- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
71

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tang (kinesisk Dynasti) - Tang (Værktøj) - Tang (Kirurgi) - Tang, Jeppe Tang Andersen - Tanga

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mindesten fra Aaret 781 med en Beretning om
Nestorianernes Komme til Kina. Fremfor alt
bredte dog Buddhismen sig stedse mere i Kina.
Netop i denne Tid førtes den egentlige Hovedkamp
mellem Buddhisme og Kungfutsianisme,
hvorunder den første naaede frem til
Ligeberettigelse, men ikke uden at forsimples af Folketroen,
hvis utallige Aander og anden Overtro vandt
Indpas i den. Endnu i 8. og 9. Aarhundrede
fandt dog stærke Forfølgelser Sted, hvorved
talrige buddhistiske Klostre ødelagdes. Indtil
Slutningen af 7. Aarhundrede vedligeholdt kinesiske
Munke Forbindelsen med Indien, men med
Buddhismens Uddøen dér ophørte
Pilegrimsrejserne. Den berømteste Pilegrim fra denne Tid er
Hiuen-Tsang (s. d.), der har givet en lærerig
Skildring af sin Rejse (629—45).

Ikke blot politisk, ogsaa kulturelt, er T.-Tiden
Kinas anden klassiske Periode. Digtning,
navnlig Lyrik, og Kunst naar en Højde som ikke
før. I Maleri og Billedhuggerkunst gør den
buddhistisk-indiske Indflydelse sig stærkt gældende.
De aandeligt uddannede, Eksaminernes og
Kungfutsianismens Mænd, blev Folkets
fornemste Klasse og vandt den Førerstilling, de siden
da har forstaaet at hævde.
Hanlin-Akademiet, der giver den højeste litterære Grad,
grundedes af Kejser Hsuan-Tsung (713—756), og
i alle Rigets Byer oprettedes Kungfutsetempler,
hvor der endnu ved bestemte Lejligheder
bringes ham officielle Ofre. Bogtrykkerkunsten
opfandtes ogsaa paa denne Tid, dog kun Trætryk
med faste Bogstaver, skaarne i Træplader, og
de første trykte Udgaver af de klassiske Bøger
fremkom i Begyndelsen af det 10. Aarhundrede.

Det 7.—8. Aarhundredes Kina var et af
Jordens første Riger i Ælde, Magt og Kultur.
Vestasiens gamle Stater og Romerriget var forlængst
sunkne i Grus, kun Byzans og Kalifatet kan
stilles ved Siden af det, medens Europa er ved
at træde ind i Middelalderens mørkeste
Aarhundrede. I denne Tids Kina finder den
Kulturblanding Sted, der præger Perioderne Han og
T. i Modsætning til senere Tiders Væren sig
selv nok. Med alle Nabolande finder en livlig
Kulturveksling Sted. Korea, Japan og Indo-Kina
optager som noget selvfølgeligt det himmelske
Riges Statsstyre, Sæder og Skikke i rigeste
Maal. Byzans og Persien sender Gesandtskaber,
og over Centralasien og Thibet, hvor paa denne
Tid Lamaismen grundlægges, søger Kina stadig
Forbindelse med Buddhismens hellige
Hjemland Indien.

Mod Slutningen af T.-Tiden svækkes
Dynastiets Magt, og enkelte Provinser gør sig
uafhængige. Men udefra truede endnu større
Farer fra de altid byttelystne mongolske Folk.
T.-Tiden igennem havde de holdt sig forholdsvis
rolige, i alt Fald havde det 7. og 8.
Aarhundredes uiguriske og tyrkiske Riger ikke
formaaet at gøre større Skade. Men efter
T.-Dynastiets Fald bliver Kina atter oversvømmet af
Barbarerne, og i det følgende Tidsrum
gennemhærgede Mongolerne det halve Asien og
Østeuropa Aarhundreder igennem til ubodelig
Skade for al Kultur. (Litt.: Williams, The
Middle Kingdom
, 2 Bind [1899]; Heinrich
Hermann
, »Chinesische Geschichte« [1912];
Wilh. Schüler, »Abriss der neueren Gesch.
Chinas« [1912]; »Gyldendal’s illustrerede
Verdenshistorie«, Bind II [1919]).
F. de F.

Tang, Værktøj, der fortrinsvis bruges til at
fastholde Arbejdsstykket med, og som bestaar
af to uligearmede Vægtstænger, forbundne ved
deres Omdrejningspunkt ligesom de almindelige
Sakse. T.’s lange Ender fattes med Haanden,
de korte Ender, som omfatter Arbejdsstykket,
danner Kæber eller Bakker, og disse benævnes
tilsammen Kæften. Foruden den almindelige T.,
Fladtangen, hvis Kæber ligger i T.’s
Længderetning, haves mangfoldige andre T.,
indrettede til mere eller mindre specielt Brug,
saaledes Knibtangen (s. d.), hvoraf en
mindre Form med særlig skarpe Kæber kaldes
Bidtang; Kæberne staar her paa tværs af
T.’s Længderetning. De mindre T.,
Niptængerne (s. d.), er oftest enten Fladtænger
eller Rundtænger ɔ: saadanne, hvis korte
Ender er kegledannede. Særlige Former er
Paralleltængerne, Fladtænger, hvis
Kæber i enhver Stilling er indbyrdes parallelle,
og Skydetængerne (s. d.) med Ring til
at holde Armene sammen med. T. benævnes
foruden efter deres Form ogsaa efter deres
Anvendelse; man har saaledes Traadtænger,
Hultænger, Bøjetænger,
Plombertænger, Rørtænger o. s. v.

Skruestikkerne paa Høvlebænken benævnes
henholdsvis Fortang og Bagtang. I
Tømmerforbindelser er T. det Stykke, som griber over et
andet for at fastholde det i ret Stilling.
(F. W.). D. H. B.

Tang. I Kirurgien anvendes tangformede
Instrumenter til meget forsk. Brug, særlig til at
gribe og fastholde med. En særlig Slags T. er
Fødselstangen (s. d.).
(Lp. M.). J. P. H.

Tang, Jeppe Tang Andersen, dansk
Skolemand og Folkerepræsentant, f. 8. Decbr
1828 i Staby ved Ringkjøbing af en
Gaardmandsfamilie, d. 1. Juni 1904. Opvokset under meget
trange Kaar kom T. paa Ranum Seminarium,
hvor han paavirkedes stærkt i grundtvigsk
Retning af L. C. Müller. Han blev 1851
Kommunelærer i Kbhvn, siden Lærer ved Grundtvig’s
Højskole, og 1859 oprettede han et privat
Seminarium i Kbhvn, »Blaagaard Seminarium«, i
Forbindelse med hvilket han ogsaa drev
Realskole og en Folkehøjskole, der siden flyttedes
til Emdrupborg. T. virkede baade som praktisk
Skolemand og paa Skolemøder som en varm
Tilhænger af de grundtvigske Skoletanker og
skrev forsk. Skolebøger, navnlig til Brug for
Undervisningen i Religion og
Fædrelandshistorie. 1877—92 var han Folketingsmand for
Svendborg-Kredsen og sluttede sig paa Rigsdagen til
Venstre. Nogen synderlig politisk Indflydelse
vandt han ikke, men han vakte ikke sjældent
Opmærksomhed for sine Udtalelser ved den
Varme og Oprigtighed, hvormed de fremførtes,
og ved deres ejendommelige og stærkt
personlige Form.
N. N.

Tanga, Havneplads paa Østkysten af Afrika,
britisk Mandat Tanganyika (tidligere Tysk
Østafrika), ligger paa 5° 6′ s. Br. lige over for
Øen Pemba. (1921) 5700 Indb. Byen er
temmelig regelmæssig bygget og har en Del anselige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:17 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free