Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tangeraffæren - tangere - tangerende Buer - Tangermann, Wilhelm - Tangermünde - Tangertraktaten - Tangerzonen - Tangforløsning - Tanghinia - Tangkawang - Tangkvabbe - Tangloppe - Tanglus - Tangnaal - Tango - Tangsnarre - Tangsnegl - Tangsnelde - Tangspræl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anledning til ny Krigsfrygt, naaedes det
Resultat, at Marokko blev anerkendt som et
uafhængigt Rige med fri Handel for alle fremmede
Magter, men dog saaledes, at der sikredes
Frankrig en særlig Indflydelse paa vigtige
Forhold i Landet. Ved det sidste blev Affærens
Udgang et Nederlag for Tyskland, og der var
mange Tyskere, der mente, at det havde været
bedre nu at tage en Krig med Vestmagterne,
som vistnok ogsaa Tyskland dengang paa
Grund af Ruslands Lammelse vilde have
kunnet føre under gunstigere Vilkaar, end det
skulde faa i 1914.
H. J-n.
tangere [-’ge’-] (lat.), berøre; bruges i
Geometrien om en ret Linies Berøring af en Kurve
(smlg. Tangent).
H. H. R.
tangerende Buer [-’ge’-], Lysfænomener,
der kan optræde i Tilslutning til de under Art.
Hove omtalte store Ringe om Sol og Maane,
»Halo’er«. De viser sig som større eller mindre
Stykker af hvide eller stærkt regnbuefarvede
Buer, der berører Hovedringen og fremkommer
ligesom denne ved Solstraalernes Brydning i
store Mængder ensartet orienterede
Iskrystaller.
H.-P.
Tangermann [’taŋərman], Wilhelm,
gammelkatolsk Teolog og Forfatter (1815—97), født
i Essen og var Præst i den romersk-katolske
Kirke, men blev ekskommuniceret 1872, fordi
han ikke vilde anerkende Vatikanerkoncilets
Bestemmelser. Samme Aar blev han
gammelkatolsk Præst i Kom, og her virkede han til
1888. Foruden flere teologiske Skrifter har han
skrevet en Række populært-filosofiske og
digteriske, for største Delen under Pseudonymet
Victor Granella.
A. Th. J.
Tangermünde [taŋər’møndə], By i preussisk
Provins Sachsen i Regeringsdistriktet
Magdeburg, 50 km NNØ. f. Magdeburg ved venstre
Bred af Elben, har (1925) 13123 Indbyggere,
Vinterhavn, i hvilken Tanger udmunder,
gammeldags Mure, Porte og Taarne, gammelt
Raadhus, gammel Borg, tidligere et Residensslot;
Fabrikation af Sukker, Chokolade, Konserves og
Roeolie, Jernstøberier, Skibsfart og Kornhandel.
1. Juli 1631 erobrede Gustaf Adolf T., og 1806
havde Preusserne paa deres Tilbagetog her en
Fægtning med Franskmændene.
(Joh. F.). O. K.
Tangertraktaten [’tandзer-]. Den
marokkanske By Tanger med nærmeste Omegn
(Tangerzonen) indtog allerede før Verdenskrigen en
international Særstilling, som nærmere er bestemt
i T. af 18. Decbr 1923 mellem Frankrig,
Spanien og Storbritannien. Ifølge denne Traktat er
Tangerzonen selvstyrende under Sultanen af
Marokkos Suverænitet, der udøves af en af
Sultanen udnævnt Mendub, som direkte styrer
den indfødte Befolknings Anliggender og i
øvrigt har de en Pasha tilkommende
administrative og juridiske Beføjelser. Denne Mendub er
endvidere Formand for den lovgivende
Forsamling, der bestaar af 16 Repræsentanter for
europæiske Magter og en Nordamerikaner, hvilke
udnævnes af de paagældende Konsuler, og af
6 Muhammedanere og 3 Jøder, der udnævnes
af Mendub’en. Forsamlingens Beslutninger
kræver Godkendelse af Kontroludvalget, der er
sammensat af de interesserede Magters
udsendte Konsuler. Zonens internationale Forvaltning
ledes af en Administrator, der i de første 6
Aar er en Franskmand, under hvem en Spanier
forestaar Sundheds- og Understøttelsesvæsen,
en Englænder de finansielle Sager. Disse
Embedsmænd samt en fransk og spansk Ingeniør,
der forestaar de offentlige Arbejder, udnævnes
af Sultanen paa Kontroludvalgets Indstilling.
Efter 6 Aars Forløb udnævnes de 3 førstnævnte,
der skal være af forskellig Nationalitet, af den
lovgivende Forsamling. Konsularjurisdiktionens
Udøvelse er afløst af en blandet Domstol med
britiske, franske og spanske Dommere. Ordenen
opretholdes af en Styrke paa 250 Mand,
kommanderet af en belgisk Kaptajn. De
marokkanske Beboeres Interesser i Udlandet
varetages af Frankrig. Tangerzonen er fredlyst (se
Neutralisering, Side 856). — T. har ikke
tilfredsstillet Spanien, paa hvis Foranledning
nye Forhandlinger er indledet i Paris i Febr
1927.
G. R.
Tangerzonen [’tandзer-], se
Tangertraktaten.
Tangforløsning, Forløsning ved Hjælp af
Fødselstangen (s. d.).
Tanghinia [-’gi’-] Dupet. Thou., Slægt af
Singrønfamilien med en enkelt Art, T.
venenifera Dupet. Thou., et Træ med spredte og
hel-randede Blade, der er samlede mod
Grenspidserne, og hvide, i Randen røde Blomster i Top.
Delfrugterne er stenfrugtagtige. Planten vokser
paa Madagaskar og er overordentlig giftig; det
mandelstore Frø er tilstrækkelig til at dræbe
20 Mennesker; de anvendes i Hjemlandet til
Guddomsprøve.
A. M.
Tangkawang, se Borneotalg.
Tangkvabbe, norsk Navn for Pholis lævis
(= Blennius pholis L.), se Tangspræl.
Tangloppe (Gámmarus), se Amfipoder.
Tanglus (Idothea), se Isopoder.
Tangnaal, se Naalefisk.
Tango [’taŋgå], en Dans, der stammer fra
Argentina, men nu er kendt over hele Europa.
Den stammer fra Habanera’en, har kraftige,
men meget vulgære Rytmer.
S. L.
Tangsnarre, se Hundestejler, S. 881.
Tangsnegl er et Navn, som Fiskere giver en
i danske Farvande meget almindelig Art
Naalefisk, nemlig den store Tangnaal (Syngnathus
typhle).
Ad. J.
Tangsnelde (norsk), d. s. s. lille
Tangnaal, se Naalefisk.
Tangspræl eller Slimfisk (Blennildæ), en
Familie af de afysostome Benfisk. Legemet er
niere eller mindre langstrakt, ofte aale- eller
baanddannet, meget slimet, med smaa Skæl
eller nøgent. Sædvanlig een lang Ryg- og
Gatfinne, ofte bestaaende af lutter bøjelige,
uleddede Straaler; Rygfinnen kan dog være delt i
2 eller 3. Bugfinnerne sidder under eller foran
Brystfinnerne, bestaar af faa Straaler eller er
rudimentære; undertiden mangler de. Familien
er repræsenteret i alle Have, men talrigst i de
varmere; man kender over 30 Slægter med c.
350 Arter; de holder især til ved Kysterne og
lever af Bløddyr og Krebsdyr, Orme og
Pighude. — Slægten Langebarn (Lumpenus)
omfatter Fisk med et meget langstrakt og noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
