Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tallis, Thomas - Tallith - Tallotteri - Tallow-wood - tally-ho - Tallære - Talma, François Joseph - Talmaaden - Talmage, Thomas de Witt - Talman - Talmi - Talmud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elisabeth, betydelig Kirkekomponist, nærmest
i Palestrina-Stilen, ædel og simpel. Af hans
Motetter o. a. kirkelige Værker findes Prøver i
Hawkins’ og i Burney’s Musikhistorier, samt i
en moderne Samling, Services, Anthems and
Hymns (Novello, Lond.). Hans Full cathedral
service foreligger i to Nyudgaver (af Oliphant
og af Rimbault) og hans 40-stemmige Kanon
(ɔ: 5-stemmig for 8 Kor) Spem in alium non
habui ligeledes i Nyudgave (ved A. H. Mann).
En 4-stemmig Messe i Nyudgave ved R. Terry
(1908, Breitkopf & Härtel). Hans Elev og
Efterfølger er Will. Bird (s. d.).
A. H.
Tallith (hebr.), Jødernes Bedekappe, efter
4. Moseb. 15. 37 ff. forsynet med Frynser i de 4
Hjørner.
(J. C. J.). J. P.
Tallotteri, se Lotteri.
Tallow-wood [’tä£ou-wud], se Talgved.
tally-ho [’tä£i-’hou] (eng. tally, modig, ho,
Hallo!), Fremad! Gaa paa! Jagtraab, f. Eks.
naar man ved Beg. af en Jagt til Hest opdager
Vildtet, man skal ride efter.
(C. G. B.). O. P.
Tallære (mat.), d. s. s. Aritmetik.
Talma [tal’ma], François Joseph, fr.
Skuespiller, f. 15. Jan. 1763 i Paris, d. 19. Oktbr
1826 smst. T., der ligesom sin Fader var
Tandlæge, betraadte første Gang Scenen i
London, hvor
Faderen havde
nedsat sig, men
rejste tilbage
til Paris og
debuterede, vejledet af den
navnkundige
Skuespiller
Molé, 21. Novbr
1787 paa
Théâtre Français
som Seide i
Voltaire’s
»Mahomed«. Han
vakte straks
Opmærksomhed ved sit
temperamentsfulde Spil og
vandt hurtigt saa stor Myndighed, at han
allerede 1789 under Paavirkning af Maleren David
kunde gennemføre en Omvæltning i
Kostumeringen; det var hidtil Brug at spille Dramer, der
foregik i Oldtiden, i moderne Dragt, men T.
klædte sig (første Gang som Proculus i
»Brutus«) i historisk korrekt Romerkostume og
fyldte det ud med sit harmoniske Legeme og
sin ædle Plastik, hvis Forbilleder var Antikken.
Under Revolutionen opgav han sin Stilling blandt
Societairerne og grundlagde sammen med
nogle ligesindede en ny Scene, kaldet Le Théâtre
de la Nation au Palais-Royal, hvor han med
glødende Fanatisme spillede flere revolutionære
Skuespil. Men under Direktoriet vendte T. og
hans Fæller tilbage til Théâtre-Français, og
samtidig gjorde han Bekendtskab med General
Bonaparte, der ogsaa i sin Kejsertid var ham
bevaagen, f. Eks. kaldte han 1808 T. til Erfurt
og lod ham optræde for et Parket af Konger.
Siden skabte T. et i de mindste Enkeltheder
gennemført Portræt af Napoleon i Young’s
historiske Drama »Sulla«.
Hvad Garrick betød for engelsk og Dr. Ryge for
dansk Teater, betød T. for Frankrigs
Skuespilkunst. Med sit stolt baarne Hoved, sine dybe,
udtryksfulde Øjne og sit mandige, fantasifulde
og lidenskabelige Spil var han en af Verdens
store tragiske Skuespillere. Men der var ofte
et Misforhold mellem T.’s Genialitet og det
upoetiske Repertoire, han maatte udføre, f. Eks.
Ducis’ Bearbejdelse af »Hamlet« ell. Chénier’s
Tragedie »Karl IX«; den Digter, hvis Dramer
vilde have givet ham det rette romantiske Stof,
nemlig V. Hugo, fremstod først kort før T.’s
Død. 1825 udgav han et interessant Bind
Réflexion sur Lekain et sur l’art théâtral, og han
efterlod nogle Mémoires, der udgaves af
Moreau (1826) og senere blev optrykt flere Gange.
(Litt.: K. Mantzius, »Skuespilkunstens
Historie« VI [Kbhvn 1916]; A. Bournonville,
»Efterladte Skrifter« [Kbhvn 1891]).
R. N.
F. J. Talma. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>