- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
62

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tandberg, Guldbrand - Tandberg, Johan Jørgen - Tandbogstaver - Tandbyld - Tandbæger - Tandbælg - Tanddue - Tande - Tandem - tandet - Tandfistel - Tandforhold - Tandfugle - Tandfyldning - Tandhjul

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skotske Landbrugsforhold sendtes han
Efteraaret 1888 som Landbrugskonsulent til England
for at aabne norske Produkter Marked her, blev
ved Hjemkomsten 1893 ansat som
Landbrugssekretær i det daværende Landbrugsdirektorat
og gik ved Landbrugsdepartementets Oprettelse
1900 ind i dette, hvor han 1905 blev
Landbrugskonsulent, senere Landbrugsdirektør; Afsked
1918. Han har bl. a. udgivet »Kortfattet
Vejledning i Bygningsvæsenet paa Landet« (1885; 6.
Udg. ved Ivar Næss 1925), og sammen med N.
Ødegaard »Haandbog for Landmænd« (1880),
der begge henregnes til de bedste Værker i
norsk Landbrugslitteratur.
(O. A. Ø.). Wt. K.

Tandberg [’tanbærg], Johan Jørgen,
norsk Biskop, f. i Tønsberg 3. Juni 1816, d. i
Kristiansand 28. Novbr 1884, blev Student 1833,
cand. theol. 1838 og virkede til 1848 som
Skolemand i Oslo, Fredrikshald og Moss. I det
følgende Decennium var han residerende
Kapellan i Haus i Nordhordland. 1858 udnævntes han
til Tredjepræst ved Trefoldighedskirken i Oslo,
blev 1866 residerende Kapellan ved Vor
Frelsers Kirke og 1872 Stiftsprovst og Sognepræst
ved samme. Efter at han flere Gange havde
samlet et stort Antal Stemmer ved Bispevalg,
blev han 1882 Jørgen Moe’s Eftermand paa
Agder Bispestol, som han kun beklædte i
halvandet Aars Tid. T. repræsenterede 1857 og
1858 Søndre Bergenhus Amt (Hordaland Fylke)
paa Stortinget og stod 1874—79 i
Suppleantrækken for Oslo. I den norske Kirkes Historie
indtager T. en hædret Plads. Han var Medlem
af den store Kirkekommission af 1859—70 og
Formand i den 1879 til Revision af
Dissenterloven nedsatte Kommission. Han traadte tidlig
i Forhold til Missionsgerningen, og fra 1873 var
han den ledende Kraft i Hjemmearbejdet for
Schreudermissionen. Som Prædikant var han
en af de ypperste i sin Samtid. Af hans
Prædikener foreligger et stort Antal særskilt
trykte.
(O. A. Ø.). Wt. K.

Tandbogstaver, d. s. s. Dentaler.

Tandbyld, se Tænder.

Tandbæger (Ballota L.), Slægt af
Læbeblomstrede (Galtetand-Gruppen), fleraarige
Urter med rynkede og i Randen takkede Blade.
Blomsterne sidder i rigtblomstrende Stande.
Bægeret er tragtformet, 10-nervet og med 5—10
Tænder; Kronen har opret Overlæbe, der er
mere eller mindre konkav og udrandet;
Underlæben er udbredt og 3-delt. Frugterne er
ægformede, aflange og glatte. 25 Arter,
Middelhavslandene. Almindelig T. (B. nigra L.)
er 40—90 cm høj; dens Bægertænder løber ud
i sylformede Spidser; Kronerne er smudsig
rosenrøde. Omkring Byer, almindelig i
Danmark, meget sjælden i Norge. Den blomstrer i
Juli-September.
A. M.

Tandbælg (Sieglingia Bernh.), Græsslægt
(Svingel-Gruppen), fleraarige Græsser af
forskelligt Ydre, men stedse med smalle Blade.
Toppen er oftest aaben. Der findes 3—mange
Blomster i Smaaakset. Dækbladene er
afrundede paa Ryggen, læderagtige og ofte ved
Grunden og i Randen behaarede. 26 Arter, i
tempererede Egne. Nedliggende T. (S.
decumbens
Beauv.) har tueformet Vækst; Straaene er
15—45 cm høje og nedliggende eller skraat
opad rettede; Bladene haarede og med en
Haarkrans paa Skedehindens Plads. Toppens
Grene er tiltrykte, faa og korte, og har kun
1—3 Smaaaks; Dækbladene tandede i Spidsen,
stakløse. Ikke sjælden paa høje Enge, fugtige,
græsklædte Pletter i Heder og paa Overdrev
samt paa Lavmoser i Danmark. I Norge især
langs Kysten. Blomstring i Juni—Juli. Uden
Værdi som Fodergræs.
A. M.

Tanddue, se Samoadue.

Tande, den Del af Vægen (se Lys), som er
inde i Flammen.

Tandem, Forspænding ell. Ridning med 2
Heste, den ene foran den anden; ved Ridning
den forreste styret af Rytteren paa den bageste
ved Køreliner; Cykel til 2 Ryttere.
(C. G. B.). O. P.

tandet (bot.), se takket.

Tandfistel, se Tænder.

Tandforhold (hos Dyr), se Ydrelære.

Tandfugle (Odontornithes) kaldes de fossile
Fuglegrupper, der var forsynede med Tænder.
Archæopteryx var en T., men i Almindelighed
regnes til T. væsentlig de to Grupper fra
Kridttiden, Hesperornis og Ichtyornis (s. d.).
O. H.

Tandfyldning, se Tænder.

Tandhjul, Hjul, som er forsynede med
Tænder, der griber saaledes ind i hverandre, at
naar det ene Hjul drejes, tager det det andet,
som er i Indgribning med det, med sig. Er de
to Aksler, som forbindes af Hjulene, parallelle,
kaldes Hjulene cylindriske Hjul (Fig. 1),
der ogsaa benævnes Stjernehjul; skærer
Akslernes Midtlinier hinanden, kaldes Hjulene
koniske Hjul ell. Keglehjul (Fig. 2);
hvis Midtlinierne hverken er parallelle ell.
skærer hinanden, kaldes Hjulene
hyperboloide Hjul (Fig. 3), en Art T., som sjælden
forekommer. Omsætningsforholdet
bestemmes i alle Tilfælde ved Forholdet mellem
de to Hjuls Tandantal. Et Par Cirkler, som
kan afsættes en paa hvert Hjul i indbyrdes
Berøring og saaledes, at deres Radier forholder
sig som Omsætningsforholdet, kaldes
Delekredse; de har samme Periferihastighed og
ruller derfor paa hinanden. Paa cylindriske
Hjul er alle de enkelte Par Delekredse ens
overalt, paa de andre Slags Hjul er de af
forskellig Størrelse. Bredden af en Tand med
Mellemrum, maalt paa Delekredsen, benævnes
Stil ell. Deling. To sammenhørende Hjul
maa have samme Deling paa sammenhørende
Delekredse, men deres Tandantal staar i
omvendt Forhold til Omsætningsforholdet, Hjulet
med 4 Gange saa mange Tænder som det
tilhørende gaar saaledes 4 Gange saa langsomt
rundt som dette. To Hjul, som kun er bestemte
til at arbejde sammen indbyrdes, kaldes
Særhjul, modsat Fælleshjul, hvor af en hel
Samling Hjul to vilkaarlig valgte altid kan
bringes i rigtig Indgribning, saaledes som ved
Drejebænkes og andre Værktøjsmaskiners
Hjulværker. Man skelner endvidere mellem runde
Hjul
, hvis Delekreds som nævnt er en Cirkel,
og urunde Hjul, der iøvrigt sjældnere
bruges, hvor den er en ekscentrisk Cirkel, Ellipse
ell. en anden Kurve svarende til den ønskede
Variation i Hastighed for en Omgang; thi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free