- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
69

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tandregulering - Tandrod - Tandrup, Harald - Tandshor - Tandskifte - Tandstang - Tandstangsbaner - Tandsygdomme - Tandsæt - Tandtekniker - Tandudtrækning - Tanegashima - Tanehiko, Riutei - Tanejef, Alexander Sergeievitsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rørene paa nogle særlige Ringe, der er spændt
om en Kindtand i hver Side (Fig. 2). Ofte vil
man endvidere anbringe tætsluttende Ringe om
de Tænder, der skal flyttes, dels for at beskytte
dem mod Slid af Buen, dels som
Udgangspunkt for et Traadtræk imod Buen. Ved
Profilforskydning af de to Tandbuer i Forhold til
hinanden (»Overbid« ell. »Underbid«)
anbringer man efter Angle saadanne Traadbuer om
begge Tandbuer og etablerer normalt profilt
Stillingsforhold ved et intermaxillært (inter =
mellem, maxilla = Kæbe) Træk med
Gummiringe (Fig. 3). Herbst (Bremen) har senere
indført en Skinneforskydning i visse Tilfælde af
det saakaldte Overbid, hvorved Underkæben
fikseres i normalt Leje til Overkæben. Herved
hindres Underkæben i at glide tilbage i saa lang
Tid, at Kæbeleddet omdannes, og efter
Fjernelsen af Apparatet fastholdes den etablerede
Normalstilling (Fig. 4). Endelig maa det
nævnes, at man i visse Tilfælde af ekstremt
Underbid med Held har anvendt operativ T. ved
Re-sektion af den opstigende Gren af Underkæben
Chr. Bruhn (Düsseldorf) —, og at T. i
udstrakt Grad finder Sted, til Dels sammen med
operativ Behandling, ved Kæbefraktur, især
ved Hjælp af nogle af Schröder (Berlin)
angivne særlige svære Apparater.

T. af enkelte Tænder kan dog ofte foretages
med langt mindre komplicerede Apparater end
de her omtalte, og paa forholdsvis kort Tid.

Alt i alt er man i Nutiden gaaet over til
Anvendelsen af fastsiddende (paacementerede)
Apparater, i Modsætning til tidligere, hvor
man i Reglen anvendte løse Plader af
Kautsjuk til Træk ell. Tryk. Disse Pladeapparater
var skadelige for de Tænder, mod hvis
Inderflader de hvilede i længere Tid, og mindre
effektive, fordi Børnene var i Stand til selv at
fjerne dem.
E. H-p.

Tandrod (Dentaria L.), Slægt af
Korsblomstrede, fleraarige Urter med kødet Rodstok og
ret store, hvide, gullighvide eller rosenrøde
Blomster. Skulperne er lange, og deres Klapper
har utydelige eller ingen Midtnerve. C. 15
Arter. Løgbærende T. (D. bulbifera L.) er
fleraarig; dens Rodstok er krybende og beklædt
med hvide Skæl. Stængelen er 25—45 cm høj,
de nedre Blade er fjersnitdelte, de øvre hele.
I Hjørnerne af Blade og Blomsterstilke findes
Kimløg, der i væsentlig Grad tjener
Formeringen. Kronbladene rødlige; Skulperne sjælden
udviklede. I Danmark er den ret sjælden, den
vokser i højt liggende Skove; i Norge sjælden
(langs Kysten til Trondhjemsfjorden). Den
blomstrer i Maj—Juni.
A. M.

Tandrup, Harald, dansk Forf. og
Journalist, f. 31. Jan. 1874 i Kbhvn. Opr. Telegrafist
kastede T. sig 1897 over Journalistikken og
Forfatterskabet. T. har i Aarenes Løb været
knyttet til mange litterære Foretagender og er
ved sin livlige Pen, sin Slagfærdighed og
Bonsens en anset Journalist. Titlerne paa de
mange Underholdningsromaner og satiriske
Fortællinger, T. har skrevet, er legio. Som de
betydeligste tør man regne »Kringleby, Fortælling fra
en dansk Købstad« (1912), »Den hellige
Skrædder« (1913) og »Rotterne« (1914).
J. Cl.

Tandshor [tän’dзå.ə] (eng. Tanjore), By i
det sydlige Forindien, Præsidentskabet Madras,
med (1921) 59913 Indb., hvoraf en Tiendedel
Kristne, har et berømt Tempel, et Palads med
et stort Bibliotek, hvori mange Haandskrifter,
Silkevæveri, Guld- og Kobbersmederi. T. er et
af Missionens Hovedsæder i Sydindien. 1706
udsendte Frederik IV tyske Missionærer til T. Den
danske Mission gik 1841 over til Leipziger
Missionen. Foruden denne virker andre
Missionsselskaber.
M. V.

Tandskifte, se Tænder.

Tandstang, en lige Stang, forsynet med
Tænder, hvori et Tandhjul (Drev) indgriber.
T. kan betragtes som et Tandhjul (s. d.) med
uendelig stor Radius.
(F. W.). S. C. B.

Tandstangsbaner, d. s. s. Tandbaner.

Tandsygdomme, se Tænder.

Tandsæt, se Tænder.

Tandtekniker er Benævnelsen for Personer,
der har Fremstillingen af kunstige Tænder som
Profession. Medens saadanne T. mange Steder
i Udlandet alene maa udføre tekn. Arbejder for
Tandlæger, findes der i Danmark desuden en
Kategori af T., der driver selvstændig
Virksomhed med at tilpasse og indsætte kunstige
Tænder, idet Loven om Tandlægevirksomhed ikke
forbeholder denne Virksomhed m. H. t. de løse
kunstige Tænder, men vel m. H. t. Broarbejder
og lignende, for Tandlæger (og Læger), medens
saadant Forbehold dog udtrykkelig gælder for
al anden Tandlægevirksomhed. T.-Erhvervet er
altsaa »fri Næring«, og der er her i Danmark
ingen Regel for Uddannelse dertil.
E. H-p.

Tandudtrækning, se Tænder.

Tanegashima. Ø i Japan, S. f. Kiushiu,
hvorfra den skilles ved Osumi Strædet.
M. V.

Tanehiko, Riutei. japansk Forfatter, f.
1783, d. 1842, Samurai af Fødsel. T.’s
Forfatterskab falder samtidig med de naturalistiske
Elskovsromaner, hvis detaillerede
Virkelighedsskildringer bragte Regeringen til at forbyde
hele Genren. Dog ramtes T. først af Forbudet
i sit sidste Leveaar. Berømtest og i Anseelse
paa Højde med Bakin’s Romaner er T.’s »De 6
Skærmbrætter«, en lang samfundsskildrende
Roman, udgivet i Jedo (Tokio), 2 Bd, 1820. 1829
paabegyndte han en aldrig fuldendt, fortrinlig
illustreret Roman »En Pseudo-Murasaki og en
landlig Genji«, den bedste nyere Efterligning af
de klassiske Genji-Monogatari og tillige et af
Tokugavatidens litterære Hovedværker. Af T.’s
Elskovsromaner kan nævnes »Den unge
Ottobas og Købmand Tanitsis Kærligheds Historie«.
(Litt: W. G. Aston, A Hist. of Japan. Lit.
[London 1899]; Tomitsu Okasaki, »Gesch.
der jap. Nationallitt.« [Leipzig 1899]; K.
Florenz
, »Gesch. der jap. Litt.« [i »Litt. des
Ostens«, Bd X, 1905—06, og »Kultur der
Gegenwart«, Teil. I, Abt. VII, 1906).
F. de F.

Tanejef [ta’njejif], Alexander
Sergeievitsch
, russisk Komponist (1850—1918), Elev
af Rimsky-Korssakow, har komponeret en Opera,
Symfonier, »Hamlet«-Ouverture, Suiter,
Strygekvartetter, Klaverstykker, Sange, a
cappella
-Kor m. m. Han var som høj juridisk
Embedsmand ansat ved Tsarens Hofstat.
W. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:17 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free