- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
54

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tammany-Selskabet - tamme Dyr - Tammerfors - Tammuz - Tam-Okse - Tamp - Tampa - Tampen: - Tamperdage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frimurernes Mønster brugte det indianske Navne og
Skikke: Stormesteren hedder Great Sachem,
den store Høvding. Opr. var det meget
konservativt, men blev omtr. 1817 under Ledelse af
M. van Buren udpræget demokratisk. Senere
kom indvandrede Irlændere til Magten, og i
Tidsrummet 1850—70 blev T. under Ledelse af
W. Tweed raadende i Staden, strengt og
skamløst gennemførende den af Jackson først
udtalte Grundsætning, at »Byttet tilhører
Sejrherrerne«. Det stræbte aabenlyst at vinde det
største materielle Udbytte af Valgsejrene ved
at give Embeder til sine Ledere og deres
Hjælpere og derefter tillade dem at plyndre Stadens
Kasse, fortrinsvis ved ublu Licitationer og
Aftaler med Leverandørerne, for at faa Midler til
ny Bestikkelser til de underordnede
Tilhængere. Ogsaa efter at Tweed 1871 var fjernet
fra Stadens Styrelse og 1875 inddømt i
Tugthuset, modsatte T., under Ledelse af en anden
Irlænder J. Kelly, sig haardnakket enhver
grundig Forbedring i Stadens Forvaltning og
ofrede uden Betænkning det demokratiske
Partis politiske Formaal alene for at redde sit
Herredømme. 1880 skaffede det sig
Herredømmet over New Yorks Politi og sikrede sig
senere Magten over dette ved at oppebære store
Pengesummer fra Værtshuse, Spillehuse o. l.
Det bekæmpede ogsaa Cleveland’s Valg; men
dets Optræden vakte efterhaanden den største
Harme hos alle hæderlige Mænd i Staden, og
dette medførte baade 1901 og 1909 saa afgjorte
Nederlag ved Valgene, at T. har maattet
indtage en mere sømmelig Holdning, særlig ved
Opstilling af sine Embedskandidater.
E. E.

tamme Dyr. Mange Dyr, især blandt de
højere Hvirveldyr, kan vænnes til at omgaas
Mennesker og leve ved eller i disses Boliger
og kan for saa vidt kaldes Tamdyr. Ved t. D.
forstaas dog i Almindelighed noget mere;
Begrebet dækker da væsentlig det samme som
Husdyr; man maa kræve, at disse Former
gennem Generationer har været tæmmede og kan
forplante sig under Menneskets Røgt og Pleje,
hvorved der, f. Eks. gennem Krydsninger og
Avlsvalg, kan udformes Racer. Disse er tit
meget forskellige indbyrdes og fra Stamformen,
hvorved Slægtskabsforholdet ofte bliver meget
vanskeligt at udrede; dertil kommer, at
Tæmningsorocessen gaar tilbage til forhistorisk Tid.
Som Eksempel paa t. D., man efter
Ovenstaaende ikke vil henregne til Husdyr, kan nævnes
den indiske Elefant, der sædvanligvis ikke
formerer sig i Fangenskab, men maa indfanges
som vild. — Se i øvrigt under Husdyr og disses
enkelte Former.
M. D.

Tammerfors, se Tampere.

Tammuz, mesopotamisk Guddom. Med denne
Form af Navnet kendes han af syriske
Forfattere og Profeten Hezechiel, der saa Kvinder
begræde T. siddende ved den nordre Port til
Jahve’s Hus (8, 14), medens dets ældste, sumeriske
Skikkelse er Dumu (eller Damu)-zi-apsi ɔ:
»ægte Søn af (Vand)dybet«. T.’s Stilling i det
babylonske Pantheon er ejendommelig; hans
Navn og en Fest for ham nævnes ofte i ældre,
sumerisk Tid, men derefter (fra c. 2000 f. Kr.)
forsvinder han aldeles af den officielle
Litteratur, samtidigt med at den stadige
Overlevering af rituelle T.-Hymner, ligesom
Udbredelsen af hans Kultus til Syrien, røber hans
vedblivende Yndest i mindre officielle Kredse. Af
Kultussteder kender vi kun et Faatal.
Ritualerne viser ham som en Skikkelse med nær
Tilknytning til Dyre- og Planteverdenen;
Vegetationens Skæbne er hans, Klagekorets Sange
lød over hans Bortgang ved Sommertid
(Maaneden Tammuz), naar Kornet var mejet og de
grønne Urter visnede. I Mytologien er det hans
Elskede Ishtar, der svigtede ham, forstødte ham
til Dybet og »bestemte aarlig Klage for ham«;
paa den anden Side synes Ishtar’s Formaal i
Myten om hendes Hadesfærd at være det
modsatte, at bringe den borteblevne tilbage til
Jorden, ligesom der i de kultiske Sange tales om
Ishtar’s og T.’s Søster Geshtinanna’s Nedfart
med dette for Øje. Der mangler vistnok heller
ikke Spor af Festjubelen ved hans
Tilbagekomst. — Ligheden med Ægypteres, Syrers,
Anatolers og Grækeres Kultus af Osiris, Attis
og Adonis er iøjnefaldende, men det er uvist,
om den skyldes Laan fra Babylonien; i det
mindste er det paafaldende, at disse Kulter
ikke (bortset fra den hebraiske) kender Guden
med et Navn, der knytter dem til dette Land.
(Litt.: H. Zimmern, »Der babylonische
Gott Tamuz« [Leipzig 1909] (Abhandlungen d.
Kön. Sachs. Ges. d. Wissensch., XXVII); S.
Langdon
, T. and Ishtar [Oxford 1914]; J.
G. Frazer
, Adonis, Attis, Osiris [London
1907]; W. Baudissin, »Adonis und Esmun«
[Leipzig 1911]).
O. R.

Tam-Okse, se Kvæg og Kvægracer.

Tamp (Søv.), Enden af et Tov. At tampe
et Tov
: at flette Kordelerne (de enkelte
Snore, hvoraf Tovet er sammensat) i Tampen
af et Tov sammen paa en bestemt Maade for at
hindre Tovet i at flosse op. Fletningen kaldes
Tampning.
(C. L. W.). C. B-h.

Tampa [’tämpa], By i U. S. A., Florida,
ligger ved Tampa-Bugten, der fra den
mexikanske Bugt skærer sig ind paa Vestsiden
af Halvøen Florida. (1920) 51252 Indb. T.
omgives af Orangelunde og benyttes meget som
Vinteropholdssted. Det er en ganske ny By,
der 1880 kun havde 720 Indb.; men dens
udmærkede Havn er bleven et Centrum for
Handelen paa Cuba og Mellemamerika. Der
udføres især Fosfater og Tømmer og indføres
Petroleum, Kokosnødder og Tobak.
Cigarfabrikation (Havannacigarer) er den vigtigste Industri.
(H. P. S.). G. Ht.

Tampen: Tampen brænder, Leg. En T., et
Klæde med Knude paa, skjules i Stuen og skal
findes. De, der har skjult T., maa raabe »T.
brænder«, naar den, der søger, er i Nærheden
af den; den »brænder stærkere«, »i lys Lue«.
Findes T., bankes de andre ud af Stuen, og
ny Leg begynder. »Der Tagel brennt«
(»Gutsmuths Spiele«, S. 451, »Urguell«, VI, 169).
Fr. K.

Tamperdage (af lat. quatuor tempora), 4
katolske Fastedage, een ved hvert kirkeligt
Kvartals Begyndelse, i Danmark Onsdag efter
Askeonsdag, efter Pinsedag, efter Korsets
Ophøjelse og Sankt Luciæ Dag. — Paa T.
behandlede de kirkelige Domstole

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free