- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
82

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tannenberg - Tanner, Henry Ossawo - Tanner, Thomas Hawkes - Tannery, Paul - Tannhäuser - Tannigen - Tannilin - Tannin - Tanninblysalve - Tannis Bugt - Tannismut - Tannisol - Tannobromin - Tannoform - Tannogener - Tannokol - Tannopin - Tann-Rathsamhausen, Ludwig Samson Heinrich Arthur von der

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for sent. I Løbet af Natten og om Formiddagen
den 29. lukkede Ringen sig helt om 13. og 15.
Korps og om største Delen af 23. Korps, og den
30. havde den 2. russ. Armé ophørt at eksistere
som saadan. Samsonov skød sig. —
Rennenkampf havde ikke grebet ind (se i øvrigt
Verdenskrigen).
O. F.

Tanner [’tänə], Henry Ossawo,
amerikansk Maler (af Negerblod), f. 1859 i Pittsburg
(U. S. A.). Han blev Elev af Akademiet i
Philadelphia, studerede videre under Laurens og
Benjamin Constant i Paris og vandt Navn som
Historie- og Figurmaler. Til
Luxembourg-Museet i Paris kom »Lazarus’ Opvækkelse« (1897).
A. Hk.

Tanner [’täneə], Thomas Hawkes, eng.
Læge, f. 9. Juli 1824 i London, d. 7. Juli 1871
i Brighton. T. studerede ved Kings College fra
1843, blev Dr. med. ved St. Andrews University
og Medlem af Royal Soc. of Phys. 1850. Fra
1848 var han knyttet spec. som Gynækolog til
flere Hospitaler, særligt Kvindehospitalet i Soho
og Kings College Hosp. T. var 1858 Medstifter
af Obstetr. Soc. og var kendt som en flittig
Forfatter, navnlig af Haandbøger. Hans Practice of
medicine
1854 udk. i 7 Udg., og hans Treatise
on the diseases of infancy and childhood
, 1858,
Clinical report of female sexual organs og den
store Index of diseases and their treatment,
1866, nød betydelig Anseelse. Sidstnævnte Værk
oversattes endda paa Japansk.
J. S. J.

Tannery [tan’ri], Paul, fr. Lærd, f. i
Mantes 1843, d. 1904, gennemgik École
polytechnique
og kom senere i en praktisk Stilling som
Bestyrer af Statens Tobaksfabrik i Pantin, men
fandt ved Siden deraf Tid til at offentliggøre
en Række fortrinlige Undersøgelser over
Filosofiens og de eksakte Videnskabers Historie,
dels som Afh. i Tidsskr, dels som særskilt
udgivne Værker; af de sidste kan nævnes Pour
l’histoire de la science hellène
(1887), La
géométrie grecque
(1887), Recherches sur l’histoire
de l’astronomie ancienne
(1893). Han har videre
af ældre Matematikeres Værker udg. Diofant’s
(paa Latin, 1893—95) og nogle fra
Middelalderen samt, paa Foranledning af
Undervisningsministeriet, Fermat’s (1891—96) og, sammen
med Ch. Adam, Descartes’ (1. Bd udkom
1898—99); sidstnævnte Arbejde naaede han dog ikke
at faa fuldført, og det samme gælder en
paabegyndt Histoire générale des sciences.
Chr. C.

Tannhäuser [’tanhå^yzər] østerr.
Minnesanger fra 13. Aarh., muligvis født i Salzburg. Han
levede først ved Otto af Bayerns og Frederik
II’s Hof, derpaa drog han viden om og deltog,
ifølge Overleveringen, i et af Korstogene. T.’s
Sange er formfulde, men indholdsløse.
Betydeligst er hans djærve Danseviser. Det menes,
at han har forfattet Læredigtet »Hofzucht«,
samt en Bodssang. Man kan maaske sætte
denne i Forbindelse med Sagnet om, at han i
Løbet af sit bevægede Liv dvælede i Venusbjerget
og senere angrede sin Brøde. Richard Wagner
har behandlet Sagnet i sin Opera »Tannhäuser
eller Sangerkrigen paa Wartburg«. Andre
Tannhäuser-Digtninge skyldes Ed. Griesebach
og Julius Wolff. (Litt.: Th. Grässe,
»Die Sage von T.« [1846]; Siebert, »T.«
[1893]; Nover, »Die Tannhäusersage« [1897];
E. Elster, »T. in Geschichte, Sage und
Dichtung« [1908]; V. Junk, »T. in Sage und
Dichtung« [1911]).
C. B-s.

Tannigen, C14H8(CH3CO)2O9, er
Diacetyltannin, et lysegraat Pulver, næsten uden Lugt og
Smag. Bruges som Lægemiddel mod Diarré i
Doser paa 0,75—1 g.
E. K.

Tannilin, se Tallinn.

Tannin, se Garvesyre.

Tanninblysalve, Egebarksalve, faas ved
at fælde et Udtræk af Egebark med Blyeddike;
det fremkomne Bundfald benyttes i Form af en
tynd Grød som Salve mod Hudløshed og Saar,
særlig »Liggesaar«.
(A. B.). E. K.

Tannis Bugt, Nørrejyllands Nordvestkyst,
kaldes den svagt indbuede Bugt mellem Skagen
og Hirtshals.
(H. W.). M. S.

Tannismut, BiOH(C13H9O7COO)2, er et
Vismutsalt af Garvesyre og danner et lysegult
Pulver af sammensnerpende Smag. Anvendes i
Medicinen mod Tarmkatarr i Doser paa
0,3-0,6 g.
E. K.

Tannisol er ligesom Tannoform et
Kondensationsprodukt af Garvesyre og Formaldehyd.
Anvendes som Lægemiddel, dels indvortes mod
Tarmkatarr, dels udvendig mod Udslet,
vædskende Saar o. a.
E. K.

Tannobromin fremstilles ved til en
koncentreret, vinaandig Opløsning af Garvesyre at
sætte saa meget Brom, at der opstaar
Dibromtannin. Til dette sættes Formaldehyd,
hvorefter T. kan udfældes ved Hjælp af en større
Mængde rygende Saltsyre. Derpaa udvaskes
det med Vand og tørres ved lav Temperatur.
Det er et brunligt Pulver, der anvendes som
et adstringerende og desinficerende
Lægemiddel.
E. K.

Tannoform er et Kondensationsprodukt af
Garvesyre og Formaldehyd, der fremtræder
som et lyst rødligt Pulver; det anvendes som
Lægemiddel, indvortes mod Tarm- og
Mavekatarr, udvortes som tørt Antiseptikum.
E. K.

Tannogener, Tannoider, d. s. s.
Garvestoffer.

Tannokol (Tanocol) er en Forbindelse af
Lim og Garvesyre, saaledes som den faas ved
at fælde en Limopløsning med Tannin.
Graalighvidt Pulver uden Lugt og Smag. Anvendes
som Lægemiddel, for Eksempel mod Diarré.
E. K.

Tannopin er en Forbindelse ell. et
Kondensationsprodukt af Hexametylentetramin og
Garvesyre med et Tanninindhold paa c. 87 %. Det
er et brunt Pulver uden Lugt og Smag og
anvendes i Medicinen som tarmadstringerende og
-desinficerende Middel.
E. K.

Tann-Rathsamhausen [-’ratsamhau^zən],
Ludwig Samson Heinrich Arthur
von der, Friherre og bayersk General (1815—81).
1848 var han Major og Fløjadjutant hos
Maximilian II og fik Tilladelse til at deltage i
Krigen mod Danmark; 1848 førte han et Frikorps
og foretog med dette Overfaldet ved Hoptrup
7. Juni. 1849 var han Stabschef ved den
bayersk-kurhessiske Division og deltog 13. Apr. i
Fægtningen ved Dybbøl. 1850 indtraadte han i
Oprørshæren under Willesen som
Generalstabschef og deltog i Kampene ved Isted, Mysunde
og Frederiksstad. Efter Krigen vendte han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free