Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 52 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tambov - Tamburin - Tamburini - tamburo - Tamer - Tamerlan - Tam-Faar - Tamias (Gnaverslægt) - Tamias (Finansembedsmand) - Tamil - Tamina - Taimines - Tamise - Tam-Kat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Institut med Folkeauditorium og offentligt
Bibliotek. T. driver Handel med Korn, Kvæg,
Talg og Uld og har et bekendt Hestemarked.
Byen er grundlagt 1636 som Fæstning. I Løbet
af Aarhundredet angrebes den af Tatarer og
Kalmukker og 1708 af oprørske Kosakker.
Guvernementets Hovedstad blev den 1796.
(H. P. S.). N. H. J.

Tamburin (tysk: »baskische Trommel«, fr.:
tambour basque, sp. Pandero), et Slag- og
Rasleinstrument, en Slags Haandtromme, der
bestaar af et Skind, som er udspændt over en
flad, cirkelformet
Træring; i denne er anbragt
Bjælder og klingrende
Metalstykker. T. enten
slaas med den
knyttede Haand eller
rystes i Luften, eller
man stryger Skindet med Tommelfingeren,
hvorved der opstaar en Hvirvel, samtidig
med at Bjælderne klinger. T.
forekommer særlig i Sydeuropa, hvor den
anvendes som ledsagende Instrument ved
Tarantellen o. a. Danse. — I Frankrig forstaas ved T.
en i Provence forekommende lang, smal
Tromme, der slaas med en Trommestik, som holdes
i den ene Haand, medens den anden
behandler en lille Fløjte med 3 Lydhuller, der kaldes
en galoubet. — T. er ogsaa Navnet paa en gl
provençalsk Dans i 2/4 Takt og livligt Tempo;
den ledsagende Musik udførtes paa Fløjte
og T.
S. L.

Tamburin

Tamburini, ital. Operasanger, Bas, f. 28.
Marts 1800 i Faenza, d. 9. Novbr 1876 i Nizza,
var en af de mest fremragende af de lyriske
Sangere, der sammen med Kunstnere som
Rubini, Lablache, Grisi, Persiani, Viardot o. s. v.
beherskede den ital. Opera i 1. Halvdel af 19.
Aarh. T., der var Søn af en Musiklærer,
begyndte sin Løbebane som Korist, optraadte
derefter rundt omkr. i Italien, indtil den
bekendte Impresario Barbajo 1824 engagerede
ham til Napoli, Milano og Wien; 1832—41
glimrede han ved den store ital. Opera i London
og Paris og optraadte derefter endnu indtil
1859 i Italien, London og Petrograd, hvorefter
han trak sig tilbage til sin Landejendom ved
Sèvres. 1822 havde T. ægtet Sangerinden
Marietta Goja.
S. L.

tamburo, den ital. Benævnelse paa
Trommen (s. d.).

Tamer, se Tamar.

Tamerlan, se Timur.

Tam-Faar, se Faar, S. 639.

Tamias, en Gnaverslægt, hvis enkelte Arter
forekommer i det østligste Europa, Nordasien og
Nordamerika. I systematisk Henseende staar
den Egernslægten meget nær; men bl. a.
Tilstedeværelsen af Kindposer adskiller klart
Tamiasformerne eller Jordegernerne, som Dyrene
paa Grund af deres mere eller mindre
underjordiske Levemaade ofte kaldes, fra de
egentlige Egern. De er mindre end disse, har kortere
Ører, der mangler Haardusk, og en kortere
Hale med kortere og mere spredt stillede Haar.
Langs Ryggen findes flere farvede
Længdestriber. Til Vinteren samler Dyrene Vinterforraad.

Hertil bl. a. T. (eller Eutamias) asialicus,
Gm., der har en Kroplængde af 15 cm og en 10
cm lang Hale. Farven er gullig med 5 sorte
Længdestriber paa Ryggen; den midterste gaar
langs Ryggens Midtlinie. Dens
Udbredelsesomraade er fra Dvina og Kama i V. til det
ochotske Hav i Ø. og Mongoliet i S. —
Almindelig i det østlige Nordamerika er T. striatus L.
M. D.

Tamias var hos Grækerne Betegnelsen for
en Finansembedsmand. Denne Titel førtes bl. a.
i Athen af de Embedsmænd, som forvaltede de
Skatte, der tilhørte Gudinden Athena, og
desforuden af mange andre.
H. H. R.

Tamil, se Tamuler, Tamulisk.

Tamina, Biflod til Rhinen i Schweiz,
Kanton Skt Gallen, udspringer 2400 m o. H. fra
Sardona-Gletscheren, gennemstrømmer som en
rivende Vildbæk den afsides, kun om
Sommeren beboede Calfeisen-Dal, flyder gennem
T.-Dalen og Slugten ved Pfäfers og træder ned
i Rhin-Dalen, hvor den ved Ragaz udmunder i
venstre Flodbred. T. er 26 km lang.
(H. P. S.). O. K.

Taimines [ta’mi.n], lille By i Sambre Dalen i
belgisk Prov. Namur. (1924) 6194 Indb.
Glasfabrikation. 17.—20. August 1914 forsvaredes Broen
over Sambre af nogle faa franske Tropper. 20.
August blev Franskmændene slaaet tilbage af
tyske Uhlaner, hvorunder den civile Befolkning
gav Udtryk for deres Sympatier ved at raabe
Vive la Belgique! Vive la France! Dette
resulterede i blodige Forfølgelser fra Tyskernes
Side. Den 22. August Kl. 7 Aften blev 450 af
T.’s Indbyggere skudt ned foran Kirken med
en Mitrailleuse. Den følgende Dag blev Byens
Borgere tvungne til at begrave Ligene, medens
Kvinder og Børn truedes til at raabe Vive
l’Allemagne! — 264 Huse blev brændt. I alt
omkom over 650 Mennesker.
M. H-n.

Tamise [ta’mi.z], 1) det franske Navn for
Themsen. 2) (flamsk Temsche), Markedsby i
belgisk Provins Ostflandern ved Schelde.
Fabrikation af Bomuldsvarer, Lærred, Kniplinger,
Olie, Sæbe og Cement. Flere Møller og
Savmøller. 13000 Indbyggere.
M. H-n.

Tam-Kat. Den tamme Kat nedstammer
utvivlsomt fra en lille vild Katteform, den nubiske
Kat eller Kafferkatten, Felis ocreata (eller
maniculata, caligata), der i forskellige Underarter
findes i hele Afrika og det vestlige Asien, Syrien
og Arabien. Den nubiske Kat har en Kroplængde
af 50 cm og en Halelængde af 25 cm. Pelsen er
oventil bleggullig-graa med mørkere, smalle
Tværbaand; lysere paa Siderne og Bugen;
ogsaa Benene har Tværbaand, og under
Baglemmernes Fodsaaler findes en sort Plet. Halen
ender i en sort Spids og har bag denne 3 brede,
sorte Ringe. — Denne Kat lader sig forholdsvis
let tæmme. Hos Njam-Njam-Folkene indfanges
den saaledes den Dag i Dag og bliver snart
saa tam, at den holder sig til Menneskenes
Boliger som en ivrig Musejæger. — Tæmningen
af den nubiske Kat kan føres tilbage til de
gamle Ægyptere og er sikkert foregaaet af
religiøse Grunde. Dette Dyr var nemlig helliget
Gudinden Bast. Dets Mumier er fundet fra
Tiden o. 5.-6. Dynasti, men det var dog dengang
endnu ikke holdt som egentligt Husdyr. Først

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>