- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
70

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanejef, Sergei Ivanovitsch - Tanekaha - Tanera, Karl - Tanfana - Tang (Alger) - Tang (kinesisk Dynasti)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Tanejef [ta’njejif], Sergei Ivanovitsch,
russisk Komponist (1856—1915), foreg.’s
Brodersøn, Elev af Konservatoriet i Moskva; bl. a. var
Tschaikofsky hans Lærer, og T. blev selv
dennes Efterfølger (1878) ved Konservatoriet, hvis
Direktør han var fra 1885—89. T. har som
Lærer udgivet et Skrift om Kontrapunkt og
uddannet mange senere kendte russ. Musikere (som
Scriabin og Rachmaninof), er desuden en
begavet Komponist, nærmest af den ny-russiske
Retning (Symfonier, »Russisk Ouverture«,
Strygekvartetter og anden Kammermusik, en
Operatrilogi m. m.); optraadte ogsaa med Held
som Klaverspiller og har virket for
Tshaikofsky’s Værkers Udbredelse.
W. B.

Tanekaha, se Takehabark.

Tanera [-’ne.-?], Karl, tysk Fort., f. 9. Juni
1849 i Landshut, d. 4. Oktbr 1904 i Lindau. Han
var bayrisk Officer, deltog som Løjtnant ved
Alpejægerne i en Række Træfninger i Krigen
1870—71 og blev haardt saaret under Belejringen af
Paris. 1882 blev han forflyttet til Berlin og
ansat ved Generalstabens krigshistoriske Afdeling
og tog 1887 sin Afsked som Kaptajn. Han har
benyttet sine Oplevelser som Officer til en Række
livfulde Skildringer, fremfor alt »Ernste und
heitere Erinnerungen eines Ordonnanzoffiziers«,
1—2 (1888 og 1895). Endvidere har han skrevet
»Der Roman eines Lieutenants«, Skitserne
»Aus dem friedlichen Kriege«, Fortællingerne
»Zu Hause und im Feide«, Romanen »Schwere
Kämpfe«, Novellen »Was tun«. Ogsaa en
Fortælling for Ungdommen, »Hans von Dornen«
findes fra hans Haand.
C. B-s.

Tanfana, antagelig Navnet paa en
gammelgermansk Gudinde. En Helligdom for T. laa i
Marsernes Land, mellem Ems og Lippe, og blev
Aar 14. e. Kr. ødelagt af Germanicus.
H. A. K.

Tang. Med dette Navn betegnes forskellige i
Havet voksende Planter, særlig større Alger
af Brunalgernes Klasse (se Alger, S. 496),
saasom: Blæretang (Fucus vesiculosus),
Savtang (F. serralus), Buletang (Ascophyllum
nodosum
) og Skulpetang (Halidrys siliquosus)
samt Bladtang (Laminaria). Endvidere
benævnes en Blomsterplante-Slægt Zostera ofte
Bændeltang (s. d.), men bør rettere kaldes
Aalegræs. Samtlige disse samles ved
Kysterne og benyttes til Gødning, idet de lægges
i Kompost eller direkte pløjes ned paa Ageren.
(N .W.). C. H. O.

Tang, kinesisk Dynasti 618—906. Efter en af
de sædvanlige, ofte flerhundredaarige
Opløsningstider i Kinas Historie, hvor Nord- og
Sydkina, som efter Mantshudynastiets Fald 1911,
dannede hver sit Samfund, lykkedes det en
kinesisk Feltherre atter at forene Norden og
Syden og grundlægge et nyt nationalt Dynasti
Sui (581—617). Dynastiets Stifter var tillige
dets eneste betydelige Hersker. Allerede hans
Søn blev styrtet af en Statholder, og denne
blev under Navnet Kao-Tsu (618—626)
Grundlæggeren af et nyt nationalt Dynasti.
Under dette oplever Kina en lignende
Blomstring som paa Han-Dynastiets Tid.
Genforeningen af hele Riget under et nationalt
Kejserhus var en Sejr for den kinesiske Kulturs
indre Kraft og Udviklingsevne. Kinas snart
3000-aarige Historie er som et endeløst Drama med
en stadig Kamp mellem den nationale Kultur
og de fremmede Erobrere. De mange tatariske
Erobrerstammer i Nordkina blev lidt efter lidt
overvundne af de besejrede. Kineserne sejrede
i Længden ved deres aandelige Overlegenhed,
deres statsdannende Evner og den uimodstaaelige
Kraft, hvormed de til alle Tider har formaaet
at drage de omboende Folk ind i deres Kulturs
Tryllekreds. Deri bestod Kinas Overlegenhed i
Sammenligning med Romerriget, at det uden
selv at lade sig paavirke kunde optage saa
mange barbariske Bestanddele i sig og præge dem
med sin egen Kultur.

Med T.-Dynastiet blev Kina atter sig selv som
sluttet Statssamfund, og den gamle
Udvidelsespolitik mod Vest toges op med fornyet Kraft.
De kinesiske Hære gennemvandrede atter
Turkestan og overskred Pamirs Højsletter. Over
Centralasien hen til det kaspiske Hav udstrakte
Tai-Tsung (627—49) sin Magt, endog i
Khorasan (Nordøstpersien) og Nepal indsattes
kinesiske Vasaller; 643 sendte den byzantinske
Kejser Theodosios et Gesandtskab til det
kinesiske Kejserhof.

Den genvakte politiske Forbindelse med
Vestasien gav ogsaa Handelen nyt Liv. Ligesom i
Han-Tiden drog atter de kinesiske Karavaner
ad den gamle Handelsvej gennem Centralasien
og bragte den kostbare Silke og andre
Produkter frem til det vestasiatiske Marked. Det
sassanidiske Persien var her afløst af Arabernes
Verdensrige, hvis brogede Sammensætning og
livlige indre Samkvem gav Stødet til en
virkelig Verdenshandel. De arabiske og persiske
Købmænd nøjedes ikke med Karavanhandelen
over Land, men optog energisk den af
Kineserne allerede tidligere indledede direkte
Forbindelse ad Søvejen. Araberne erobrede helt
Søfarten og fortrængte de kinesiske Djunker fra
det indiske Hav. Flere Steder i Kina slog
Araberne sig ned og grundlagde Handelsfaktorier,
navnlig i Kanton, der blev en Hovedplads for
deres Handel. Fortællingerne i »Tusind og een
Nat« om Sindbad Søfareren afspejler disse
dristige Søfarter i de indiske og østasiatiske
Vande. Paa de arabiske Varer, der indførtes i Kina,
lagdes en Told paa 30 %. Flere betydningsfulde
kinesiske Opfindelser bragtes i denne Tid af
Araberne til Vesterlandenes Kendskab. Saaledes
Papirfabrikationen, der længe bevaredes som
en Hemmelighed, indtil Kunsten c. 750 bragtes
til Samarkand af kinesiske Krigsfanger og
derfra af Araberne førtes videre til Europa. Ogsaa
Porcelænet, der rimeligvis er en Opfindelse fra
T.-Dynastiets Tid, begyndte nu at finde Vej til
de muhammedanske Lande og derfra til Vesten.

Med de mange arabiske Købmænd vandt
ogsaa Islam Udbredelse i Kina. I Kanton
byggedes tidlig en Moske og senere ogsaa i Singanfu
og andre Byer. Endnu tæller Islam c. 30
Millioner Bekendere i Kina, særlig i
Nordvestprovinserne og i Jynnan. Langt mindre Indflydelse
fik Kristendommen, der ved syrisk-nestorianske
Missionærer bragtes til Kejserhoffet i Singanfu.
Nestorianerne vandt dog ikke mange
Tilhængere, og i 13. Aarhundrede forsvinder de helt. I
Nærheden af Singanfu staar endnu en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free