Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tamarix - Tamaro, Monte - Tamarugal - Tamatave - Tamaulipas - Tamayo y Baus, Manuel - Tamberlick, Enrico
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flere dyrkes som Prydplanter: T. gallica L.,
T. tetandra L., T. chinensis Lour. o. a., andre
har p. Gr. a. Indhold af Tannin i Barken
medicinsk Anvendelse eller benyttes til Farvning,
Ved Stik af Coccus manniparus paa T.
mannifera Ehrbg., der vokser fra den
ægyptisk-arabiske Ørken til Afghanistan og danner Skove,
udskilles »Manna«, der er udgivet for at være
det af Jøderne fundne Manna.
A. M.
T. gallica og T. tetandra purpurea med mørk
rosarøde Blomster er smukke Buske, der
benyttes som Forgrundsplante i Solsiden paa
Busketter. De formeres ved Stiklinger af
kraftigt, etaarigt ell. toaarigt Træ. Jævnlig
Beskæring maa ikke forsømmes.
(L. H.). P. F.
Tamaro, Monte, Bjerg i de sydlige
Foralper i Kanton Ticino i Schweiz, ligger Ø. f.
Nordenden af Lago Maggiore, har en Højde af
1961 m og danner en Gruppe sammen med
Monte Generoso og Monte Gamoghé.
(H. P. S.). O. K.
Tamarugal (Pampa de T.), ørkenagtig
Slette i Nordchile, Prov. Tarapacá, den
nordlige Fortsættelse af Ørkenen Atacama, strækker
sig fra de lave Bakker ved Kysten til Foden af
Andes og ligger 300—1000 m o. H. De talrige
Floder fra Andes-Bjergene taber sig paa Sletten
i Saltsumpe. Indianske Grave og Klipper,
dækkede med Hieroglyffer, viser, at Sletten i
Fortiden har været Sæde for en betydelig
Oasekultur. I Nutiden er Sletten tyndt befolket, og
næsten hele Befolkningen har sit Erhverv af
de rige Salpeterlejer, der forsyner Verden med
Chile-Salpeter og Jodforbindelser. Jernbaner
fører fra Minerne til Havnestæderne Pisagua,
Iquique og Patillos. Desuden findes Lejer af
Boraks.
M. V.
Tamatave, By paa Østkysten af
Madagaskar, ligger paa 18° 10′ s. Br. og 225 km NØ.
f. Tananarivo. (1921) 17690 Indb. Skønt dens
Red, der dækkes af et Koralrev, ikke er særlig
god, især med Nordenvinde, er det dog en
betydelig Handelsplads, der har c. Halvdelen
af Øens og navnlig Hovedstadens Omsætning.
Jernbaneforbindelse med Hovedstaden.
Befolkningen er meget blandet, Europæere, Negre,
Hovaer, Hinduer o. a. 1882 blev den
bombarderet af Franskmændene, inden de tog Øen i
Besiddelse.
C. A.
Tamaulipas [-ma^u-], den nordligste Stat ved
Mexikos Atlanterhavskyst, 79607 km2 med
(1921) 287957 Indb. Kysten ledsages af Laguner
og Klitter. Kun Mundingerne af Rio Grande
del Norte og Rio Panuco ved Statens Nord- og
Sydgrænse danner Havne. Inden for Kystsletten
hæver sig et Bakkeland, og bag dette følger
Sierra Madre Oriental, Østskraaningen af det
mexikanske Plateau. Klimaet ved Kysten er
mod N. subtropisk, men gaar snart over i det
tropiske. Matamoros har 17° og 29° i
Middeltemp. for Jan. og Juli, Tampico 19,9° og 27,7°
for samme Maaneder (Middelekstremer: 7° og
34,2°). I Højlandet er Klimaet subtropisk.
Vinteren er overalt regnfattig, men om Sommeren
falder megen Regn. I Matamoros er saaledes
Aarets Normalnedbør 93,1 cm, hvoraf 60 cm i
Juni—Novbr. Vegetationen er overvejende
Tornekrat af Akacier og Kaktuser. De fleste
Træer taber Bladene i Tørtiden. Paa Bjergene
findes megen Skov af Eg, Morbær, Platan, Ask,
Lind, Naaletræer o. s. v. Hovedmassen af Indb.
er Mestitser. Kvægavlen er betydelig.
Agerbruget frembringer Ris, Majs, Sukkerrør og
Bomuld. Af stor Vigtighed er de rige Forekomster
af Petroleum, som i de senere Aar er opdaget.
M. V.
Tamayo y Baus [ta’majå-i-’wa^us], Manuel,
spansk Dramatiker og Bibliotekar, født 15.
September 1829 i Madrid, død 20. Juni 1898
smst. Han hørte til en Skuespillerfamilie, og
allerede som ganske ung begyndte T. at skrive
for Scenen, oversatte og bearbejdede
Teaterstykker, deriblandt Schiller’s »Kabale und
Liebe« (med Titelen Angelo). Men hans første
betydeligere Arbejde er Tragedien Virginia
(1853) i klassisk Stil, paavirket af den
Smagsretning, som i Frankrig betegnes ved Ponsard
og fik flere Efterlignere i Spanien. Sammen
med A. Fernández-Guerra skrev han derefter
det historiske Drama La Rica hembra (1854),
hvor hans originale Talent udfoldede sig
kraftigere i en mere national Form. Hans bedste
Frembringelser er imidlertid La locura de amor
(1855), med Emne fra Johanna den Vanvittiges
Historie, og Un drama nuevo (1867), hvori
Shakespeare er en af Hovedpersonerne og
Tragedien »Hamlet«’s Førsteopførelse Sujettet.
Sidstnævnte Stykke, som flere andre af T.’s,
fremkom under Pseudonymet Joaquin
Estébanez. Ved disse Værker, der gjorde T. til sin
Tids mest ansete Skuespilforfatter, danner han
Overgangen mellem Romanticismen paa
Skuepladsen i Aarhundredets første Halvdel og
Naturalismen henimod dets Slutn.; hans
fremtrædende Egenskaber er fin Sans for scenisk
Virkning, kraftig Patos og omhyggelig
Karaktertegning. Det Uheld, han havde med Los
hombres de bien (1870), bevirkede, at han helt
ophørte med sin Virksomhed som dramatisk
Forfatter. T. havde i en Aarrække været ansat
ved San-Isidro-Biblioteket i Madrid, men
mistede denne Stilling ved Revolutionen 1868; seks
Aar efter blev han secretario perpétuo ved det
spanske Akademi, 1884 Overbibliotekar ved
Nationalbiblioteket. I disse Embeder indlagde han
sig Fortjenester, blandt andet ved at
foranledige Udgivelsen af en Række vigtige
bibliografiske Arbejder og ved 1895 paa en
særdeles dygtig Maade at lede Bibliotekets
Overflytning til dets ny Bygning. Hans samlede
dramatiske Værker udkom i 4 Bd (Madrid
1898—1900). (Litt.: Cotarelo, Estudios de
historia literaria de España [Madrid 1901];
Tannenberg, L’Espagne littéraire, I [Paris
1903] S. 1-84; N. Sicars y Salvadó, D.
M. T. y B., estudio critico-biográfico
[Barcelona 1906]).
E. G.
Tamberlick, Enrico, ital. Operasanger,
Tenor, f. 16. Marts 1820 i Rom, d. 15. Marts
1889 i Paris, studerede opr. Jura i Bologna,
men gik til Scenen, debuterede 1841 i Napoli
og gjorde derefter stor Lykke i alle de store
Tenorpartier, lige udmærket som Sanger og
som Skuespiller, ved de ital. Operaer i
Europas Storstæder og i Amerika. Fra 1867 havde
T. fast Opholdssted i Madrid.
S. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
