- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
30

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - takket - Takla-Makan - takle - Taknæbbede - Takoffer - takonisk System - Takovo - Taks - Taksameter - Taksation (se Vurdering) - Taksation (Skovbrug) - Taksator - Taksensand - Takserborgere - taksere - takseret Police - Taksfamilien - Taksim - Taksis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


takket (botanisk) kaldes Randen af et Blad,
der ved smaa Indskæringer er delt i Takker;
er disse og Indskæringerne spidse, kaldes
Bladet savtakket, medens det kaldes
rundtakket, saafremt Takkerne er afrundede. Hvis
Indskæringerne er afrundede og Takkerne
spidse, benævnes Bladet spidstakket eller
tandet.
A. M.

Takla-Makan, Sandørken i Østturkestan,
se Han-hai.

takle (Søv.), 1) at anbringe et Skibs
Takkelage paa rette Sted og Maade, — 2) omvikle
Tampen af et Tov med Garn for at hindre, at
den flosser op.
(C. L. W.). C. B-h.

Taknæbbede (underforstaaes Spurvefugle)
(Oscines dentirostres), en tidligere i mange
Systemer brugt Betegnelse for en meget uensartet
sammensat Gruppe af Spurvefugle, hvortil bl. a.
Tornskader (Laniidæ).
O. H.

Takoffer (hebr. Schelamim), en særlig Slags
Offer i den israelitiske Kultus. Rettest burde
Offerets Navn gengives som
Gæstevenskabsoffer, thi Tanken med det var at konstatere
Gæstevenskabet mellem Gud og hans Folk.
Fredsofferet benævnes det derfor ogsaa.
Offerkødet blev delt mellem Jahve og hans Præster
paa den ene Side og de ofrende paa den anden.
Offerdyrets Fedtstykker, især Fedtet om
Indvoldene, der ansaas for det delikateste paa
Dyret, maatte ikke fortæres, men ofredes Jahve
ved at opbrændes paa Alteret. Brystet paa
Dyret og enkelte andre Dele tilfaldt Præsterne.
I øvrigt var der et særligt Ceremoniel knyttet
til T.
A. Th. J.

takonisk System er en især af amer.
Geologer brugt Betegnelse, der opr. anvendtes paa
ret forsk. Dannelser, men nu nærmest er
synonym med det kambriske System.
J. P. R.

Takovo [’takåvå], Landsby i Kongeriget
Serbien, hvor der efter Milosch Obrenovic’s
Tilskyndelse Palmesøndag (23. Apr.) 1815
besluttedes ny Folkerejsning mod Tyrkernes
Herredømme.
E. E.

Taks, se Taxus.

Taksameter (af gr. τάξις. Bestemmelse
[Takst], og μέτρον, Maal) er Benævnelsen paa
et Apparat, der anbringes paa Hyrevogne,
særlig Drosker, og som skal angive den Betaling,
der skal erlægges for Kørselen. Idet Betalingen
bestemmes ved den Vejlængde, Vognen har
kørt, og denne Vej er proportional med
Hjulenes Omdrejningstal, skal T. tilsyneladende blot
tælle disse Omdrejninger. Men der maa tillige
i Betalingen indbefattes et Vederlag for den
Tid, Vognen før eller under Kørselen maa vente
paa Passageren, og dette Vederlag er ligefrem
proportionalt med denne Tid og kan derfor
udmaales ved et Urværk. Stilles T. nu paa 0 ved
Kørselens Begyndelse, skal det, naar Turen er
endt, angive, hvad den koster. I Enkelthederne
kan T. selvfølgelig være forskellig indrettede.
A. W. M.

Taksation, Vurdering (s. d.).

Taksation (lat.) betyder i Skovbruget:
Bestemmelse af Vedmassen enten paa Skøn
(Okulartaksation) ell. nu oftere ved Maaling af alle
Træsamfundets Individer (se Træmaaling);
T. foretages almindeligvis kun som Forarbejde
for en Driftsplan, hvorimod der ikke har
fundet nogen T. Sted i Forbindelse med de
Værdsætninger af Danmarks Skove (til
Ejendomsskyld), som er udført siden 1904.
C. V. P.

Taksator (lat.) kaldes i Skovbruget ofte den,
som udarbejder en Driftsplan for Skovdistriktet,
fordi et af hans væsentligste Arbejder er at
maale Vedmassen (se Taksation).
C. V. P.

Taksensand, Landgrund ud for Østkysten af
Als. Sandet er c. 1 km bredt, falder stejlt af
fra 4 til 20 m Dybde, og er afmærket paa
Ydersiden. — Ud for Midten af Nørreskov staar et
Vinkelfyr, Taksensand Fyr, der viser hvidt Lys
i Vinklen, som leder mellem Als og de landløse
Grunde mellem Als og Helnæs.
G. F. H.

Takserborgere kaldtes i ældre Tid de
Borgere i Købstæderne, hvem det var overdraget
at foretage Skatteligningen. T. indførtes ved
Forordning 7. Apr. 1619, der bestemte, at de
aarlig skulde vælges af Borgerskabet i et Antal
af to, fire eller flere og foretage Ligningen i
Forbindelse med det foregaaende Aars
Kæmnere under Rekurs til Lensmanden og et
Udvalg af Borgmestre og Raad. Disse
Bestemmelser gik siden med enkelte Ændringer over i
Store Reces af 1643 og D. L. 3—6. T.
afskaffedes ved Anordning 24. Oktbr 1837 § 21.
P. J. J.

taksere, Vurdering af en Ting, Fastsættelse
af dens Værdi (se Vurdering).

takseret Police, se Søforsikring, S.
987.

Taksfamilien (Taxaceæ), Naaletræer af
Ordenen Taxales, Træer eller Buske med spredte,
undertiden toradede Blade, der som Regel er
naaleformede. Særlig ejendommeligt er, at
træagtige Kogler mangler. Æggene sidder paa
Spidsen af meget korte Skud, der findes i
Hjørnerne af Naalene; de har kun en Hinde, som,
naar Æggene udvikles til Frø, bliver stenhaard
i sin indre Del, kødet og farvet i den ydre.
Hanblomsterne bestaar af et Antal Støvblade,
og de omgives ligesom Æggene ved deres Grund
af skælagtige Højblade; hvert Støvblad har 2—8
Støvsække; Støvkornene mangler Flyveblærer.
Familien tæller c. 70 Arter, som hører hjemme
i den tempererede Zone og i de højere
Regioner i den varme Zone; i Europa findes kun
Taks. Flere Arter dyrkes som Prydbuske og
-træer. Se Taxus.
A. M.

Taksim (arabisk, ɔ: Fordeling) er Navnet
paa det Bykvarter i Konstantinopel, der ligger
N. f. Pera; det er opkaldt efter de store
Vandbeholdere, som findes her, og hvorfra Vandet
fordeles til hele Byen.
J. Ø.

Taksis. Naar selvbevægelige
Mikroorganismer (talrige Bakterier, Svampes og Algers
Sværmesporer o. l.) eller Celler (hvide
Blodlegemer o. a.) udfører deres Bevægelser fra
Stedet i en bestemt, af en ydre Paavirkning
foranlediget Retning, siges de at vise T. (græsk
τάξις, Ordning, Opstillingsmaade). Og alt efter
det paagældende, T. fremkaldende ydre
Forhold taler man om Kemotaksis (s. d.),
Fototaksis, Aërotaksis, Geotaksis o. s. v., henholdsvis
naar T. skyldes Paavirkning af kemisk Natur,
fra Lyset, fra Luften, fra Tyngdekraften o. s. v.
(W. J.). B. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free