- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
77

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanguter - Tanha - Tanis - Tanjore - Tank (Skibe) - Tank (Krig)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Tanguter, af Kineserne kaldede Sifan (de
vestlige Barbarer), et med Tibetanerne
sprogbeslægtet Folk i det nordlige Tibet og i de
kinesiske Provinser Kansu og Szetshwan. Deres
Sprog er blevet brugt til Affattelse af ældre
buddhistiske Skrifter og staar derfor i Anseelse
i Centralasien. I Udseende afviger T. meget
baade fra Kinesere og Mongoler. De er af
Middelhøjde eller lidt derover og minder ved
deres lige Næse og store Øjne noget om
Eranerne. De driver sjældent Agerbrug, men lever
som Nomader i Telte, der dækkes med Tæpper,
forfærdigede af Jakhaar. Over for Indgangen
staar et Alter med forskellige buddhistiske
Helgenbilleder. Af Husdyr holdes Jakokser og Faar
samt nogle faa Heste.
M. V.

Tanha, se Mara.

Tanis, gr. Navn paa en gl ægyp. By, der i
Bibelen fører Navnet Zoan, og som af
Ægypterne rimeligvis kaldes Zan (Tan). Stedet
hedder nu Sân ell. Sân-el-Hagar, »Steri-Sân«
p. Gr. a. de mange Stenblokke, Ruiner af gamle
Bygninger, som var at se paa Stedet. I Sân
foretog Mariette 1860 flere Udgravninger, ved
hvilke Rester af adskillige kolossale Statuer,
Stykker af Obelisker o. a. kom for Dagens Lys.
Disse Mindesmærker er 1905 bragte til Museet
i Kairo. I Aarene 1883—84 foretog Flinders
Petrie her for Egypt Exploration Fund en
Række systematiske Udgravninger, som han
har beskrevet i »Tanis« I og II (London 1885).
I T. er der fundet adskillige Mindesmærker fra
det gamle Rige (6. Dynasti) og fra det
»mellemste Rige«. Man antager gerne, at de
asiatiske Folk, som man plejer at kalde »Hyksos«
ell. »Hyrderne«, og som imod Slutningen af det
mellemste Riges Dage gjorde sig til Herre over
store Strækninger af Ægypten, har haft deres
Hovedsæde i T., og at deres Konger residerede
her. Længere hen i Tiden forskønnedes T. af
Ramses II, der her opførte et stort Tempel,
vistnok for Guden Sutekh ell. Set. Ifølge
Manetho’s Lister stammede saavel det saakaldte 21.
som det 23. Dynasti fra T. Af det første er der
paa Stedet fundet adskillige Mindesmærker,
men slet ingen fra det 23. Endnu i den græske
Tid havde T. ikke ringe Betydning. Ptolemaios III
Euergetes lod i Hovedtemplet opstille en
Tresprogs-Indskrift, hugget i Sten, som indeholder
et Dekret, der i hans Dage vedtoges paa en
Forsamling i Kanopos, til hvilken Ægyptens
vigtigste Templer og Præsteskaber havde sendt
Befuldmægtigede. Dette Mindesmærke, der
næsten er bevaret fudstændig, og som indeholder
den samme Tekst paa Græsk, i Oversættelse
paa det gamle hellige Sprog (med
Hieroglyfskrift) og i det yngre Talesprog, Demotisk (med
demotisk Skrift), har til fulde godtgjort, at den
af Champollion foreslaaede Tydning af
Hieroglyfskriften er fuldstændig korrekt, og at de
ægyptiske Ord, hvis græske Gengivelser er at
finde i Indskriften, alle var rigtig bestemte af
Ægyptologerne. Mindesmærket, der nu ses i
Museet i Kairo, kom frem ved et Jordskred
1886 og er udgivet af Lepsius og af Reinisch
og Rösler. For øvrigt er det klart, at T., der
før Alexander den Store var en af Ægyptens
største Handelsstæder, i den græske Tid
efterhaanden kom til at staa i Skygge for
Alexandria. Dette Forhold vedblev i Romertiden, i
hvilken T. rimeligvis befandt sig i en jævn
Tilbagegang. Man antager, at T. omtrent ved
Aar 174 er blevet ødelagt efter en Opstand
imod den romerske Kejser.
(V. S.). H. O. L.

Tanjore [tän’dзå.ə], se Tandshor.

Tank (engelsk), Benævnelse paa et i
Skibet indbygget vandtæt Rum, der anvendes til
flydende Last ell. Ballast. Ballast-T.’s
Hovedopgave er at give et ulastet Skib passende
Stabilitet, Dybgang og Styrlastighed. Der haves
2 Konstruktioner: Bund-T. og Høj-T.
Bund-T. danner den nederste Del af Skibet og
begrænses af Skibets Yder- og Inderbund
(Tankdækket) samt Bundstokkene. Høj-T. er bygget
højere op i Skibet, der haves undertiden en
midtskibs og altid en i hver Stavn, For-T. der
ligger mellem Stævnen og Kollisionsskoddet,
samt Agter-T., der indtager den agterste Del
af Skibet. Disse T. anvendes særlig til at give
Skibet passende Styrlastighed — trimme Skibet
— og benævnes derfor ogsaa Trim-T. Som
Ballast bruges Vand undtagen i oliefyrende
Skibe, hvor T. fyldes med Brændselsolie. Til T.
hører et motordrevet Pumpesystem. Til
Transport af flydende Last anvendes Skibe med T.
i St f. Lastrum, de saakaldte T.-Skibe. Til
Opbevaring af fersk Vand anvendes
Ferskvands-T. Slingre-T. (se Slingring).
C. B-h.

Tank (fransk: char de combat eller char
d’assaut
, tysk: Kampfwagen) er den engelske
Betegnelse for et pansret, bevæbnet,
motordrevet Køretøj, hvis Hjul er erstattede af Kæder
(se ndf.), der sætter T. i Stand til at færdes
uden for Vejene. T. blev opfundet under
Verdenskrigen og første Gang bragt til Anvendelse
i 1916 i Sommeslaget af Englænderne, der
under Bygningen havde lagt saa stor Vægt paa

Fig. 1. Tankkæde.
Fig. 1. Tankkæde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free