- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
25

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tailhade, Laurent - Taillandier, René Gaspard Ernest - Taillasson, Jean Joseph - Taille - Taille - taille-douce - Taillefern, Germaine - Tailor-made - Taimyr - Tain - Tain - Tainan - Taine, Hippolyte Adolphe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Tsaren, Republikkens Præsident o. fl. I
Fængslet oversatte han Petronius’ Satyricon.
T. har endvidere udgivet Oversættelser af tre
af Plautus’ Komedier samt bl. a. Lettres
familières
(1904), La corne et l’épée (1908), Plâtres
et marbres
(1913) og Les commérages de Tybalt
(1914). 1904 brød han med sine tidligere
Meningsfæller og gik fra det radikale Action over
til det reaktionære Gaulois.
S. Ms.

Taillandier [tajã’die], René Gaspard
Ernest
, kaldet Saint-René T., fransk
Forfatter, f. 16. Decbr 1817 i Paris, d. smst. 22. Febr
1879. T. studerede baade Jura og
Litteraturhistorie, var 1841—43 Docent i fransk
Litteratur i Strasbourg, blev 1863 Docent ved
Faculté des lettres, var 1870—72 Generalsekretær
i Undervisningsministeriet og blev 1873 Medlem
af Akademiet. Af hans Arbejder kan nævnes:
Scot Erigène et la Philosophie scholastique
(1843), Histoire de la jeune Allemagne (1849),
Études sur la revolution en Allemagne (2 Bind,
1853), Écrivains et poètes modernes (1861), La
comtesse d’Albany
(1862), Maurice de Saxe
(1865), Corneille et ses contempbrains (1866),
Drames et romans de la vie litteraire (1869),
Le général Phil. de Ségur (1875) og Le roi
Léopold et la reine Victoria
(2 Bind, 1878).
S. Ms.

Taillasson [taja’så], Jean Joseph, fransk
Maler, 1746—1809, Elev af Vien, betegner i sin
Kunst Overgangen til den David’ske
Klassicisme. Han behandler fortrinsvis antikke Emner,
men hører dog i Gennemførelsen af disse mest
den ældre Tid til. »Achilleus ved Hektors Lig«
(1769), »Filoktet og Hercules’ Pile« (1785,
Louvie), »Paulina« (1793, Nantes-Museet), »Den
hellige Therese« (Karmeliterklostret i Limoges)
m. v. Han var ogsaa Forfatter. Ponce og
Bruun-Neergaard har skildret hans Levned (Paris
1810).
A. Hk.

Taille [’taljə, fransk ta.j], Snit, Skabelse,
Skikkelse’ Figur i Betydning af Legemets
(Overlegemets) Form (jfr fransk tailleur, Skrædder); de
aftagne Kort i Farospil; i Frankrig tidligere
Navnet paa en Skat (se ndf.). Tenorstemme,
Bratsch (T. udtales da »taij«). Basse-taille, dyb
Tenor, Baryton.

Taille [dansk ’taljə, fransk ta.j], hvis Navn
skriver sig fra det latinske Verbum talliare og
det franske tailler, er en Skat, der har været
anvendt baade i den engelsk-normanniske
Lensstat og i Frankrig. I den førstnævnte Stat
forekom den navnlig i Middelalderen som
Erstatning for Ikkeopfyldelse af Krigstjeneste. Fra
at være en ekstraordinær blev den senere en
fast Skat, der opkrævedes af den bevægelige
Formue, hyppigt med høje Satser. I Frankrig
rækker la taille tilbage lige til Korstogenes Tid,
og fra at være ekstraordinær antager den
efterhaanden en regelmæssig Karakter, og da
den i Tidernes Løb forhøjes stærkt og de
privilegerede Stænder helt eller delvis er fritagne,
tynger den haardt og er meget upopulær. Der
skelnes mellem la taille personnelle (mixte) og
la taille reelle, der opkrævedes i forskellige
Dele af Riget, hvilket bidrog til at gøre Skatten
ulige haard. Den førstnævnte Skat nærmede sig
noget til en almindelig Formue-, Erhvervs- og
Personalskat, den sidste hvilede paa faste
Ejendomme. La taille bortfaldt under den store
franske Revolution.
C. T.

taille-douce [’ta.j–’dus] (fransk), Kobberstik
(modsat eau forte, Radering); taille-dur
[’ta.j’dy.r], Staalstik.
A. Hk.

Taillefern [ta.j’færn], Germaine, fransk
Komponistinde, f. 19. Apr. 1892, Elev af Paris’
Konservatorium, har komponeret
Orkesterstykker, Kammermusik, Ballet m. m. i moderne,
nærmest Debussy’sk og Ravel’sk, Stil.
W. B.

Tailor-made [’tei£ə-meid] (engelsk),
skrædsyet, bruges om Promenadedragt for Damer,
syet af Herreskrædder.

Taimyr [taj’mir], Halvø i det nordlige
Sibirien mellem Mundingerne af Jenissej og
Chatanga, ender i Kap Tjeljuskin (77° 37′ n. Br.),
Asiens nordligste Punkt. T. gennemstrømmes
af Floderne Pjasina og Taimyr. Den
sidste opstaar paa Sydsiden af
Byrranga-Bjergene, gennemstrømmer
Taimyr-Søen, gennembryder derpaa Byrranga-Bjergene
og udmunder i Ishavet. T. er overvejende lav
og flad. Den ligger N. f. Skovgrænsen og er
dækket af Tundra, hvor Samojeder drager om
med deres Hjorder af Rensdyr.
M. V.

Tain [tæ], By i det sydøstlige Frankrig, Dept
Drôme, ved venstre Rhône-Bred og
Lyon-Banen, N. f. Valence, 3200 Indb. Den er ved to
Hængebroer forbunden med det lige overfor
liggende Tournon. Af romerske
Mindesmærker besidder Byen et Offeralter fra 2.
Aarhundrede e. Kr. T. har en moderne romansk Kirke.
Betydelig Vinavl (Vin de l’Ermitage) og
Silkespinderi.
(M. Kr.). E. St.

Tain [tein], Havneby i det nordlige Skotland,
Ross and Cromarty County, ved Dornoch Firth.
(1921) 2394 Indb. T. har Latinskole, en gl
Kirke (St Duthus), grundlagt 1471, samt
Uldindustri.
(M. Kr.). M. H-n.

Tainan, forhen Taiwan, Havneby paa
Vestkysten af den japanske Ø Taiwan (Formosa)
med (1920) 77000 Indbyggere.
M. V.

Taine [tæ.n], Hippolyte Adolphe,
fransk Kritiker og Forfatter, f. 21. Apr. 1828 i
Vouziers i Ardennerne, d. i Paris 5. Marts 1893.
T. modtog i sin Barndom dybe Indtryk af sin
Hjemstavns skovrige Natur, fik en omhyggelig
Opdragelse, mistede tidlig sin dygtige og
højtdannede Fader, lærte som Dreng Engelsk af en
fra Amerika hjemvendt Onkel, kom 1842 til
Paris og udmærkede sig først i Collège Bourbon,
siden i École normale. 1853 fik han
Doktorgraden for en Afhandling om Lafontaine. Trods
hans Lærdom holdt de herskende Myndigheder
ham ude fra Universitetsansættelse; en kort Tid
var han Lærer i Provinsen, men vendte tilbage
til Paris for at hellige sig Studiet af Matematik
og Naturvidenskaber, især Fysiologi. 1854
prisbelønnedes hans Essai sur Tite-Live af
Akademiet; her formulerer han første Gang, i
Tilknytning til Spinoza’s Determinisme, sit Krav
paa den videnskabelige Metodes Anvendelse
ogsaa i Psykologien og Kritikken.
Overanstrengelse nødte ham til at tage Ophold ved
Pyrenæerbadene; sine Rejseindtryk skildrede han i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:36:36 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free