- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
43

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tallis, Thomas - Tallith - Tallotteri - Tallow-wood - tally-ho - Tallære - Talma, François Joseph - Talmaaden - Talmage, Thomas de Witt - Talman - Talmi - Talmud

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Elisabeth, betydelig Kirkekomponist, nærmest
i Palestrina-Stilen, ædel og simpel. Af hans
Motetter o. a. kirkelige Værker findes Prøver i
Hawkins’ og i Burney’s Musikhistorier, samt i
en moderne Samling, Services, Anthems and
Hymns
(Novello, Lond.). Hans Full cathedral
service
foreligger i to Nyudgaver (af Oliphant
og af Rimbault) og hans 40-stemmige Kanon
(ɔ: 5-stemmig for 8 Kor) Spem in alium non
habui
ligeledes i Nyudgave (ved A. H. Mann).
En 4-stemmig Messe i Nyudgave ved R. Terry
(1908, Breitkopf & Härtel). Hans Elev og
Efterfølger er Will. Bird (s. d.).
A. H.

Tallith (hebr.), Jødernes Bedekappe, efter
4. Moseb. 15. 37 ff. forsynet med Frynser i de 4
Hjørner.
(J. C. J.). J. P.

Tallotteri, se Lotteri.

Tallow-wood [’tä£ou-wud], se Talgved.

tally-ho [’tä£i-’hou] (eng. tally, modig, ho,
Hallo!), Fremad! Gaa paa! Jagtraab, f. Eks.
naar man ved Beg. af en Jagt til Hest opdager
Vildtet, man skal ride efter.
(C. G. B.). O. P.

Tallære (mat.), d. s. s. Aritmetik.

Talma [tal’ma], François Joseph, fr.
Skuespiller, f. 15. Jan. 1763 i Paris, d. 19. Oktbr
1826 smst. T., der ligesom sin Fader var
Tandlæge, betraadte første Gang Scenen i
London, hvor
Faderen havde
nedsat sig, men
rejste tilbage
til Paris og
debuterede, vejledet af den
navnkundige
Skuespiller
Molé, 21. Novbr
1787 paa
Théâtre Français
som Seide i
Voltaire’s
»Mahomed«. Han
vakte straks
Opmærksomhed ved sit
temperamentsfulde Spil og
vandt hurtigt saa stor Myndighed, at han
allerede 1789 under Paavirkning af Maleren David
kunde gennemføre en Omvæltning i
Kostumeringen; det var hidtil Brug at spille Dramer, der
foregik i Oldtiden, i moderne Dragt, men T.
klædte sig (første Gang som Proculus i
»Brutus«) i historisk korrekt Romerkostume og
fyldte det ud med sit harmoniske Legeme og
sin ædle Plastik, hvis Forbilleder var Antikken.
Under Revolutionen opgav han sin Stilling blandt
Societairerne og grundlagde sammen med
nogle ligesindede en ny Scene, kaldet Le Théâtre
de la Nation au Palais-Royal
, hvor han med
glødende Fanatisme spillede flere revolutionære
Skuespil. Men under Direktoriet vendte T. og
hans Fæller tilbage til Théâtre-Français, og
samtidig gjorde han Bekendtskab med General
Bonaparte, der ogsaa i sin Kejsertid var ham
bevaagen, f. Eks. kaldte han 1808 T. til Erfurt
og lod ham optræde for et Parket af Konger.
Siden skabte T. et i de mindste Enkeltheder
gennemført Portræt af Napoleon i Young’s
historiske Drama »Sulla«.

Hvad Garrick betød for engelsk og Dr. Ryge for
dansk Teater, betød T. for Frankrigs
Skuespilkunst. Med sit stolt baarne Hoved, sine dybe,
udtryksfulde Øjne og sit mandige, fantasifulde
og lidenskabelige Spil var han en af Verdens
store tragiske Skuespillere. Men der var ofte
et Misforhold mellem T.’s Genialitet og det
upoetiske Repertoire, han maatte udføre, f. Eks.
Ducis’ Bearbejdelse af »Hamlet« ell. Chénier’s
Tragedie »Karl IX«; den Digter, hvis Dramer
vilde have givet ham det rette romantiske Stof,
nemlig V. Hugo, fremstod først kort før T.’s
Død. 1825 udgav han et interessant Bind
Réflexion sur Lekain et sur l’art théâtral, og han
efterlod nogle Mémoires, der udgaves af
Moreau (1826) og senere blev optrykt flere Gange.
(Litt.: K. Mantzius, »Skuespilkunstens
Historie« VI [Kbhvn 1916]; A. Bournonville,
»Efterladte Skrifter« [Kbhvn 1891]).
R. N.

F. J. Talma.
F. J. Talma.


Talmaaden (mat.), d. s. s.
Koteringsmetoden, se Deskriptivgeometri.

Talmage [’tä(£)midз], Thomas de Witt,
presbyteriansk Opvækkelsesprædikant i
Amerika (1832-1902), blev født i New Jersey, kom
1869 som Præst til Brooklyn og øvede her
gennem sine Prædikener og opbyggelige Skrifter
en mægtig religiøs Indflydelse. Han vandt
utallige for Kristendommen. Blandt hans Værker
kan nævnes Sermons i 4 Bind (1872—75).
A. Th. J.

Talman [’ta.lman] (Ordfører, svarende til
det engelske Underhus’ Speaker) kaldes i
Sverige Formanden i Rigsdagens to Kamre. I hele
Stændertiden udnævntes de enkelte Stænders
T. altid af Kongen bortset alene fra
Frihedstiden, da hver Stand selv valgte sin T.,
og paa samme Maade bestemte endnu
Regeringsformen af 1809 § 52 og Rigsdagsordningen
af 1866 § 33, at hvert Kammers T. og
Vicetalman, bortset fra saadanne
Undtagelsestilfælde, hvor ingen Konge fandtes, altid skulde
udnævnes af Kongen blandt Kamrets Medlemmer.
Udnævnelsen skete, saa snart Kamrene havde
konstitueret sig efter ny Valg, og efter at hvert
Kammer for sig ved en Deputation havde
andraget Kongen om T.’s Udnævnelse. Siden en
Grundlovsændring af 1921 vælger imidlertid nu
hvert Kammer, saaledes som det ogsaa er Skik
i de fleste andre Lande, selv sin T. samt en
første og anden Vicetalman. De paagældende
vælges hver for sig, saaledes at der i første
Omgang kræves absolut Flertal til Valget, og
ellers indtil to Omvalg maa ske. Valget gælder
kun for en enkelt Rigsdag. (Litt.:
Ferdinand Vegelow, »Den svenska
talmansinstitutionen« [Lund 1921]).
K. B.

Talmi eller Talmiguld, se fransk
Guld
.

Talmud (hebraisk, »Belæring«, »Studium«)
er Betegnelse for de Traditioner, der som
Supplering af og Fortolkninger til Moseloven
dannede Normen for rettroende Jøders Livsførelse.
Da den i 5. Aarhundrede f. Kr. afsluttede
Lovgivning i Mosebøgerne (»Thoraen«) ikke havde
Bestemmelser for alle Livets Anliggender og
heller ikke altid passede til de senere Tiders
Kulturforhold, maatte den i Tidens Løb

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:36:36 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free