- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
45

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Talon (i Kortspil) - Talon (stangformet Vedhæmg) - Talord - Talos - Talos - Talpa - Talpidæ - Talrække - Talscher- ell. Talchirgruppen - Talstok - Talsymbolik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rundt; paa en Foldekniv: Stykket med Hullet til
Stiften, hvorom Bladet drejer sig;
fremspringende Del paa en Bastions Ydermur.

Talon [’ta’låŋ], stangformet Vedhæng ved
Støbegods (f. Eks. Lokomotivhjul), der afsaves
og trækprøves til Bedømmelse af Godsets
Godhed.
E. Su.

Talord, se Numeralia.

Talos, en Kæmpe af Bronze, som af Zeus
eller Hefaistos var skænket til Kong Minos paa
Kreta. Han havde en eneste Aare, som gik fra
Hoved til Fod og i Hælen var lukket med en
Nagle. Minos benyttede ham til at bevogte
Kreta. Tre Gange daglig løb han Øen rundt; saa
han Fremmede, gjorde han sig glødende og
dræbte dem i sit Favntag. Om hans Død
fortælles, at Medeia, da Argonauterne kom til
Kreta, ved Trolddom gjorde ham vanvittig og
derpaa udtrak Naglen i Hælen, hvorved han
forblødte (eller Poias dræbte ham ved et
Pileskud). Sagnet er bevaret hos Apollodoros.
H. A. K.

Talos, Søstersøn og Elev af Daidalos (s. d.),
nævnes som Opfinder af Pottemagerhjulet og
andre mekaniske Opfindelser. Daidalos dræbte
ham af Skinsyge.
H. A. K.

Talpa, se Muldvarpe.

Talpidæ, se Muldvarpe.

Talrække. Ved den naturlige T. forstaas
Rækken af de positive hele Tal; T. bruges ogsaa
i Matematikken i andre Forbindelser som den
reelle T., den positive T., den negative T., hvis
Betydning giver sig af sig selv.
Chr. C.

Talscher- ell. Talchirgruppen kaldes
en i Forindien forekommende Lagserie, som
begynder med et meget ejendommeligt
Konglomerat med store skurede Blokke af fremmede
Bjergarter. Da Fjeldet, hvorpaa dette
Konglomerat hviler, undertiden ses at være afslebet,
betragtes Konglomeratet som Vidnesbyrd om
en Istid, der falder omtr. paa Grænsen mellem
Stenkul- og Permperioderne. Over T. findes
Aflejringer med en meget ejendommelig Flora,
Glossopferis-Floraen. Tilsvarende Dannelser er
fundne i Sydafrika og i Australien. Smlg.
permokarbenske Istid.
J. P. R.

Talstok, se Ejerlag, S. 808.

Talsymbolik, Læren om den dybere
Betydning, som man, især i ældre Tider, har tillagt
visse Tal. Nutildags bestaar den mest i naive
Betragtninger, som er anstillet over det Antal,
hvori visse, mere eller mindre betydningsfulde,
Ting eller Forhold forekommer, saaledes i den
katolske Remse: 1 er Gud, 2 Kristi Naturer og
Lovens Tavler, 3 Treenigheden, 4
Evangelisterne, 5 Kristi Vunder, 6 Skabelsesdagene, 7
Sakramenterne, 8 Saligprisningerne, 9
Englekorene, 10 Guds Bud, 11 Martyrjomfruerne, 12
Apostlene. — Oprindeligt hvilede T. imidlertid
paa en teoretisk Betragtning af Tallene som
selvstændige Størrelser, der øvede Magt over de
Forhold, hvori de forekommer. Saaledes
støttede den græske Filosof Pythagoras (c. 550 f.
Kr.) sit System paa en Betragtning af Tallene,
som »aabenbarer det skjulte, behersker
Verdensbygningen og Menneskenes Værker, Musik og
Haandværk, og som ikke tillader nogen Løgn«.
Modsætningen mellem lige og ulige Tal var her
det afgørende, og de sidste foretrækkes som de
ikke delelige og derved i sig selv afsluttede,
medens de delelige fører ud i det endeløse.
Tilsammen omspændes det lige og ulige dog af
Harmonien som alle Tings Princip. (E.
Zeller
, »Grundriss der Gesch. d. griech. Philos.«
§ 15 fl.). Ogsaa Platon har en T. og nævner
(i »Staten«, VIII) Tallet 12960000 (60 eller 3600)
som Universets altbeherskende Stortal, hvilket
man har søgt at føre tilbage til en babylonisk
Beregning af Verdensløbet som 36000 Aar (paa
360 Dage).

Bortset fra saadanne Spekulationer kan der
hos de forskellige Folk iagttages en
Tilbøjelighed til at hvile i visse Talforhold. Almindeligst
er her 3-Tallet, efter hvilket Gudemagterne i de
fleste Mytologier ordnes i Triader og ved
Kvadrering af disse i Enneader (9-Tal) som i den
senere ægyptiske Gudelære. Ogsaa
Menneskeslægten vil man gerne inddele i 3 Racer (Noah’s
3 Sønner); Sjælen og Livet opfattes under
samme Tal (saaledes Platon’s Tredeling i Fornuft,
Sind og Lidenskab; vort: Erkendelse, Følelse,
Vilje eller: Liv, Sjæl, Aand). Medens 3-Tallet
saaledes raader i Gudeverdenen og Sjælelivet,
betragtes det i Symboliken senere opkomne
i 4-Tal som Verdenstallet, vel som det første,
der atter kan deles i et deleligt Tal: 4
Verdenshjørner, 4 Aarstider, 4 (tidligere blot 3)
Elementer o. l. De for den praktiske Regning
betydningsfulde 5-Tal og 6-Tal (Decimal- og det
ældre Duodecimal-Systems mindste Størrelser)
spiller ikke nogen egentlig Rolle i T. Derimod
er 7-Tallet overalt af største Betydning, ikke
blot i den kalendariske Bestemmelse af
Ugedage og (derefter) Aar, saaledes som den
jødiske Hviledag, Sabbatsaaret (hvert 7. Aar), og
Jubelaaret (hvert 7. X 7. Aar), men ogsaa i
andre Opstillinger, som Kristi Korsord,
Fadervors Bønner, 7 Sakramenter, 7 Dødssynder, 7
Dyder (de 4 Kardinaldyder + de 3 kristelige:
Tro, Haab og Kærlighed), 7 frie Kunster. I
Johannes’ Aabenbaring foregaar alt efter
7-Tallet. Ogsaa i senere mytologiske Systemer
hos Indere og Persere hersker 7-Tallet, hvilket
ogsaa er dæmonisk Tal: 7 onde Aander nævnes
altid af Babylonerne, og endnu i Ny Test. 7
Helveder, svarende til de 7 Himle. Spekulativt blev
7 som 4 + 3 Udtryk for Endelighed +
Uendelighed, altsaa for det fuldkomne (jfr. 7 Dyder).
9-Tallet er helligt som 3 X 3, en symbolsk
Fuldkommenhed (Forsoningsværket
fuldbyrdedes i den 9. Time), derimod har 8-Tallet ingen
fremtrædende Symbolik. 10-Tallet er hyppigt i
moralske Forskrifter, saaledes i den israelitiske
Dekalog (de 10 Bud) og den indiske daçasila,
Brahmanismens og Buddhismens 10 Bud; Tallet
er Symbol for Visdommen, men har, da
10-Talsystemet er af senere Oprindelse, ikke nogen
oprindeligt fremtrædende Plads i T. Det
overstraales her langt af 12-tallet, der f. Eks. følger
den bibelske Symbolik fra Jakob’s 12 Sønner til
de 12 Apostle. Af de øvrige Tal har 22 faaet
Betydning som Antallet paa Bogstaverne i det
hebraiske Alfabet og paa Bøgerne i
Jødernes Bibel; fremdeles 40 (Syndfloden,
Ørkenvandringen, Kristi Fastedage og Afstanden mellem
hans Opstandelse og Himmelfart); endelig 70

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:36:36 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free