Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tandhvaler - Tandhøvl - Tandil - Tandjern - Tandkarper - Tandkysten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tandhvaler (Odontoceti), Underorden af
Hvalernes Orden. Det er blevet hævdet,
især af den tyske Zoolog Kükenthal, at T. og
Bardehvaler — Hvalernes anden Underorden
— skulde være af forskellig Oprindelse og
altsaa rettelig burde adskilles som to
selvstændige Ordener. De fremviser imidlertid i utallige
Bygningsforhold en saa smuk
Overensstemmelse, at denne Opfattelse af betydelige Zoologer,
bl. a. den danske Zoolog Winge, sikkert med
Rette er blevet tilbagevist som en Umulighed.
— Hos de fleste af Nutidens T. findes i hver
Kæbehalvdel en Række kegleformede, simple
Tænder, der har enkelt Bod; deres Antal ligger
ofte langt over det for de øvrige Pattedyr
oprindelige Tal 11. Et Tandskifte er praktisk
taget ophørt; hos Fostre har man dog paavist
Spor af flere Tandsæt. — Vandets Tryk har i
endnu højere Grad, end Tilfældet er hos
Bardehvalerne, virket omdannende paa Kraniet. Den
lille Udfyldning af Fedtvæv og Bindevæv, som
hos mange Pattedyr findes foran Næsebrusken,
har her, rimeligvis pirret til Vækst af Vandets
Tryk, udviklet sig til en uhyre Fedtansamling,
som i allerhøjeste Grad har virket
omformende paa Hovedskallen. Næseborene er blevet
trængt langt tilbage og er hos de nulevende
Former smeltet sammen til en enkelt
Tværspalte. Næsebenene er meget smaa, nærmest
knoldformede Knogler, der altsaa ikke mere,
som hos andre Pattedyr, danner Tag over en
Del af Næsehulen. Denne er stærkt omdannet
og tjener kun som en simpel Gennemgang for
Luften, der flere Steder trænger ind i
Udvidelser fra Næsegangen; saadanne Luftsække
findes paa Ansigtets Forside og paa Ganens
bageste Del, hvor de virker omformende paa
flere af Knoglerne. Lugteorganet er
rudimentært eller mangler. I Ansigtets forreste Del har
Overkæbebenet bredt sig uhyre og dækker
bagtil, som brede Plader, det meste af Pandebenet.
Mellemkæbebenene er lange, slanke Knogler,
der omsluttes af Overkæbebenene. Et Taareben
mangler. Issebenene mødes hos T. ikke øverst
paa Hovedet, men er adskilte af det store
Øvre-Nakkeben og Mellemissebenet, der fortil støder
sammen med de korte Pandeben. Kindbuen
er overordentlig svag. Øreknoglerne (Perioticum
og Tympanicum) er af ualmindelig Sværhed og
kun løst forbundet med Kraniet. De lange,
slanke, lige Underkæbegrene er hule og har
bagtil en stor tragtformet Aabning. Hos T.
iagttages en mærkelig Skævhed i Ansigtets
Bygning. Den ovenfor omtalte Fedtmasse er større
paa højre Side end paa venstre. Næsegangen
tvinges derved til at bøje til venstre, og
Knoglerne udvikles lidt forskelligt paa de to Sider.
Grunden til denne Asymmetri er ikke let at
angive; rimeligvis beror det paa, at Hvalerne har
haft for Vane at føre Hovedet lidt skævt,
saaledes at Vandets Tryk er blevet størst paa
Hovedets højre Side. — Hos T. bestaar Brystbenet
af flere Stykker, hvortil flere Par Bibben
fæster sig.
M. D.
Tandhøvl, Høvl med savtakket Æg og
næsten lodret stillet Jern, med Længderifler paa
Forsiden, anvendes paa haarde Træarter og
Endetræ for at faa Lim til at binde paa dem
og tillige undgaa, at Træet rives op.
(F. W.). D. H. B.
Tandil, By i Staten Buenos Aires,
Argentina, 176 m o. H. ved Nordøstfoden af den
indtil 340 m høje Sierra de T., (1914) 15784 Indb.,
Dampmøller, Sæbefabrikker, Handel med
Landbrugsprodukter. I Byen og dens Omegn bor
mange Danske.
M. V.
Tandjern, Høvlejernet ved Tandhøvlen (s. d.).
Tandkarper (Cyprinodontidæ), en Familie
af fysostome Benfisk. Af Udseende ligner de
Karpefisk, men deres Kæber er væbnede med
Tænder, og paa de øvre og nedre Svælgben har
de kegledannede Tænder. Nogle Arter lever i
de varmere Dele af Asien, Sydeuropa og Afrika,
men Familiens rette Hjemsted er Amerika. Det
er Smaafisk, der lever baade i ferskt, brakt og
salt Vand, i Havet dog kun nær Kysterne; de
trives endog i Saltsøer og i Kilder med en
Varme af 30°; i Andes-Bjergenes Vande naar
de op til 4000 m o. H., f. Eks. i Titicaca-Søen.
Nogle Arter har en kort Tarmkanal og lever af
dyrisk Føde; andre derimod har Tarmen rullet
op i mange Vindinger, og de sluger Dyndet med
dets organiske Rester. Nogle lægger Æg; de
fleste føder Unger, og hos dem er Gatfinnen
omdannet til Parringsredskab. Hannerne er
ofte livligere farvet og meget mindre end
Hunnerne, undertiden fuldvoksne, naar de har
naaet en Længde af 2,5—3 cm (Poecilia,
Gambusia). Familien omfatter c. 200 Arter, fordelte
paa 30 Slægter. T. hører til de almindeligste
Fiske i Troperne; de findes i tætte Skarer selv
i de mindste og fladeste stillestaaende Vande,
f. Eks. Poecilia reticulata (Girardinus guppyi),
der er saa hyppig i Guyana, paa Trinidad og
Barbados, at den kaldes »Millionfisk«. Flere
Arter spiller en vigtig Bolle, idet de jager
Larver af Stikmyg, som overfører Malaria og gul
Feber; man indfører derfor T. til
malariabefængte Egne, hvor de ikke findes i Forvejen.
Mange af disse Smaafisk holdes i Akvarier, hvor
deres interessante Livsvaner let lader sig studere.
Adskillige af de vivipare Arter parrer sig
indbyrdes og faar Afkom med hinanden; den
Lethed, hvormed de krydses, og deres
Frugtbarhed gør dem til yndede Objekter for
Arvelighedsforskningen. — Slægten Sværddrager
(Xiphophorus) kaldes saaledes, fordi den nedre
Del af Hannens Halefinne er trukket ud i en
lang, sværdlignende Forlængelse. Det saakaldte
Firøje (Anableps) har Navn af, at Øjet er
delt i et øvre og et nedre Parti, idet
Hornhinden er gennemsat af en mørk, vandret Stribe
Bindevæv, ligesom ogsaa Iris er gennemboret
af to Pupiller. Man har iagttaget, at Firøjet
hyppig svømmer med det halve af Hovedet oven
for Vandet, og det er en Kendsgerning, at det
kan se saavel i Vandet som i Luften. Slægten
omfatter tre Arter, der lever i tropisk Amerika
og er Familiens største Repræsentanter, idet de
naar en Længde af over 30 cm. (Litt.: S.
Garman, The Cyprinodonts. Mem. of the Museum
of Comp. Zoology at Harvard College, Bd 19,
Nr 1 [Cambridge, U. S. A. 1895]).
Ad. J.
Tandkysten, d. s. s. Elfenbenskysten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
