Charpentier,
»R. T.« [i »Nord. Tidsskr.«, 1913]; E.
Engelhardt, »R. T. als Mensch, Dichter und
Philosoph« [Berlin 1921]; E. J. Thompson, R. T.
[Kalkutta 1921]. Desuden foreligger R. T.’s
Selvbiografi i to Former, en paa Engelsk og en paa
Bengali; paa Dansk er den første oversat, »Mine
Erindringer« [Kbhvn 1922]. Af hans øvrige
Skrifter er en Del oversatte paa Dansk:
»Gitanjali« [Kbhvn 1913], »Blomsternes Bevogter«
[1914], »Halvmaanen« [1918], »Hungrige Stene«
[1919], »Flakkende Fugle« [1917], »Posthuset«
[1921], »Elskerens Gave« [1921], »Hjemmet og
Verden« [1920], »Ildfluer« [1926]).
Edv. L.
Tagpander, en ældre Betegnelse for
Tagsten; anvendes endnu paa Landet, særlig i
Jylland.
(E. S.). C. B-r.
Tagpap er Uldpap, der er imprægneret med
Tjære, Tjærepap, og derefter ofte
overdrysset med Sand, ell. det er imprægneret med
forsk. Asfaltblandinger, Asfaltpap. Det
anvendes som Tagdækningsmateriale. Det
billigere, men mindre holdbare Tjærepap maa af og
til vedligeholdes ved Overstrygning med Tjære.
K. M.
Tagpapprøvning. Naar Pappen rives over,
skal Brudfladen vise sig ulden, ikke glat; ved
skarp Sammenbøjning maa den ikke revne;
enkelte Fibre vil dog som Regel briste; da
Asfalten ofte bliver skør under Solvarmens
Indvirkning, maa det anbefales at foretage en
Bøjelighedsprøve, efter at Pappen i 14 Døgn
har været opvarmet til 60—70°; ved Flækning
skal Pappen vise sig helt gennemtrængt af
Asfalt. Imprægneringsgraden bestemmes ved at
gnide det eventuelle Sandlag af, skære Pappen
i Smaastykker og koge disse i Kloroform, der
opløser Asfalten. Dennes Mængde angives i %
af Raapappens Vægt. Trækstyrken angives ved
Sønderrivningslængden (s. d.) af
den sandfri Pap, og desuden maales
Brudforlængelsen. Vandoptagelsen efter 1 Døgns
Henliggen i Vand burde være ubetydelig, men er
som Regel 3—15 Vægtprocent. Vandtætheden
kan undersøges ved at udskære et Stykke paa
25 cm i Kvadrat, opbøje Randene og samle dem
i Hjørnerne med smaa Klemmer, saa der
opstaar en c. 3 cm dyb Bakke, der fyldes med
Vand 2 cm højt; efter 8 Døgns Henstand maa
der ikke være trængt Vand igennem. Man kan
ogsaa gaa frem som ved Tagsten (se
Tagstensprøvning). Begge disse Prøver
bestaas let af alm. god Tagpap. En kombineret
Styrke- og Vandtæthedsprøve, der bruges
baade ved Tagpap og Tagfilt, bestaar i at
fastklemme Prøvestykket mellem to Jernringe og
udsætte det for et ensidigt Vandtryk af 0,3 at,
der holdes 1 Time, og hvorved der ikke bør
gaa Vand igennem. Derefter forøges Trykket
forsigtigt til 1, 2, 3 at o. s. v., indtil
Prøvestykket revner, idet man paa hvert Trin venter
1 Time og vejer det eventuelt gennemgaaende
Vand, som man har opfanget i en Glasskaal.
E. Su.
Tagpix bruges baade som Strygemiddel til
at bevare Paptage (se Tagtjære) og som
Klæbemiddel ved Fastklæbning af Tagpap. I
sidste Tilfælde bestaar det ofte af 80 %
Kunstasfalt og 20 % Asfaltgoudron.
E. Su.
Tagrende, en Rende, anbragt under
Tagskægget til at optage Vandet fra Taget og føre
det videre bort til Nedløbsrørene, hvorfor den
faar et ringe Fald, for at Vandet ikke skal
blive staaende i den. T. udføres i Reglen af
Zink, dog ogsaa af Kobber eller Jern; den er
i Almindelighed halvrund, men gøres ogsaa
karnisformet for at indgaa som arkitektonisk Led
i Gesimsen. I den græske Bygningskunst
hedder T. Sima (s. d.).
(E. S.). C. B-r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
