Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Targum - Tarif - Tarifa - Tarifkontrakt - Tarija - Tarik ibn Zijâd - Tarim - Tarkaschi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jøder i de nærmeste Aarhundreder før Kristus
havde fortrængt det gamle hebraiske
Modersmaal. Ved Gudstjenesterne i Synagogen havde
man paa det ny Testamentes Tid Tolke, som frit
oversatte den oplæste hebraiske Bibeltekst paa
Folkesproget, og i Begyndelsen var det
overhovedet ikke tilladt her at benytte skriftligt
fikserede Oversættelser; men senere fik
saadanne dog Indpas, og de er sikkert ogsaa blevet
anvendte udenfor Synagogetjenesten. De fleste
af de bevarede T. er meget frie Oversættelser;
ofte har de mere Karakteren af Parafrase og
belyser den bibelske Tekst ved indflettede
Smaatræk og Fortællinger. Temmelig ordret er dog
Onkelos’ T. til Mosebøgerne, som er en af de
ældste og mest betydningsfulde. Onkelos
omtales snart som en Discipel af Gamaliel,
hvorefter hans Virksomhed vilde falde allerede i
1. Aarhundrede e. Kr., snart som en
samtidig af Rabbinere fra 2. Aarhundrede; men
muligvis beror Navnet paa en Forveksling med
Aquilas (s. d.), som oversatte det gamle
Testamente til Græsk. Tidspunktet for denne T.’s
Affattelse bliver da usikkert, og adskillige
Forskere antager — paa Grund af det østaramaisk
paavirkede Sprog — at Oversættelsen er
fremkommet i Palæstina i 2. Aarhundrede, men
endelig redigeret i Babylonien i 3., 4. eller 5.
Aarhundrede. Til den anden Gruppe af Skrifter
inden for den jødiske Kanon: »Profeterne« (se
Bind III, S. 177) eksisterer en T., der bærer
Navn efter Jonathan ben Uzziel, som skal have
været en Discipel af Hillel (s. d.); men den er
rimeligvis omtrent samtidig med Onkelos’ og
har som denne faaet sin endelige Redaktion i
Babylonien. Foruden disse to eksisterer der en
fuldstændig og en fragmentarisk palæstinensisk
T. til Loven, ligeledes nogle faa Brudstykker af
en palæstinensisk Profettargum samt endelig
forskellige sene T. til Hagiograferne. —
Onkelos’ Targum er udgivet af A. Berliner (I—II,
1884); Jonathan’s af P. de Lagarde (Prophetæ
chaldaice, 1872). (Litt.: F. Buhl, »Kanon u.
Text des Alten Testaments« [1891], S. 168 ff.).
H. M.
Tarif (arabisk), Fortegnelse over Prissatser,
Toldsatser (Toldtarif), Møntsatser (Mønttarif)
o. l. Tarifere, optage i, bestemme efter
en T.
Tarifa, By i det sydlige Spanien, Provins
Cadiz, ligger 85 km SØ. f. Cadiz og 33 km NØ.
f. Tanger paa Sydspidsen af det europæiske
Fastland og ved det smalleste Sted af
Gibraltar-Strædet. (1920) 14500 Indbyggere. T., der
ligger paa Klippegrund ved Sydfoden af det
784 m høje Sierra de la Luna, har krumme,
snævre Gader og har bevaret et udtalt maurisk
Præg. Byen omgives af gamle, mauriske Mure
med 26 Taarne og 4 Porte og har desuden et
maurisk Citadel, Alcazaba. Endvidere har T.
en gotisk Kirke, en mindre Havn, hvorfra
drives Tun- og Ansjosfiskeri og Kystfart, samt
Kvægavl, lidt Industri og Handel med
Sydfrugter. 1/4 km S. f. T. ligger Øen Isleta de T.
eller Isleta de las Palomas med Kap
T. samt Europas sydligste Punkt Punta
Marroqui. T. er Romernes Tingentera.
Allerede 710 erobredes Øen af en Skare Berber
under Høvdingen Tarif ibn Malik, efter hvem
den senere benævnedes.
(H. P. S.). C. A.
Tarifkontrakt, se
Arbejderoverenskomster.
Tarija [ta’rika], det sydligste Dept i Bolivia,
81800 km2 med (1900) 102887 Indb. Den
vestlige Del af Dept er opfyldt af Østcordilleren og
genemskaaret af dybe Dale, hvorigennem Rio
Pilcomayo og dens Bifloder flyder mod Ø.
Cordillerens Østskraaning er rig paa Skov, medens
Busksteppe breder sig paa Bjergskraaningerne
længere mod V. I denne Del af Landet bor den
største Del af Indb., som lever af Agerbrug og
Kvægavl. Den østlige Del af Dept neden for
Bjergene er en Del af den skov- og savanneklædte
Slette Gran Chaco, hvis lavtstaaende
Indianerbefolkning ernærer sig af Jagt og primitivt
Kvindeagerbrug. Hovedstaden T. ligger ved Rio
T., en Biflod til Rio Bermejo, 1770 m o. H., og
har (1924) 10843 Indb., Franciskanerkloster og
et tidligere berømt Missionskollegium.
M. V.
Tarik ibn Zijâd, arabisk Feltherre. T. var
en Frigiven af Musa, der var Kalifens Statholder
i Nordafrika; i Foraaret 711 fik han Tilladelse
til at gøre et Strejftog paa den spanske Kyst
og satte med nogle faa Tusind over Strædet og
besatte den Klippe, der efter ham fik Navnet
Gibraltar (Djebel T. ɔ: T.’s Bjerg). Den spanske
Konge Roderik gik imod ham, men tabte —
delvis maaske ved Forræderi i sin egen Hær — i
Juli Maaned 711 det afgørende Slag ved Vadi
Bekka, senere fejlagtig kaldet Slaget ved Xeres
de la Frontera. Roderik faldt, og med utrolig
Hurtighed og Energi forfulgte T. sin Sejr og
undertvang over Halvdelen af Spanien. Musa,
der ikke havde tænkt, at Ekspeditionen skulde
faa slige Dimensioner, blev misundelig og
afsatte T., der endog blev kastet i Fængsel.
Senere lykkedes det dog en af T.’s undergivne
at skaffe ham Frihed og Oprejsning hos Kalifen
i Damaskus, og faa Aar efter døde han.
J. Ø.
Tarim, Østturkestans Hovedflod, udspringer
under Navnet Raskan Darja paa
Karakorum og antager efter at være flydt ned i det
lavere Bjergland Navnet Jarkand Darja.
Ved Foden af Bjergene vander den Oasen
Jarkand og flyder nu ud i den golde Sandørken
Takla Makan, hvor en grøn Bræmme af
Pileskov langs Floden næsten er den eneste
Vegetation. Efter at være løbet gennem Ørkenen
optager den i venstre Bred Kashgar Darja
og Aksu, i højre Bred Khotan Darja og
antager nu Navnet T. Floden løber nu i
Steppelandet N. f. Ørkenen, stadig delende sig i flere
Arme og stadig skiftende Flodseng. Fra
Tienshan optager den flere Tilløb, hvoriblandt
Musartsu. Endelig bøjer Floden atter mod S.
ned gennem Ørkenen, hvor den taber sig i
nogle Sumpe V. f. den nu forsvundne Sø
Lob-Nor. T. er sejlbar for Baade.
M. V.
Tarkaschi [-’∫i?] eller Tar-Kashi, indisk
Fremgangsmaade til Indlægning af Metal i Træ.
Tegningen dannes af ganske smaa Stykker
Metaltraad, og der kan være Linier i Tusindvis
paa Flader af ikke mange Kvadratcentimeter.
Traadene er af Kobber, Zink eller Messing. T.
er smukkest paa sortbejdsede c. 4 mm tykke
Finerer af Pæretræ, oplimede paa Blindtræ af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
