Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taranto - Taranto, Bugten ved - Tarantschi - Tarapacá - Tarapoto - Tarare - Taras - Tarasca - Taraschtscha - Tarascon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa 6 Buer, samt ved en byzantinsk Akvædukt.
De ældre Kvarterer har snævre og krumme
Gader, medens Forstæderne paa Fastlandet har
et mere moderne Præg; den nordlige Borgo
med Jernbanestationen er Handelens og
Industriens Sæde, medens den sydlige (citta nuova)
med sine brede Gader og smukke Huse har
flere offentlige Bygninger saasom Palazzo degli
Uffizi (fra 1896), Byens Raadhus. Domkirken
San Cataldo stammer fra 11. Aarhundrede, men
er i den nyere Tid ombygget. Paa
Sydenden af Øen ligger et Citadel, og desuden
har Byen enkelte Oldtidsrester af Bygninger,
et Museum med Oldsager i Klosteret San
Pasquale samt Lyceum, Gymnasium og
Navigationsskole. T. har en Smule Tekstilindustri og
Saltindvinding og driver Fiskeri, Østers- og
Muslingeavl samt Handel med Hvede, Havre,
Olivenolie, Vin, Honning, Figner og Træfrugt.
T. er af den italienske Regering gjort til en
fortrinlig Krigshavn, idet saavel Mare Piccolo,
der forbindes med Havet ved en 90 m bred
og meget dyb Kanal, som den ydre Bugt, der
forsvares ved de befæstede Smaaøer San Pietro
og San Paolo, frembyder udmærket sikre og
rummelige Ankerpladser. Byen er Sæde for en
Ærkebiskop og har Infanterigarnison samt
store Marinebygninger og -arsenaler.
T., der er Romernes Tarentum og Grækernes
Taras, blev romersk Koloni 123 f. Kr. under
Navn af Colonia Neptunia og var i den følgende
Tid en ikke ubetydelig Havneby. Efter det
østgotiske Riges Undergang kom Byen under de
byzantinske Kejsere, indtil den 675 erobredes
af den longobardiske Hertug Romuald.
856—887 stod T. under Saracenerne, og 871 forsøgte
Kejser Ludvig II forgæves at befri den. 929
kom T. atter under Byzans. 1063 bemægtigede
Normannerne sig Byen, og endelig Kom den
1861 under Kongeriget Italien.
(H. P. S.). C. A.
Taranto, Bugten ved, Bugten eller
Golfen ved Tarent, den store firkantede
Bugt, der skærer sig ind i Syditalien mellem
Halvøerne Apulien og Kalabrien, og hvis
Indløb mellem Punta Ristola mod ØNØ. og Punta
dell’ Alice mod VSV. maaler 111 km i
Bredden. Bugten ved T. optager kun smaa
Kystfloder. Bredderne har for største Delen en lav
og sumpet Kystbremme, der nutildags er meget
usund, medens den i Oldtiden var et
Hovedsæde for den græske Kultur i Syditalien og for
flere blomstrende Kolonistæder som Taras,
Metapontion, Sybaris, Thurii og Kroton. Langs
Nordvest- og Vestkysterne af Bugten gaar nu
en Jernbane.
(H. P. S.). C. A.
Tarantschi [-∫i], se Sarter.
Tarapacá [-’ka], Prov. i det nordlige Chile,
43830 km2 med (1920) 100553 Indb. Langs
Kysten hæver sig den c. 1000 m høje
Kystcordillere, som kun hæver sig lidet over den
indenfor liggende Slette Pampa de Tamarugal med
sine rige Salpeterlejer. Indenfor denne hæver
Landet sig rask op til Vestcordilleren, som her
bærer Navnene Cordillera de Silillica og videre
sydpaa Serrania de Guatacondo. Her ligger
ved den bolivianske Grænse en Del høje
Vulkaner som Isluga (5800 m), Túa og Olca.
Klimaet er overordentlig tørt, og Regn kan
udeblive i fl. Aar, kun i Kystegnene vædes Jorden
om Vinteren af stærk Dug. Først oppe i
Bjergene falder sparsom Sommerregn. Der drives
noget Kvægavl og Agerbrug med kunstig
Vanding, men Hovedmassen af Befolkningen lever
af at bearbejde de rige Salpeterlejer, som er
Chiles Rigdom. Provinsens Hovedstad er
Salpeterhavnen Iquique, medens den gl.
Hovedstad T., 1283 m o. H., ved Foden af
Vestcordilleren er uden Bet. T. hørte tidligere til
Peru, men blev 1879 besat af Chilenerne og
1883 afstaaet til dem.
M. V.
Tarapoto [-’påtå|, By i Dept Loreto, Peru,
356 m o. H., ved en Handelsvej mellem Kysten
og Skovlandet Ø. f. Bjergene. 5000 Indb.
Bomuldsvæverier.
M. V.
Tarare [ta’ra.r], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Rhône, ved Foden af Mont T. (719
m) og ved Turdine og Lyon-Banen, NV. f. Lyon,
12500 Indb. Byen har betydelig Fabrikation af
Musselin, Tarlatan, Fløjl og Silkeplys,
Kniplinger og Trykvarer. Foruden Industri har T. en
Del Handel og er Sædet for en Handelsret, et
Handelskammer og en Filial af Frankrigs Bank.
Staden har en smuk moderne Kirke, et
Mindesmærke for Grundlæggeren af den stedlige
Musselinsindustri Simonnet (1710—78).
(M. Kr.). E. St.
Taras, Søn af Poseidon, den mytiske
Stammeheros for og Grundlægger af Byen Tarent
(græsk Taras).
H. A. K.
Tarasca [-ka], mexikansk Indianerstamme i
den østlige Del af Staten Michoacán. De er nu
Kristne, men taler endnu deres eget Sprog, der
synes at indtage en isoleret Stilling i Forhold
til de øvrige mexikanske Tungemaal. T. er
Agerdyrkere og lever i Landsbyer, men havde
paa Erobringens Tid en betydelig Stad paa
Østbredden af Søen Patzcuaro, og ved La
Quemada findes Ruiner af en T.-Fæstning, der
tjente som Bolværk mod de primitive, nordlige
Jægerstammer. T. afragede Hovedhaaret og
bar Læbesmykker. De var berømte som
Haandværkere, navnlig for deres skønne Fjermosaik.
Gode Stenskulpturer og smukke Kobberøkser
er fundet i deres Omraade, og visse
terrasserede, T-formede Høje tilskrives dem. T.
underkastede sig Spanierne uden større Modstand.
Foruden Sproget har ogsaa visse gl. Redskaber
(tregrenet Fuglespyd og Kastetræ) holdt sig
hos T. til vore Dage. (Litt.: T. A. Joyce,
Mexican Archæology [Lond. 1920]).
K. B-S.
Taraschtscha [ta’ra∫t∫a], By i ukrainsk Guv.
Kijev, ligger 106 km S. f. Kijev ved
Glybotschkas og Kotlujas Sammenløb. 11000 Indb.,
hvoriblandt mange Jøder. T. har Smaaindustri og
lidt Handel. Byen, der først omtales 1601, ser
ud som en stor Landsby. I Omegnen er
Sektvæsenet, særlig den saakaldte Stundisme, stærkt
udbredt.
(H. P. S.). N. H. J.
Tarascon [tara’skå], to Byer i det sydøstlige
Frankrig. 1) T. sur Ariège, i Dept Ariège,
ligger ved Ariège og Sydbanen, SØ. f. Toulouse,
1700 Indb. T. har Ruiner af et gl. Slot, en
gotisk Kirke, Jernbjergværk, Højovne og
Gipsbrud. 5 km NV. f. Byen findes ved Bédeilhac
to Drypstenshuler. — 2) T. sur Rhône, i
Dept Bouches-du-Rhône, ved venstre Bred af
Rhône og Lyon-Banen, SV. f. Avignon, 9000
Indb. Over Rhône fører en Jernbaneviadukt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
