Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taljestok - Talk - Talkjord - Talkskifer - Talkspat - Talkterninger - Talkum - Tall - Tallahassee - Tallard, Camille - Tallberg, Axel - Tallegalla-Høns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Taljestok, se Ejerlag, S. 808.
Talk (Ordet er af uvis, maaske arab.
Oprindelse), et Mineral, som bestaar af
Magniumsilikat (H2O . 3MgO . 4SiO2). Karakteristisk er
den overmaade ringe Haardhed (T. ridses let
med Neglen), saa at Mineralet er ligesom
fedtet at føle paa. T. danner aldrig veludviklede
Krystaller, men kun bladede Aggregater eller
tætte Masser. I første Tilfælde er T.
perlemorglinsende, og Bladene, der er næsten lige saa
let spaltelige som Glimmerblade, har optiske
Egenskaber, der viser hen til det monokline
Krystalsystem. Farven er lys, æblegrøn ell. hvid;
tynde Spaltningsblade er gennemsigtige.
Vægtfylden er omtr. 2,7. Ved Ophedning holder
Mineralet sig uforandret, indtil Temperaturen naar
stærk Glødhede; da sønderdeles det under
Afgivelse af Vanddamp. Af Syrer angribes det
ikke. — Grovbladet, ren T. er i smaa Mængder
ret udbredt; det findes bl. a. som Gange i
Serpentin ved Kraubat i Steiermark, paa
Greiner i Tyrol, flere Steder i Schweiz. I uren
Tilstand forekommer bladet og skællet T. som
Bjergart, der kaldes Talkskifer; herhen
hører ogsaa de under Navnene Giltsten,
Grydesten, Grøtsten, Klæbersten
(s. d.) og Vegsten kendte Stenarter. I
Talkskiferen er T. blandet med Klorit, Straalsten,
lidt Magnetjern, ikke sjælden ogsaa Dolomit,
Kalkspat, Glimmer; den er en lyst farvet
Stenart, der forekommer som Indlejringer mellem
andre krystallinske Skifere, saaledes hyppig i
Norge, Grønland, Alperne; mange
herhenhørende Varieteter lader sig let forarbejde og
anvendes som arkitektonisk Prydsten. — Helt
homogent udseende, kompakte Aggregater af
T. kaldes Steatit, Fedtsten ell.
Spæksten; saadan T. findes jævnlig som
Pseudomorfose efter Kvarts, Dolomit, Augit o. a.
Mineraler; i større Mængde findes og brydes
den ved Göpfersgrün i Fichtelgebirge og ved
Briançon i Frankrig. Steatit lader sig med
Lethed bearbejde med Kniv og paa
Drejerbænk; den finder bl. a. Anvendelse til
Gasbrændere (»Fedtstensbrændere«) og til at skrive med,
især paa Klæde (»spansk Kridt«). Fint
pulveriseret T. (»Talkum«) anvendes alm. som
Smøremiddel.
(N. V. U.). O. B. B.
Talkjord, d. s. s. Magnesia.
Talkskifer, se Talk.
Talkspat, d. s. s. Magnesit.
Talkterninger kaldes oktaederformede, med
Talk ell. Klorit overtrukne Krystaller af
Magnetjern.
(N. V. U.). O. B. B.
Talkum, se Talk.
Tall eller Toll, norsk Ord for et ungt
Fyrretræ.
Tallahassee [tä£ə’häsi.], By i U. S. A.,
Hovedstad i Staten Florida, ligger 360 km Ø. f.
Mobile og 37 km fra den mexikanske Golf ved
Banen fra Pensacola til Jacksonville. (1920) 5637
Indbyggere. Der findes et Statskapitol i
klassisk Stil og et 1905 grundet Statscollege for
Kvinder (61 Lærere, 781 Studenter i 1923). T.
grundlagdes 1824 paa et Højdedrag, der hæver
sig over det omgivende Land. Det er en
regelmæssig By med brede, træbeplantede Gader og
smukke Anlæg.
(H. P. S.). G. Ht.
Tallard [ta’la.r], Camille, Greve af T.,
Hertug af Houstun, fransk Feltmarskal, f. 14.
Febr 1652, d. i Paris 30. Marts 1728, stammede
fra Dauphiné, naaede hurtig frem til de højeste
Poster i Hæren ved Hjælp af sin Slægtning
Marskal Villeroi, tjente i Nederlandene under
Condé og i Elsass under Turenne; 1693 blev
han Generalløjtnant. Paa Grund af sine
diplomatiske Evner blev T. Afsending i London, hvor
han med Vilhelm III forhandlede angaaende
Delingerne af Spanien 1698 og 1700. I den
spanske Arvefølgekrig kommanderede han 1702 ved
Rhinen og blev 1703 Feltmarskal; samme Aar
havde han Held til at slaa Prinsen af Hessen
ved Speyer, da denne rykkede Landau til
Undsætning, som T. belejrede og kort efter indtog.
Men da han 1704, efter flere Gange at være
rykket over Rhinen, havde forenet sig med
Kurfyrsten af Bayern uden at kunne hindre
Marlborough, og Eugen i at samles, led han i Slaget
ved Höchstädt et afgørende Nederlag, mistede
sin Søn i Slaget og var til 1712 Krigsfange i
England. Ludvig XIV gjorde ham til Hertug af
Houstun og udnævnte ham til Medlem af
Formynderregeringen, hvorfra han imidlertid
fjernedes af Hertugen af Orléans. T.’s politiske
Rolle var derpaa udspillet.
(J. L.). H. J-n.
Tallberg [’ta£bærj], Axel, svensk Raderer
og Maler, f. 23. Septbr 1860 i Gäfle. Efter endt
Læretid ved Akademiet i Sthlm 1879—82 og i
Düsseldorf dyrkede han fortrinsvis
Akvarelkunsten. Men under Opholdet i England 1889—95,
hvor han var sammen med Hägg, kom
Radererkunsten i Forgrunden. Fra 1895 ledede han i
Sthlm et Gravørkursus, fra 1908 en
Gravørskole ved Kunstakademiet. Samtidig med, at T.
herved har øvet Paavirkning til mange Sider,
har han selv som Grafiker i vekslende Manerer
(Liniestik, Akvatinta, Crayon m. v.) udfoldet en
flittig Virksomhed: Bladene »Engelsk
Landsbykirke« (1888), »Ligtog i den romerske Campagne«,
Portrætter af Hägg, Oskar II, Topelius,
Roosevelt, Tolstoj etc. Han har ogsaa virket som
Illustrator. 1917 udkom i 50 Blade: »Fra
Gammel Stockholm«. T. er Medlem af Roy. Society
of Painter-Etchers i London. Af hans
Forfattervirksomhed om Grafik kan anføres »Om
etsningar och andra konstblad« (Sthlm 1917) og en
Bog om Zorn (1919; forskellige Enkeltheder i
T.’s Skildring af Zorn’s Ungdomsaar har denne
i øvrigt protesteret imod som ukorrekte).
A. Hk.
Tallegalla-Høns (Megapodiidæ) kaldes en
ejendommelig, lavtstaaende Gruppe af
Hønsefugle, delte i 4 Slægter med i alt næppe 30
Arter, der bebor Australien, Ny-Guinea og
omliggende Øer. Det er Fugle af Størrelse fra en
Due til en lille Kalkun, oftest med mørke
Farver, nøgent Hoved og Hals, ret lange Ben med
temmelig lige Klør og Bagtaaen siddende i
Højde med de øvrige Tæer, et Træk, de blandt
Hønsefuglene har fælles med Hokko’erne
(Cracidæ); de lever parvis, i Alm. i Skove og Krat,
ernærer sig væsentligst af Planteføde. Om
Dagen færdes de mest paa Jorden, medens de
tilbringer Natten i Træer. En enestaaende
Ejendommelighed findes i deres Levevis, idet de
ikke selv ruger deres meget store Æg, men
lader dem udruge ved Varmen fra Solen eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
