Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tandhjul - Tandhjulsbaner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medens Forholdet mellem Vinkelhastighederne er
konstant for runde Hjul, er den variabel for
urunde Hjul. For at Gangen kan være
fuldstændig jævn under samme Tandpars
Indgribning, kan Tændernes Flanker ikke dannes
vilkaarlig, men maa svare saaledes til hinanden,
at en jævn Bevægelse af det ene Hjul ogsaa
giver en jævn Bevægelse af det andet. Det
opnaas i Reglen ved at forme Tænderne enten
efter Cykloider ell. efter
Cirkelafviklere (Evolventer). Cykloideprofilet
fremkommer ved at lade Indgribningslinien være en
Cirkel, som tangerer Delekredsene.
Cykloidefortandingen, der bestaar af en Epicykloide,
for Tandens Hoved over Delekredsen, og en
Hypercykloide for Tandens Fod under
denne, giver Tanden et S-dannet Profil (Fig. 4);
de viste punkterede Cirkler er Delecirklerne.
Afviklerprofilet fremkommer ved at
lade Indgribningslinien være en ret Linie, der
er Tangent paa hvert Hjul til en efter visse
Regler bestemt Cirkel, Grundcirklen.
Afviklertænderne er, som Fig. 5 viser,
enkeltkrumme. Afviklertænderne tillader en mindre
nøjagtig Akselafstand, uden at rigtig
Indgribning tabes. De bruges derfor ved Valseværker,
Tandhjulslokomotiver, ogsaa som Vekselhjul
for Drejebænke, men deres Gnidningsmodstand
er større end Cykloidetændernes; af denne
Grund faar disse Anvendelse, naar større
Kræfter skal overføres, saasom ved Kraner; de
cykloidiske Hjul benævnes derfor ogsaa
Kranhjul. I Praksis har man navnlig tidligere
erstattet de cykliske Kurver og Afviklerne med
passende Cirkelbuer. I visse Tilfælde er
Tandprofilet en ret Linie, i andre sammenskrumper
det til et Punkt, man taler da om
Punktfortanding og har ogsaa beslægtet hermed
i Stokkedrev ell. Laternedrev
Stokkefortanding, som kendes fra ældre Træmaskiner
og visse Ure; det ene T. er her erstattet med
to Skiver med mellemliggende parallelle Stokke
ell. Metaltraade, hvis indbyrdes Afstand fra
Midte til Midte er en Deling. Punktet er
erstattet med sin Parallelkurve Cirklen. I det
ældre Mølleværk anvendtes en anden særegen
Tandhjulform, Kronhjulet, hvis Tænder
staar vinkelret paa Hjulplanen. Den er
fortrængt af Keglehjulene (Fig. 2 og Fig. 6).
Medens tidligere Træhjul, oftest med indsatte
Trætænder, var det alm., og endog kunde findes i
Smaamaskiner, f. Eks. Schwarzwalder-Ure, er
nu Hjul af Støbejern det langt overvejende. De
har oftest Nav, Arme og Krans, mindre T. har
i St f. Arme en fuld Skive. Hjul af støbt Staal
forekommer nu i svært Maskineri, af Bronze
ell. Messing i mindre, og atter af Staal i det
mindste Maskineri. Ved hurtiggaaende Hjul
anvendes ofte Trætænder, Kamme, i det ene
Hjul for at gøre Gangen blødere og dæmpe den
klaprende Lyd. Smaa Hjul har man af lgn.
Grunde udført af sammenlagte Skiver af raa
Oksehud. Keglehjul, koniske Hjul,
Vinkelhjul fortandes som Stjernehjulene, ogsaa de
kan have Trætænder. Flere sammen arbejdende
T. danner et Hjulværk, som det f. Eks.
kendes fra Ure, Tælleapparater,
Hejseværker o. l.
Sneglehjul ell. Snekkehjul (Fig. 7)
har paa Omkredsen skraa Tænder, hvis
Profiler ligger i en Skruelinie. I Indgribning med
dem er en Skrue uden Ende (Snegl,
Snekke), som ikke maa kunne forskydes ud
af sin Stilling, og for hvilken Skruehjulet kan
opfattes som Møtrik. Sneglen har kun faa
Vindinger, dens Aksel er oftest vinkelret paa
Sneglehjulets. Naar den er en enkeltløbet Skrue,
vil for hver af dens Omdrejninger Sneglehjulet
bevæge sig en Deling; man har herved et
Middel til en meget stor Omsætning fra hastig
Gang for Sneglen til langsom Gang for Hjulet,
men der hæfter derved den Mangel, at
Gnidningsmodstanden mellem Tænderne er meget
stor. Sjældnere driver Hjulet Skruen, hvorved
man gaar over fra langsom til meget hurtig
Gang, men for at dette kan lade sig gøre
uagtet den store Gnidningsmodstand, maa Skruen
være meget stejl, og gøres da som Regel
flerløbet.
(F. W.). S. C. B.
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
 |
| Fig. 5. |
 |
| Fig. 6. |
 |
| Fig. 7. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
