- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
29

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Takanen, Johannes - Takao - Takaoka - Takasaki - Takata - Takazze - Takehabark - Takiang - Takkanot - Takkeklap - Takkel - Takkelage - Takker eller Gevir - Takker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Viborg) Uddannelse i Helsingfors, hvor han
paavirkedes af Sjöstrand, senere paa
Kunstakademiet i Kbhvn og hos den gamle og unge Bissen;
det var dog ikke den Thorvaldsen’ske Traad,
han spandt videre paa; han skabte sig tidlig et
moderne Udtrykssæt. Hans første større
Arbejde var »Dreng legende med en Hund« (1870,
Finske Kunstforening); fra 1872 er »Väinämoinen
spillende Kantele« (den siddende Statue, rejst
i Zinkstøbning i Monrepos-Parken ved Viborg).
1873 tog han til Rom. Der forblev han det meste
af sin Levetid. T. er en af Finlands betydeligste
Billedhuggere. Den skønne »Aino« (1876) — et
gammelfinsk Motiv (fra Kalevala-Myten) — blev
meget populær i Finland. Hans lige saa
populære »Rebekka ved Brønden« (1877) fik 1.
Præmie ved Konkurrencen i Helsingfors 1879.
Samme Held havde han med Udkastet (1884) til
Mindesmærket for Alexander II, men hans Død
hindrede dets Udførelse. Fra Rom-Tiden
endvidere: »Venus og Amor« (1876, Statuette i
Marmor, Finsk Kunstforening), »Andromeda«
(1877). Blandt hans Portrætbuster fremhæves.
»Estlander« (1883, Marmor, Nyländska
Studentafdel., Helsingfors), J. V. Snellman (1884, i
Bronze for Kuopio). Hans Kunst er rigt
repræsenteret i den finske Kunstforenings Galleri.
(Litt.: E. Aspelin, »T.« [Paa Finsk, 1888]).
A. Hk.

Takao (Takeu), Havnestad paa
Sydvestkysten af Øen Formosa, S. f. Tainan, ved
Længdebanen gennem Øen, har (1920) 35000
Indb.
M. V.

Takaoka, By paa Øen Hondo, Japan, paa
Sletten S. f. Tojama Bugten med (1920) 36648
Indb.
M. V.

Takasaki, By i den japanske Prov. Kotsuke,
paa Øen Hondo, NV. f. Tokio, har en Garnison,
betydelig Handel og (1920) 36792 Indb.
M. V.

Takata, By i Japan, Øen Hondo, med (1916)
32600 Indb., ved Jernbanen fra Tokio til
Naojetsu paa Nordkysten, betydeligt
Bomuldsvæveri.
M. V.

Takazze, Atbara, Biflod til Nilen (s. d.).

Takehabark, Toa-toa, Tanekaha,
Tanehaki, er den meget garvestofrige Bark af
de paa Tasmanien voksende Arter
Phyllocladus, der i Europa særlig bruges til Garvning af
Handskeskind.
K. M.

Takiang, se Jang-tse-kiang.

Takkanot (hebr.), Anordninger ang. visse
Spørgsmaal, som ikke er afgjorte i Loven,
særlig Rabbi Gersom’s (ved Aar 1000)
Anordninger, f. Eks. om Polygamis Utilstedelighed.
(J. C. J.). J. P.

Takkeklap (Bunias L.), Slægt af
Korsblomstrede, en- eller fleraarige Urter med tandede,
indtil fjerlappede Blade og gule Blomster.
Skulperne er ægformede, 4-kantede og har kun
1 Frø, er altsaa egentlig Nødder; Kimbladene
er spiralrullede. 5 Arter. Orientalsk T.,
norsk Russekaal, Taggeskulpe (B.
orientalis
L.) er en opret, indtil 1 m høj og
stivhaaret, fleraarig Plante, hvis Blade er lange
og tandede, de nedre dog fligede. Blomsterne
sidder i Top. Til Danmark er den indvandret
fra Rusland og findes omkring Byer, hist og
her. Ogsaa til det sydligste Norge er den naaet.
Blomstring i Juni—August.
A. M.

Takkel (Søv.), svær Talje eller Gie, der i
Sejlskibe benyttes til Ind- og Udladning af
svære Vægte, naar Spil ell. Kraner ikke staar
til Raadighed. Nok-T. anbringes paa Nokken
af Underræerne, Stag-T. paa Toppen af Masten
og Mærse-T. paa Toppen af Stangen. — I
stormende Vejr siges et Skib at løbe for T. og
Tov
, naar det slet ingen Sejl fører, men kun
drives frem ved Vindens Tryk paa selve
Takkelagen. T.-Bræt, et Bræt af Form som et
Skibsdæk, hvorpaa er anbragt en fuldt nøjagtig
Miniaturrejsning. Bruges som
Undervisningsmiddel. T.-Garn, hvormed man omvikler
Tampen af et Tov, for at dette ikke skal flosse
op. T.-]olle, et Tov, der vises gennem en
Blok, som er fastsurret til Mastetoppen paa et
aftaklet Skib. Bruges til Ophejsning af
Takkelagen, naar Skibet skal tiltakles. T.-Loft, et
rummeligt Loft, hvor Skibets Takkelage
tildannes og repareres.
(C. L. W.). C. B-h.

Takkelage [-’la.sjə] (Søv.), Fællesbetegnelse
for Master og Rundholter med dertil hørende
Tovværk, som findes i et Skib. T. deles i
staaende og løbende Gods; førstnævnte
tjener til Masters og Stængers Forstøtning,
sidstnævnte til Manøvrering med og Betjening
af Ræer og Sejl. Se i øvrigt Rejsning.
(C. L. W.). C. B-h.

Takker eller Gevir kaldes de to
ejendommelige Udvækster, der findes paa Hjortenes
Pande; sædvanligvis dog kun hos Hannerne. De er
at opfatte som meget store, indvendig forbenede
Hudvorter, der til at begynde med er
haarklædte. T. har ved sin Grund en ringformet
Fortykkelse af Benmassen og gaar umiddelbart
derunder over i Rosenstokken, der atter
gaar over i Pandebenet. Rosenstokken er altid
klædt med Haar. Med regelmæssige
Mellemrum, som Regel et Aar, fældes ɔ: afstødes
T. Denne Fældning indledes ved, at der i den
allerøverste Del af Rosenstokken ved Opløsning,
Resorption, af Benmassen dannes smaa
Hulrum, der til sidst smelter sammen til en større
Tværspalte. Forbindelsen bliver derved saa
svag, at T. falder af ved et ringe Stød mod en
eller anden Genstand. Efter Fældningen dækkes
Rosenstokkens blodige Saarflade af Hud, der
vokser ind fra Randen. Denne Hud danner
snart en hvælvet Hudpude, som vokser i Vejret
og danner den nye T., der forbener nedadtil og
i Midten, men som paa Overfladen stadig er
dækket af den haarklædte Hud. Naar T. er
færdigdannet, foregaar Fejningen, ɔ: at
Huden, »Basten«, som den kaldes, afskrabes mod
fremmede Legemer, som Regel Træstammer, og
nu er kun Benmassen tilbage. — T.’s Størrelse,
Spidsernes, »Endernes«, Antal o. s. v. er
varierende med Alderen; i den kraftigste Alder er
T. størst. Sml. Horn.
M. D.

Takker kalder man større og mindre
Hudfolder omkring Endetarmsaabningen, hvilke
skyldes tidligere betændte udvendige Hæmorrhoider.
T. kan give Anledning til, at Hudfladerne paa
dem bliver irriterede af dekomponeret Sved,
Tarmafsondring, hvorved opstaar Kløe,
undertiden Ekzemer. Omhyggelig Rensning,
antiseptiske Badevande og Salver bedrer den
generende Kløe og Svie.
(E. A. T.). V. Sch.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:17 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free