- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
44

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Talmud - Talon - Talon (i Kortspil)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forøges og ændres; og efterhaanden udformedes
da den Teori, at Moses foruden de skrevne
Love ogsaa havde givet Forskrifter, som ved
mundtlig Belæring var blevet overleveret fra
Slægt til Slægt; fra det ny Testamente (Markus
7, 3 ff) ved vi, at »de gamles Overlevering« i
farisæiske Kredse spillede en stor Rolle. For de
teologisk og juridisk uddannede Rabbinere blev
det nu en Opgave gennem Fortolkning at vise,
at den senere Tradition i Virkeligheden var
forudsat i og derfor stemmede nøje overens
med Thoraen, og tillige søgte de gennem
Analogislutninger og paa anden Maade at udforme
den saaledes, at den kunde give Svar paa alle
de Spørgsmaal, som Øjeblikkets Krav stillede.
Under Arbejdet herpaa kunde der naturligvis
opstaa Divergenser mellem de forskellige
Rabbinere, og Afgørelsen blev i saadanne Tilfælde
truffet efterhaanden i Overensstemmelse med
Flertallet af de berømte Lovlæreres Skøn; men
ved Siden af den rette Opfattelse vedblev man
i Reglen at overlevere enkelte Rabbineres
afvigende Anskuelser tillige med en Gendrivelse
deraf. Saadanne Fortolkninger og lærde
Diskussioner om Lovens Bud begyndte man
allerede i nytestamentlig Tid at nedskrive, og man
fortsatte dermed i de følgende Aarhundreder,
hvorved den talmudiske Litt. fremkom; i videre
Forstand omfatter den saavel de ældste
optegnede Samlinger, den saakaldte Mischna (se XVII,
S. 112), som de senere dertil knyttede
Kommentarer; i snævrere og egentlig Betydning
anvendes Betegnelsen T. kun om disse sidste, hvoraf
vi har bevaret to Samlinger: den
»jerusalemitiske« og den »babyloniske«. De stammer fra
Tiden efter Mischna’s Afslutning (c. 200 e. Kr.),
og man regner, at den førstnævnte er blevet til
i Løbet af 4. Aarhundrede, medens
Kodificeringen af sidstnævnte først er paabegyndt i 5. og
afsluttet i 6. Aarhundrede. Svarende til
Udtrukket »Tannaiter« om de berømte Lærere fra
Mischnatiden benævnes de Skriftlærde, som i
Perioden fra c. 200 til c. 500 udformede T.,
»Amoræer« (egentlig »Talere«). Deres
Fortolkninger og Drøftelser af Bestemmelserne i
Mischna kalder man i Nutiden ofte »Gemara« (d. e.
»Fuldstændiggørelse«), saaledes at T. i videre
Forstand altsaa bestaar af Mischna og Gemara;
men det er en Sprogbrug, som ikke kendes i
den gamle jødiske Litteratur. I St f. den
»jerusalemitiske« T. burde man hellere sige den
»palæstinensiske«, idet den fortrinsvis er
udformet i Rabbinerskolerne i Tiberlas, Sepphoris og
Kæsaræa; bevaret er den kun til 39 Traktater
af Mischna (væsentlig de i de første 4 sedarim
indeholdte; se Mischna), og hvorvidt den
nogen Sinde har eksisteret til samtlige 63, er
omstridt. 1907—08 udgav S. Friedländer en T.
til de fire første Traktater af 5. Seder, som han
foregav at have fundet i et spansk Haandskrift
fra Aar 1212; men dette har dog senere vist sig
at bero paa en Misforstaaelse. Medens Mischna
er skrevet paa senhebræisk Sprog, er
Gemarastoffet i den jerusalemitiske T. affattet i den
vestaramaiske Dialekt. Den »babyloniske« T.
stammer, som Navnet siger, fra Babylonien,
hvor der lige siden Udlændigheden havde været
en betydningsfuld jødisk Koloni, og hvor der i
eftermischnisk Tid eksisterede berømte
Lærdomsskoler i Nehardea, Pum Bedita og
Machuza; heller ikke denne T. er fuldstændig, idet
den kun omfatter 36 K af Mischna’s Traktater;
men i Omfang er den mere end fire Gange saa
stor som den jerusalemitiske, og da den fra
Babylonien var kommet til Europa, nød den
her i Middelalderen ogsaa langt større Anseelse;
den er affattet i den østaramaiske Dialekt. Ved
Siden af den egentlige Lovfortolkning, den
saakaldte »Halaka« (s. d.), indeholder begge T.
ogsaa en stor Del friere Stof (Lignelser,
Fortællinger etc.), der benævnes »Haggada« (s. d.),
og som foruden den religiøse Betydning ogsaa
har stor folkloristisk og kulturhistorisk
Interesse; men Materialet er vanskeligt tilgængeligt
for andre end jødiske Lærde, fordi det her
vrimler med yderst kunstige Skriftbeviser,
vanskelige tekniske Udtryk og Forkortelser, dunkle
Allusioner m. m., som til Stadighed sætter
Læserens Skarpsindighed og Taalmodighed paa
svære Prøver. Der findes heller ikke endnu
nogen Tekst eller Oversættelse, som helt fyldestgør
moderne videnskabelige Krav. Af den
»jerusalemitiske« T. er editio princeps
Bomberger-Udgaven (Venedig 1523 eller 24); men den
citeres sædvanligvis efter Sidetallet i
Krakauer-Udgaven fra 1609, som har været optrykt flere
Gange senere; en haandterlig Tekst yder det
ny Optryk af Bomberger-Udgaven, som
»Sefardim«-Forlaget i Berlin i 1924 har foranstaltet:
Talmud Jerušalmi defus Vinizia 283. En
temmelig fri fransk Oversættelse foreligger i Le
Talmud de Jérusalem, traduit par Moise Schwab
.
I-XI (Paris 1871-89; Bind I i 2. Oplag, 1890).
Af den »babyloniske« T. er Førsteudgaven
ogsaa den hos Bomberg i 12 Bind udkomne
(Venedig 1520 ff.); dens Sidetal angives i alle senere
Udgaver og benyttes ved Citering. En kostbar
moderne Udgave af Grundteksten med tysk
Oversættelse er udgivet af L. Goldschmidt
(I—IX, Berlin 1896 ff.); men den er desværre ikke
noget Mønsterværk. Af de vigtigere Traktater
findes desuden specielle Oversættelser og
kommenterede Udgaver. Det haggadiske Stof i
begge T. er oversat i A. Wünsche, »Der
jerusalemische T. in seinen haggadischen
Bestandteilen« (1880) og: »Der babylonische T. in seinen
haggadischen Bestandteilen« (1886—89). (Litt.:
H. L. Strack, »Einleitung in T. und Midraš«
[5. Oplag, 1921]).
H. M.

Talon [dansk ta’låŋ, fransk -’lå] (fransk),
en Strimmel Papir, der er sammenhængende
med en Anvisning, Kvittering, Regning e. l.
paa en saadan Maade, at Udstederen kan
afklippe eller afrive den. Paa T. noterer han en
kort Angivelse af Anvisningens o. s. v. Indhold,
saa at han efter Udleveringen kan vide, hvilket
Beløb han har anvist eller kvitteret for. Paa
Kuponsark til Obligationer og Aktier findes i
Reglen en T., mod hvis Aflevering man kan
faa ny Kuponer, naar Arket er opbrugt.
(E. M.). J. Th.

Talon [dansk ta’låŋ, fransk -’lå] (fransk:
egentlig »Hæl«), i Kortspil: de efter
Kortgivningen og Kortenes Fordeling mellem Spillerne
tiloversblevne Kort, hvoraf der kan købes; den
Kortbunke, der er tilovers, naar der er givet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:36:36 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free