Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taoisme - Taormina - Taotai - Tao-te-king - Taoudeni - Tap - Tapa - Tapamanoa - Tapajoz - Taparelli - Tapayaxye - Tapeshavet - Tapeslag, Tapestiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maane, Vinter; =====_=====
= Planeter og Høst. Af disse fire
Grundformer sammensættes nu de 8 kwan efter
et System, som er os ganske uforstaaeligt, men
som udførlig udvikles i Yih-king, og som af
Kineserne (ogsaa af Kongtse) stedse har været
anset for den højeste Visdom. Praktisk
Betydning faar nu denne Opstilling, idet man kan
spaa ved at kaste korte og lange Pinde imellem
hinanden og iagttage, hvilke kwan-Figurer de
danner. T. er altsaa først og fremmest en
Naturdivination, der skaffer Menneskene Andel
i den i Naturens og Aandernes schen
(Sjælekraft) indeholdte Velsignelse, ved magisk at
forstaa disse Kræfters Optræden og
Sammenhæng, og foruden den nævnte Spaadomskunst
anvendes til dette Formaal ogsaa adskillige
andre, deriblandt megen Astrologi; men T. har
ogsaa sine etiske Sider, idet det menneskelige
Samfund, og derved ogsaa den menneskelige
Sjæl, skal afbilde Tao’s Harmoni og stille Magt
Denne aandelige Side af T. er især udviklet af
Lao-tse (s. d.), men spiller i den faktiske
Religion en langt mindre Rolle end den magiske.
(Litt.: foruden de under Lao-tse anførte
Skrifter: J. J. M. de Groot’s Fremstilling i
Chantepie de le Saussaye’s »Lehrbuch der
Religionsgeschichte« [3. Udg. 1905], 1. Del S. 91-104,
og samme Værk, 3. Udg., af O. Franke, I,
S. 202 f. 220 f.).
Edv. L.
Taormina, By paa Sicilien, Provins Messina,
ligger 26 km SSØ. f. Castroreale paa en 120 m
høj Klippeterrasse i Nærheden af Bugten ved
T., samt ved Banen fra Messina til Catania.
(1921) c. 5000 Indb. T. har en pragtfuld
Beliggenhed. Over Byen hæver sig Monte Tauro med
en Borgruin (396 m o. H.) og en Landsby,
Castel Mola (635 m o. H.), der har Ruiner af et
Citadel, samt det 864 m høje Monte Venere.
T. har en Domkirke, foran hvilken staar et
monumentalt Springvand, flere gotiske Palæer
samt romerske Bade, de saakaldte Naumachia.
I Nærheden af T. findes 4 Klippegrotter, og Ø.
f. Byen paa en 124 m høj Odde ligger et
berømt, velbevaret, græsk Teater, hvis største
Tværmaal er 109 m. Den skønne Beliggenhed
med Udsigt over mod Ætna og det Ioniske
Hav til Kalabriens Kyst, det milde Klima og
den herlige subtropiske Flora har bevirket, at
T. er et af de af Turister stærkest besøgte
Steder paa Sicilien. — T., der i Oldtiden hed
Tauromenium, har Navn efter Bjerget Tauros,
det nuværende Monte Tauro, og anlagdes 396
f. Kr., efter at det nærliggende Naxos var
ødelagt af Sikulerne. I Slavekrigen og i Kampene
mellem Octavianus og Sextus Pompejus led T.
meget, og dens blomstrende Handel ødelagdes.
Under Augustus blev Byen romersk Koloni;
men som Handelsby havde den for stedse mistet
sin Vigtighed, og i den arabiske og
normanniske Tid havde den kun strategisk Betydning.
(H. P. S.). C. A.
Taotai, Tautai, Bestyrer af et Tau,
Distrikt af en Provins i Kina.
Tao-te-king, se Taoisme.
Taoudeni, By i det vestlige Sahara ved
Karavanvejen mellem Marokko og Timbuktu.
Skønt den kun har meget ringe Trævækst og er
omgivet af Sandørken (Erg), har den dog stor
Betydning ved sine Saltlejer, hvorfra det
vestlige Sahara forsynes med Salt.
C. A.
Tap, ved Træforbindelser et ofte skjult Stykke
Træ, som forbinder to Dele. T. kan være
udarbejdet i den ene Del. Ved Aksler den
støttende Del, som oftest er cylindrisk. Der gøres
Forskel paa Endetapper og mellemfaldende
Tapper, Halse. Ved staaende Aksler kaldes
den nederste, som er bærende, Fodtap eller
Sportap, den øverste styrende Halstap.
Træaksler faar saa vidt muligt T. af Jern, som
efter den Maade, paa hvilken de befæstes i
Træet, benævnes Bladtap, Ringtap eller
Krykketap. Kamtappen (s. d.) er
forsynet med en Række faste Ringe for at kunne
optage Tryk efter Akslens Længderetning.
Angaaende T.’s Understøttelser se Leje.
(F. W.). D. H. B.
Tapa, Basttøj, der i det sydøstlige Asien og i
Særdeleshed i Sydhavet anvendes til
Beklædning. Det vigtigste Materiale er Barken af
Papirmorbærtræet (Broussonetia papyrifera),
der udblødes og udbankes paa et Bræt med
en Kølle, indtil det danner papirstynde Lag,
hvorefter flere saadanne klistres sammen med
Limvand og sammenbankes, indtil de danner
Stykker af den forønskede Tykkelse og
Størrelse. Som Regel prydes disse T.-Tøjstykker
med paatrykte Mønstre eller paamalede
Figurer.
(H. P. S.). M. V.
Tapamanoa, eller Maiaoite, se
Selskabsøer.
Tapajoz [tapa’зus], Biflod til højre Bred af
Amazonfloden, opstaar paa det bras. Plateau,
375 m o. H., ved Foreningen af de to
Kildefloder Rio São Manuel (Rio das Tres Barras)
og Rio Arinos, som begge kommer fra
Plateauet Chapada de Matto Grosso. De to
Kildefloder danner en Del Vandfald og
Strømhvirvler, og det samme er Tilfældet med
Hovedfloden. Efter det sidste Vandfald:
Cachoeira Maranhão Grande, er Floden sejlbar til
sin Udmunding i Amazonfloden ved
Santarem. Flodens Længde er 1700 km.
M. V.
Taparelli [tapa’ræl.i], se Azeglio.
Tapayaxye (Phrynosoma), se Leguaner.
Tapeshavet. Efter den postglaciale
Landhævning i Fastlandstiden fulgte der atter en
Sænkning, der ramte Landene omkr.
Vesterhavet, Kattegat og den sydlige Del af
Østersøen. Landet N. f. Limfjorden blev herved
opløst i en Del Øer og Holme. Det daværende
Vesterhav og Kattegat kaldes ofte T., fordi
dets Vand var saa varmt og saltholdigt, at
forsk. Arter af Muslingeslægten Tapes
dengang (i Tapestiden) kunde leve her
sammen med Østersen, som havde en langt videre
Udbredelse end nu. Ved den paafølgende
Hævning er Landet NØ. f. Linien
Nissum Fjord-Falster atter hævet over Havet, saa at T.’s
Aflejringer (Tapeslagene) nu ligger c. 6
m o. H. i Nordøstsjælland, 14 m i Vendsyssel,
30 m ved Göteborg og 70 m ved Oslo. SV. f.
den nævnte Linie ligger Tapeslagene endnu
under Havfladen. Den med T. samtidige
Østersø kaldes ofte Littorinahavet (s. d.).
J. P. R.
Tapeslag, Tapestiden, se Tapeshavet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
