- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
31

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Takstsalg - Takt - Taktik - Taktik (Søv).

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Takstsalg bruges ikke sjældent for
Skoveffekter, nemlig saadanne, som ved Tildannelse
er blevne saa ensartede, at de kan sælges for
en fast Pris (Takst) pr. Enhed, og som købes
umiddelbart af Forbrugerne. Da det især er
Husbygningstræ, er Enheden enten Kubikmeter
ell. løbende Meter (Alen) i Forbindelse med
Tværmaalet; skal T. kunne finde Sted naar som
helst, maa det overlades til en særskilt
Forhandler; lægges det i Hænderne paa en af
Skovdistriktets Underbetjente, maa det
indskrænkes til bestemte Dage.
C. V. P.

Takt (af lat. táctus. Berøring) er Udtrykket
for den afmaalte Leddeling og Bevægelse i et
Musikstykke og anvendes ogsaa i snævrere
Betydning som Betegnelse for lige store,
begrænsede Afsnit af et saadant, der rummes
mellem to paa hinanden følgende
Taktstreger, idet disse anbringes lodret paa
Nodesystemet umiddelbart foran den
stærkest betonede (den gode eller tunge)
Taktdel, der altsaa altid falder paa det
første Slag i hver T. (se Rytme og Accent).
Man skelner mellem lige og ulige
Taktarter, idet hine inden for hver enkelt T.
rummer et lige Antal Taktenheder, disse et
ulige Antal. Taktarten angives ved
Musikstykkets Begyndelse ved en Brøk, hvoraf Nævneren
betegner, hvilke Nodeværdier der regnes for
Taktenheder, Tælleren Antallet af disse i hver
enkelt T. Benævnelsen T. stammer fra de
afmaalte, hørlige Slag, hvormed Dirigenten i
tidligre Tid holdt sammen paa et større Antal
musikudøvende; hos Grækerne markerede
Dirigenten T. ved at trampe med Foden, senere
anvendtes Slag i Dirigentpulten med Haanden,
med en Stav ell. en Papirrulle; Lully
dirigerede sine Operaer med en 1 m lang Stav, som
han stødte haardt imod Gulvet. Anvendelsen af
Taktstokken og den hermed følgende
lydløse Dirigeren stammer først fra Begyndelsen
af 19. Aarhundrede. (Litt.: Emil Vogel,
»Zur Geschichte des Taktschlagens« i »Jahrbuch
der Musikbibliothek Peters« [1898]).
S. L.

Taktik (gr.) omhandler Troppernes Føring
og Anvendelse i Kampen, altsaa paa selve
Valpladsen, i Modsætning til Strategien (s. d.), hvis
Felt kun strækker sig til Kampens Begyndelse.
Adskillelsen mellem T. og Strategi er
imidlertid langtfra skarp, og navnlig under større
Forhold er Grænserne for, hvad der kan føres
ind under Begrebet T., meget vage.

Man talte tidligere om formal Taktik,
der omfattede Læren om de enkelte Vaabens
Opstilling, Bevægelser m. m. i Modsætning til
anvendt Taktik, Vaabnenes Anvendelse i
Terrainet over for Fjenden. Disse Betegnelser
anvendes nu sjældnere; i Reglen behandler en
Lærebog i T. først de enkelte Vaaben,
dernæst de forenede Vaabens Optræden under
Kamp. I mere udvidet Forstand kan T. ogsaa
omfatte Marcher, Sikrings- og
Efterretningstjeneste, ɔ: de Operationer, der danner
Forspillet til Kampen.

T. er i høj Grad afhængig af
Vaabenvirkningen og skifter altsaa, efterhaanden som
Vaabnene udvikles. Ogsaa andre Grunde, for
Eksempel Ønsket om at overraske Modstanderen
ved ny Kampmetoder, kan føre til, at der
skiftes T.
O. F.

Taktik (Søv.), den Del af Søkrigen, der
omomhandler Søstridskræfternes Anvendelse i
Kampen. Det taktiske Hovedformaal er at
tilføje Fjenden den størst mulige Skade. Dette
udføres ved at opnaa taktiske Fordele
over for ham. Disse kan enten være
»medfødte« saasom Overlegenhed i Antal, Størrelse,
Kampkraft, Fart, Uddannelse m. m. ell.
»erhvervede« før ell. under Kampen, disse kan
atter enten være tilfældige ell. tilkæmpede
gennem Manøvrer e. l.; herunder regnes: den for
de forsk. Vaabens Virkning gunstigste Stilling
til Sø, Vind, Sol, lys ell. mørk Baggrund m. m.
T. kan deles i to Afdelinger, den ene benævnes
som Regel »anvendt Taktik«, den anden
»Formaltaktik«. Den første omhandler
Kampens Opgaver, den anden Maaden, hvorpaa
Skibene skal ordnes og ledes for at løse dem.
T. er afhængig af de anvendte Stridskræfter
og har skiftet gennem Tiderne med
Udviklingen af disse; dog er der enkelte Regler baade
for anvendt og formal T., der er forblevne de
samme. I de ældste Tider, hvor Skibene førtes
frem ved Aarer, var den anvendte T. at bringe
Skibene klos til hinanden og afgøre Kampen
ved Entring og Kamp Mand mod Mand.
Slaglinien (Formal T.) var Frontorden med
Fløjene skudt lidt frem, saa Linien blev
halvmaaneformet. Under Kampen var ofte Grosset
af Skibene sammenbundne, medens en Del
anvendtes som »flyvende«, hvormed der kunde
opnaas Koncentration af Kraft paa Fjendens
svage Punkter, i Reglen Fløjene. Mindre, men
velroende Fartøjer anvendtes til
Spejdertjeneste. Vædring anvendtes ligeledes tidligt og
Krigsskibe har saavel i Middelalderen som i den
nyeste Tid været forsynede med særlige
Vædderstævne; en Kampmaade, der ogsaa har haft
Indflydelse paa T. I Begyndelsen af Sejlskibstiden
anvendtes endnu Entring, men ved Kanonernes
Indførelse og Udvikling faldt denne T. mere og
mere bort, idet Artilleriilden tvang Skibene
længere og længere bort fra hverandre.
Slaglinien gik over til at blive Kølvandslinien;
Koncentration anvendtes stadig, og i Sejlskibenes
seneste Tider opnaaedes den ved Gennembrud
af Fjendens Linie, under hvilket denne blev
beskudt langskibs og derefter angrebet fra to
Sider for større ell. mindre Deles Vedk. I vore
Dage er Skibene stærkt specialiserede med
deres forsk. Maal for Øje, og der findes en
»anvendt T.« for hver enkelt Type, selv om de
arbejder sammen i Kampen, medens derimod
formal T. er nogenlunde den samme. Staar
en Kampflaade tilsøs for at møde Fjenden,
beredes Vejen ved Minestrygere; Kampskibene
marcherer i saadanne Formationer, at
Overgangen til Kamplinie, der som Regel er
Kølvandslinie, kan foregaa hurtigt og under
Erhvervelse af de flest mulige »taktiske Fordele«;
Krydsere og Luftskibe foretager
Spejdertjeneste; Torpedofartøjerne danner Værn mod
Undervandsbaade, og Undervandsbaadene lægges
paa Lur paa Fjendens Ruter. Hovedkampen
udkæmpes om Dagen af Kampskibene, som
Regel med Kampkrydserne i Teten ell. som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:17 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free