Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tamperdage - Tampere - Tampereenkoski - Tamperret - Tampico - Tampicohamp - Tampicorod - Tampon - Tampon - Tamponade - Tamponer - Tamponering - Tamsui - Tam-Svin - Tam-tam - Tamuler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ægteskabssager, og Retterne kaldtes derfor
Tamperretter.
A. Th. J.
Tampere (svensk Tammerfors), By i
Finland, Tavastehus Län, ligger 143 km NNØ.
f. Åbo ved Tampereenkoski
(Tammerforsstrøm), der forener Søerne Näsijärvi og
Pyhäjärvi ved en 3 km lang Række lave Fald
med en samlet Højde af 20 m. (1923) 50138
Indb., overvejende finsktalende. T. har en
smuk Beliggenhed paa begge Sider af Faldene,
hvis vældige Drivkraft udnyttes af Byens
talrige Fabrikker, blandt hvilke fremhæves
Bomulds- og Lærredsvæverier, Papir-, Læder- og
Skotøjsfabrikker samt Lokomotiv- og
Jernvarefabrikker. 1917 fandtes 125 industrielle
Virksomheder med 9935 Arbejdere. Fabrikationsværdien
udgjorde 69,4 Mill. Mark. T. er et vigtigt
Jernbaneknudepunkt, og mange Dampskibsruter paa
Søerne forbinder Byen med det tætbefolkede
og veldyrkede Opland. — Blandt de offentlige
Bygninger nævnes Johanneskirken (1906) og
Teatret (1912). T. grundlagdes af Gustaf III 1775,
fik Byprivilegier 1779, blev 1821 Fristad, men
Fristadsprivilegierne (der bl. a. omfattede toldfri
Indførsel af Raavarer, Maskiner o. l.) faldt bort
1905. — Under Borgerkrigen i Finland 1918
befæstedes T. stærkt af Rødgardisterne, som
understøttedes af Russerne. 25. Marts 1918 stod
Regeringstropperne (»de hvide«) uden for Byen.
I Marts og April udkæmpedes haarde Kampe
omkring T., hvorunder Svenska brigaden
særlig udmærkede sig. Byens østlige Del indtoges
4. April, og Natten til 6. April kapitulerede
Rødgardisterne. Ved Kirkegaarden rejstes i
Efteraaret 1918 et Mindesmærke for de faldne
Svenskere.
M. H-n.
Tampereenkoski, se Tampere.
Tamperret var Navnet paa de Domstole,
under hvilke Ægteskabssager ved
Ribe-Artiklerne af 1542 henlagdes, »efterdi der findes stor
Uskikkelighed i Ægteskabs- og Horsager«. T.,
der bestod af Stiftslensmanden, senere
Stiftamtmanden som Formand og et Antal gejstlige
Medlemmer, nemlig Kapitlet, hvor et saadant
fandtes (under Enevælden ophævedes alle
Kapitlerne), og ellers de Formanden nærmest
boende lærde Mænd eller Sognepræster, skulde
samles 4 Gange om Aaret, paa Tamperdagene
(s. d.), hvilken Bestemmelse foranledigede
Dannelsen af Navnet T. For Sjællands Stifts
Vedkommende, hvor Konsistorium ved Kjøbenhavns
Universitet 1681 var traadt i Stedet for Roskilde
Kapitel, henlagdes Tamperretssagerne 1771
under Hof- og Stadsretten, og en Forordning af
1. Decbr 1797 afskaffede fuldstændig T. og
henlagde alle Sager angaaende Skilsmisse eller
Ægteskabers Forbrydelse, ligesom andre civile
Sager, under den tiltaltes eller anklagedes
almindelige Værneting.
(O. D.). P. J. J.
Tampico [tam’pikå], Santa Ana de
Tamaulipas, Havneby i Staten Tamaulipas paa
Mexikos Østkyst ved Mundingen af Rio
Panuco med (1921) 64000 Indb. Flodmundingen er
ved to Dæmninger forlænget ud i Havet og
derved omdannet til en fortrinlig Havn. Byen
har i de senere Aar været i rivende
Fremgang p. Gr. a. Omegnens Rigdom paa
Petroleum. Den har tillige en stor Ind- og Udførsel,
og flere Jernbaner forbinder den med
Indlandet.
M. V.
Tampicohamp, se Agavetrævler.
Tampicorod, se Ipomæa.
Tampon [dansk -påŋ, fransk tä’på] (fransk),
mindre eller større Stykker Gaze, Bomuld
eller andet, der benyttes til at udføre den
saakaldte Tamponade (s. d.). Bruges ogsaa
som Betegnelse for de Gazestykker eller andet,
som under Operationen anvendes til at aftørre
Saarfladen.
(E. A. T.). V. Sch.
Tampon [da. -’påŋ, fr. tä’på] (fr.), se
Kobberstik, S. 240.
Tamponade. Herved forstaas et kirurgisk
Indgreb, hvorved et Hulrum udstoppes fastere
eller løsere med et dertil passende Legeme, en
Tampon, hvortil anvendes Gazestykker,
Svamp, Bomuld eller i nogle Tilfælde en
Kautsjukballon, der udspiles med Vand
eller Luft efter at være indlagt paa det ønskede
Sted. T. kan dels anlægges i de naturlige
Hulheder Næsen, Vagina o. s. v., dels i Saar.
Formaalet er hyppigst at standse Blødning.
Undertiden anvendes den ved Saar som en Form af
Drainage. Under særlige Forhold anvendes den
ved Fødsler.
(E. A. T.). V. Sch.
Tamponer [-’påŋər], se Trykballer.
Tamponering, den Handling at tamponere,
altsaa delvis det samme som Tamponade.
T. benyttes i Sygdomslæren om det Forhold,
at Blod i større Masse hober sig op og derved
vanskeliggør Funktionen af et bestemt Organ,
saaledes ved Blødning i Hjerteposen eller
Lungesækken, hvor en »T.« med Blod kan virke
dræbende, hvis ikke tidlig Udtømmelse
foretages.
(E. A. T.). V. Sch.
Tamsui, Hobe, By paa Nordkysten af
Formosa ved Mundingen af Tamsui-Floden,
Havnestad for den store By Taihoku, udfører Te,
Ris, Sukker og Kamfer.
M. V.
Tam-Svin, se Svineracer.
Tam-tam, se Gongong.
Tamuler, et Folk i Forindien af den
dravidiske Folkestamme. Navnet T. (rettere
Tamil) er opr. det samme Ord som Sanskrit:
Dravida (s. d. = Pali: Damila).
Tamil-Landet, som nu hører under Præsidentskabet
Madras, er omtr. 143000 km2 og strækker sig
langs med den sydøstlige Kyst af Forindien fra
Kap Comorin til Palicate (lidt N. f. Madras);
mod V. begrænses det af Ghatsbjergene,
hvorfra flere Floder gennemstrømmer Landet og gør
store Strækninger frugtbare og egnede til en
udstrakt Risavl; andre Strækninger optages af
vilde Skove, og Kystegnene er som Regel
sandede og ufrugtbare. Allerede i Oldtiden maa
disse Egne have været Sædet for en vis Grad
af Civilisation; her fandtes flere Riger under
mægtige Dynastier, saaledes Pandya mod
S. (med Hovedstaden Madura ell.
Mathura), og længere mod N. Cola (udtales
Tschola), hvilket sidste Navn i Forbindelsen
Colamandala (ɔ: Cola-Territoriet) af
Portugiserne omdannedes til Coromandel og siden
blev den alm. Betegnelse for Østkysten af
Sydindien. T. tæller i alt c. 15—16 Mill., hvoraf en
Del beboer den nordlige Del af Øen Ceylon; de
er utvivlsomt de højest udviklede af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
