Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taiping - Taïranen - Tairen - Tait, Archibald Campbell - Tait, Peter Guthrie - Tai-tsu - Tai-Tsung
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
været i Stand til at bestaa den allerlaveste
kinesiske Embedsprøve. For øvrigt havde han bl.
a. faaet et vist, men meget overfladisk
Kendskab til Kristendommen, ligesom han ogsaa var
en Del paavirket af de hemmelige Samfund, der
havde dannet sig i Kina under
Mantshu-Dynastiets Herredømme, og som i det væsentlige
havde det Formaal at kuldkaste dette. I en
Alder af 30—40 Aar optraadte han som
Forkynder af en ny Lære, sammensat af halvt
kristelige og buddhistiske Sætninger og af en
Del selvlavede Lærdomme. Særlig krævede han
Maadehold i alle Nydelser og fuld Afholdenhed
fra Opium og alle berusende Drikke. Han
forbød at rage Hovedet og lod alle Haarpiske
afskære. Han samlede snart om sig en Skare af
Tilhængere, der hurtig voksede saa stærkt, at
han 1851 kunde gøre sig til Herre over hele
Provinsen Kvangsi. Her lod han sig udraabe
til Kejser under Navnet Tienvang
(»himmelsk Kejser«), medens hans gav sit Dynasti
Navnet T. Uden synderlig Vanskelighed indtog
han flere større Byer, saaledes i Marts 1853
Kinas gamle Hovedstad Nanking, som han
ophøjede til sin Residens. Ved Byens Indtagelse
blev alle Mantshuer, selv Kvinder og Børn,
tilsammen 20000 Mennesker, uden Skaansel
nedhuggede, og med samme Grusomhed gik
Tienvang og hans Tilhængere frem andre Steder
imod Mantshuer og Mandariner. I Oktbr 1853
angreb de Tientsin, ja trængte 1854 endog frem
imod Peking. Men i disse nordlige Egne af Kina
fandt de ikke den Tilslutning, som de havde
haft i Syden, og det lykkedes snart Kejseren i
Peking at drive dem noget tilbage. Fra Marts
1855 var deres Magtomraade indskrænket til
Landene S. f. Hoang-ho. Samtidig begyndte
deres indre Kraft at svækkes. Tienvang hengav
sig til alle Slags Udsvævelser, ligesom han
ogsaa ryddede et Par af sine Underkonger af
Vejen. Opiumshandel blev tilladt o. s. v. Dette
traf sig overmaade heldig for
Mantshu-Dynastiet; thi netop i de samme Aar kom Kina, paa
Grund af Mord paa europæiske Missionærer og
Købmænd, i Krig med England og Frankrig.
Guvernøren i Kanton, Yeh, undertrykte
Oprøret i hele Syden og lod henved 70000
Tilhængere af T. henrette. 1857 havde Tienvang
egentlig kun Nanking og Omegn tilbage, men da
Europæerne i de følgende Aar begyndte at føre
Krig mod Kina med Eftertryk, fik Bevægelsen
atter ny Kraft. Et Angreb paa Nanking slog
Tienvang 1860 tilbage; 1861 indtog han Ningpo
og Futschou, hvorpaa hans Folk marcherede
frem mod Shanghai, som de begyndte at
belejre. Men herved fik de Europæerne til
Fjender. De fremmede Købmænd vilde have Fred
og bevægede snart de europæiske Stormagter til
at hjælpe Kina mod Oprørerne, paa hvilke
Europæerne, særlig Missionærerne, hidtil
havde set med en vis Velvillie, da man haabede,
at Tilhængerne af T. maaske kunde vindes for
Kristendommen. Der dannedes nu kinesiske
Hærafdelinger, ledede af engelske, franske og
nordamerikanske Officerer (deriblandt Gordon).
Imod disse Tropper kunde Oprørerne ikke
holde Stand. De tabte efterhaanden alle vigtige
Byer og beholdt snart kun Nanking tilbage.
Under disse Omstændigheder opgav Kejser
Tienvang til sidst alt Haab om et heldigt Udfald af
Kampen, hvorefter han i de sidste Dage af Juni
1864 opbrændte sig selv og sine Hustruer i sit
Palads i Nanking; 19. Juli faldt Nanking. Under
disse Kampe ødelagdes bl. a. det berømte
Porcelænstaarn i Nanking. Endnu en Tid fortsattes
Kampene under Oprørernes dygtige Feltherre
Tsjunvang; men 1865 blev han taget til Fange
og henrettet. Hermed var Oprøret, der havde
kostet 2 Millioner Mennesker Livet, endelig
kuet. Saafremt T.-Oprøret var forløbet paa
gammel kinesisk Vis uden de Fremmedes
Indgriben, var Mantshu-Dynastiet vel allerede da
gaaet sin Undergang i Møde til Fordel for et
nyt nationalt Dynasti. Alligevel svækkede
Oprøret i høj Grad Mantshu-Aristokratiets Magt
til Fordel for de kinesiske Litterater,
Eksamenernes Mænd, der nu i det følgende halve
Aarhundrede mere og mere fik Kontrollen med
Samfundet, til Dels ogsaa med Regeringen.
(Litt.: Wilh. Schüler, »Abriss der
neueren Gesch. Chinas« [1912]; de Fontenay,
»Østasiens Historie efter 1600« [»Folkenes
Historie«, Bind VII, 1912]).
(V. S.). F. de F.
Taïranen, se Maar.
Tairen, se Talien.
Tait [teit], Archibald Campbell,
anglikansk Gejstlig (1811—82), f. i Edinburgh
som Presbyterianer, senere optaget i den
anglikanske Kirke. Han blev Præst 1836, 1842
Forstander for Kostskolen i Rugby, 1849
Domprovst i Carlisle og 1856 Biskop af London.
Han var en energisk og initiativrig Mand og en
fremragende Administrator. Han grundlagde
saaledes det engelske Kirkefond til Kirkesagens
Fremme, det første i sin Art. 1869 udnævntes
T. til Ærkebiskop af Canterbury, og han
beklædte dette Embede med fremragende
Dygtighed til sin Død. (Litt.: Davidson and
Benham, Life of A. C. T. [I—II, 1891]; D. E.
Fløystrup, »A. C. T.« [1893]).
A. Th. J.
Tait [teit], Peter Guthrie, engelsk
Matematiker og Fysiker, f. i Dalkeith 28. Apr. 1831,
d. 4. Juli 1901 i Edinburgh. Efter at have
studeret i Cambridge blev T. 1854 Prof. i
Matematik ved Queens College i Belfast og 1860
Professor i Fysik ved Univ. i Edinburgh, hvor
han virkede til nogle Maaneder før sin Død.
T. var en betydelig Matematiker og har
udført værdifuldt Arbejde i den matematiske
Fysik. Sammen med William Thomson (s. d.)
udgav han den berømte Treatise on Natural
Philosophie (1867), der fik en betydelig Indflydelse
paa Udviklingen af den matematiske Fysik,
skønt der aldrig udkom mere end første Bd
(Mekanik). Selv har T. skrevet Treatise on
Quaternions (1867; se Kvaternioner),
Sketch of Thermodynamics (1868), Recent
advances in Physical Science (1876), Light (1884),
Heath (1894), Dynamics (1895). Sammen med
Balfour Stewart (s. d.) udgav T. 1875 The
unseen universe. Hans videnskabelige Værker er
udgivne samlede i 3 Bd.
(K. S. K.). A. W. M.
Tai-tsu, se Sung.
Tai-Tsung, kinesisk Kejser af
Tang-Dynastiet, f. 597, d. 649 i Tsjang-an-fu, Kejser
627—49. T. hed oprindelig Li-Sji-Min og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
