- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
59

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanberg - Tancred af Hauteville - Tancred af Brindisi - Tand (se Tænder) - Tand - Tanda - Tandbakterier - Tandbaner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tingsted. Runestenen bærer Indskriften: Her
hviler Guttorm Seiker. Lille Gangmandsdag (25.
April) var hans (nemlig Dødsdag). Gaardens
egl. Historie begynder omkr. 1233, da den
mægtige Høvding og Lendermand Alf af Thornberg
var dens Ejer. Hans Hustru Ingeborg af Reine
var Hertug Skules Søster, Konge Inge
Baardssøns Halvsøster og var beslægtet med Kong
Haakon Haakonsøn’s Dronning. — Den
navnkundigste Ejer er maaske Alfs Sønnesøn,
Mindre Alf kaldet, en tapper, stridbar Krigsmand,
som i Kong Magnus Ladulås’ Tid var sine
Fjenders Skræk, fornemmelig i Kampen mod
Hansestæderne. Han blev ophøjet til Jarl,
fik Borgarsyssel i Forlening og blev 1286 sendt
som Gesandt til England. Senere kom Gaarden
i Familien Hjernes Besiddelse. Omkr. 1460 blev
den delt i Øvre og Nedre T. Nedre T. var
Chefsgaard fra 1791 til 1892, da den blev solgt
til private. Øvre T. har været længere Tid i
privat Eje, idet den 1696 ses at være solgt af
Johan von Cappelen. Den sidste Chef paa
Nedre T. var Oberstløjtnant Rye (fra 1867—88),
Olaf Rye’s Adjutant i Fredericiaslaget. Øvre og
Nedre T. ejes fra 1911 af Major R. Hvoslef og
Frue, f. Ingeborg Gulbranson. (Litt.:
Wladimir Moe, »Norske Storgaarde«).
M. H.

Tancred [tã’kræd] af Hauteville, en
normannisk Ridder fra 11. Aarhundrede, som
boede paa Borgen Hauteville la Guichard
nær ved Cautances, var Fader til 12 Sønner,
hvoraf de 10 drog til Syditalien 1037, hvor
franske Normanner i longobardisk Tjeneste
under Rainulf af Aversa havde grundet et
selvstændigt Grevskab. Den ældste Broder, Vilhelm
I Jernarmen, blev Greve af Apulien. Hans
Brødre Drogo (1046—51) og Humfred (1051—56)
fulgte ham, og Humfred tvang Pave Leo IX
til at give Normannerne de fra Grækere og
Arabere tagne Lande i Len. I Stedet for
Humfred’s umyndige Børn styrede Robert Guiscard
(1056—85), hvis Broder Roger I erobrede
Sicilien, medens dennes Søn Roger II forenede
Nedreitalien og Sicilien til Kongeriget Sicilien.
(J. L.). H. J-n.

Tancred [fransk tã’kræd] af Brindisi
(ogsaa kaldet »af Apulien«), normannisk
Prins og berømt Korsfarer, var født
omtrent 1078 og døde 1112; han var Søn af
Robert Guiscard’s Søster Emma og
Markgrev Odo den Gode og fulgte sin Fætter
Bohemund af Tarent paa det første Korstog,
hvis eventyrligste, mest besungne Helt han var.
I Konstantinopel nægtede han at aflægge
Lensed til Kejseren og satte alene over Bosporus,
efter Slaget ved Dorylæum fulgtes han med
Gotfred’s Broder Balduin til Kilikien, her kom
de to Korsfarere i Strid, men blev dog siden
forligte. Ved Jerusalems Indtagelse 15. Juli
1099 var han maaske den første, der stormede
over Muren. Han blev efter Askalons Erobring
Fyrste over Tiberias og Galilæa. Da Bohemund
var draget til Europa og død 1111, blev T.
Fyrste af Antiocheia, som han tidligere havde
styret, medens Bohemund sad i Fangenskab hos
Saracenerne, ligesom Edessa 1105—10 var
under hans Styrelse. T.’s Ry grundlagdes af den
samtidige Raoul fra Caen i Gesta Tancredi (i
Guizot’s Collection des mémoires), Tasso har i
Gerusalemme liberata prist hans eventyrlige
Korsfærd. O. Sydow har i »Tancred« (Leipzig
1880) givet en historisk Fortælling om T.
(J. L.). H. J-n.

Tand, se Tænder.

Tand, Fremspring paa et Redskab eller en
Maskindel, enten udarbejdet af samme Stykke
som denne eller en Del for sig selv. T.
forekommer sjælden enkelt, men ofte i Samling og
giver da Maskindelen sin Karakter, saaledes
Saven, Tandhjulet, Tandstangen (s. d.). De løse
T. hørte navnlig hjemme i det ældre klodsede
Træmaskineri. Se for øvrigt Tandhjul.
(F. W.). D. H. B.

Tanda, By i United Prov., Indien, ved Gogra,
20000 Indbyggere.
M. V.

Tandbakterier kaldes med et Samlingsord
en Del forskellige Bakterieformer, der
forekommer i Mundvædsken, hvor de finder en
udmærket Næringsbund i tilstedeværende Føderester,
fortrinsvis i Tandmellemrummene, og hvor der
tillige er den for deres Vækst bedst egnede
Varmegrad. Der findes baade kugle-, stav- og
skrueformede T., bl. a. Spirochæte dentium og
Leptothrix buccalis, og mælkesyredannende
Bakterier, der omdanner Stivelse- og
Sukkerrester til Mælkesyre. Denne kan nu paa
saadanne Steder paa Tænderne, hvor Syren kan
virke i Ro — Mellemrum, Fissurer og
Tandhalse — opløse Kalk af Tandemaillen, saa at
der fremkommer Utætheder, hvorigennem T.
kan bane sig Vej ind i de levende Traade i
Tandbenskanalerne, og man har den Proces i
Gang, der benævnes Tandcaries.
E. H-p.

Tandbaner, ogsaa kaldet Tandhjuls-
eller Tandstangsbaner, er Jernbaner
med saa stærk Stigning, at Friktionen mellem
Lokomotivets Driv- og Kobbelhjul og Skinnerne
ikke er tilstrækkelig til Togets Fremførelse.
Der er derfor — som Regel midt imellem
Skinnerne — anbragt en fastliggende Tandstang,
hvori et eller flere Tandhjul paa Lokomotivet
griber ind. Dette Princip var allerede fremme
i Jernbanernes første Tid, idet John
Blenkinsop
, Inspektør i en Kulmine i Middleton
ved Leeds, 10. April 1811 udtog Patent derpaa,
og efter dette byggede Ingeniør Murray i
Leeds 1812 det første Tandhjulslokomotiv (se
Lokomotiv, S. 992), idet man dengang
endnu ikke havde opdaget, at Friktionen mellem
Hjul og Skinne under normale Forhold er
tilstrækkelig; Tandstangen var her anbragt
udvendig langs den ene Skinne. En særlig Art T.
var Wetli’s System, hvor den mellem
Køreskinnerne liggende Tandstang var sammensat
af parvise Skinnestykker, der løb sammen i en
spids Vinkel; Lokomotivet var mellem Hjulene
forsynet med en Valse med to modsat vundne
og i en Spids sammenløbende Skruegænger, som
under Kørslen afvikledes paa Tandstangens
Skinnestykker, ved at Valsen drejedes rundt.
Den første af de moderne T. skriver sig fra
1866 (Mount—Washington-Banen, Nordamerika,
Sylvester Marsh). Den næste T. (den
første i Europa) var den bekendte Rigi banen
(s. d.), anlagt af den schweiziske Ingeniør N.
Riggenbach i Forbindelse med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free