Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tarkaschi - Tarlac - Tarlatan - Tarm (Stationsby) - Tarm (se Tarmkanalen) - Tarmac - Tarmbetændelse - Tarmbrok - Tarmfistel - Tarmkanalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eg eller Bøg. Linierne slaas for med et Staal,
som har ønsket Form, hvorfor man maa have
mange Staal, og den af Metalblikket klippede
tynde Traad slaas ned i Fordybningen med en
Hammer.
(F. W.). Carl J.
Tarlac, By paa Luzon, Filippinerne, ved
Jernbanen fra Manila til Dagupan, 10000 Indb.
Tarlatan, se Gaze.
Tarm, opvoksende Stationsby i det vestlige
Nørre-Jylland (Egvad Sogn, N.-Horne Herred,
Ringkjøbing Amt). Byen, som ligger 26 km SØ.
f. Ringkjøbing og 33 km N. f. Varde tæt S. f.
Skjern Aas Engdrag, havde 1. Febr 1921 221
Gaarde og Huse med 1263 Indb. (1911: 1018,
1901: 861). Der er Filialkirke, Kapellanbolig,
Missionshus, Skole, Realskole, Amtssygehus,
Epidemihus, Læger og Apotek, Fattiggaard med
Alderdomshjem, T. og Omegns Sparekasse
(oprettet 1889), T. Bank, meteorologisk Station,
Good-Templar-Loge og Landbohjem. Endvidere,
foruden Købmandsforretninger og mange
Haandværkere, flere industrielle Anlæg som
Møller, Andelsmejeri, Bryggeri, Mineralvandsfabrik,
Dampsavværk, Stolefabrik m. m., Hotel,
Gæstgiveri og Markedsplads. T. er Station paa den
vestjydske Længdebane mellem Varde og
Ringkjøbing og Endepunkt for Privatbanen
Varde—Nørre Nebel—T. Der er Telegraf- og
Telefonstation samt Postkontor, og Byen har
Elektricitetsværk, Gasværk og Vandværk.
(H. W.). M. S.
Tarm, se Tarmkanalen.
Tarmac, se Landeveje, S. 343.
Tarmbetændelse, se Tarmkatarr.
Tarmbrok, se Brok.
Tarmfistel, se Fistel.
Tarmkanalen (tráctus intestinalis) omfatter
i videre Forstand hele det System af Hulrum,
som Føden maa passere fra sin Optagelse i
Legemet, indtil den atter udskilles i Form af
Ekskrementer, altsaa Mundhulen, Svælget,
Spiserøret, Mavesækken, Tynd-, Tyk- og
Endetarmen. Den egentlige Tarmkarakter antager
Fordøjelseskanalen dog først fra Spiserøret af;
herfra og til Endetarmen har T. overalt Karakteren
af et videre eller snævrere Rør, hvis Indervæg
er udklædt med Slimhinde, som er rig paa
Kirtler, der afsondrer Fordøjelsesvædskerne,
medens Rørets ydre Dele dannes af forskellige
Lag af Bindevæv og navnlig Muskler, som ved
deres successive Sammentrækninger bevirker
Peristaltikken, den langsomt fremadskridende
Forsnævring af Tarmens Lysning, hvorved
Fødestofferne befordres gennem T. (smlg.
Fordøjelsesorganer).
Den snævreste Del af T. danner
Spiserøret (oesophagus), et c. 30 cm langt hudagtigt
Rør, der danner Svælgets (s. d.) Fortsættelse
nedadtil og begynder bag ved Struben, ved
nederste Rand af 5. Halshvirvel, hvorfra det
strækker sig ned gennem den bageste Del af
Brysthulen, indtil det omtrent i Højde med
10. Brysthvirvel passerer en særlig Aabning
(hiatus oesophageus) i Mellemgulvet, se
Indvolde, Fig. 4, Nr 37[1], under hvilket det gaar
over i Mavesækken. I tom Tilstand ligger det
sammenklappet forfra bagtil (smlg. den nævnte
Fig.) som et c. 1 1/2 cm bredt, 1/2 cm tykt Baand.
Under Synkningen kan det udvides til en
Diameter af indtil 3 1/2 cm. Lige ved dets
Begyndelse bag Strubens nederste Del, samt bag
nederste Ende af Luftrøret og endelig, hvor det
passerer Mellemgulvet, er dets Udvidelighed
noget mindre, hvorfor et »fremmed Legeme«
lettest bliver siddende fast et af disse Steder.
Umiddelbart neden for Mellemgulvet udvider
Spiserøret sig temmelig pludselig og gaar,
under Dannelse af den tragtformige
Mavemund (cardia), umiddelbart over i
Mavesækken (Ventriklen, latinsk ventriculus,
græsk gaster) (se Indvolde, Fig. 2 og 3).
Denne er T.’s videste og mest udvidelige Del,
bestemt til foreløbigt Opholdssted for Føden,
idet den her skal undergaa den første Del af
den egentlige Fordøjelse under Indvirkningen
af de af Mavesækkens Kirtler afsondrede
Fermenter, navnlig Pepsin og Løbeferment, samt
Saltsyre (se Fordøjelse). I middel
Fyldningstilstand er Ventrikelens Rumfang c. 2 l;
den er omtrent 30 cm lang og 12—15 cm bred.
Den har Form nogenlunde som en bøjet Pære,
hvis tykkeste Del, Fundus eller Fornix
(Fig. 2 og 3, Nr 6), ligger opad og til venstre
lig under venstre Halvdel af Mellemgulvet,
medens Pærens spidse Ende, Pylorusdelen,
pars pylorica (Nr 9), ligger længere nedadtil,
dog højere end Navlen, og overskrider
Midtlinien saa meget, at c. 1/6 af hele Ventrikelen
kommer til højre for denne. Desuden drejer
Pylorusdelen bagud, saa at Ventrikelens
Udgangsaabning, Maveporten (pylorus)
(mellem Nr 9 og 10), kommer til at vende bagud til
højre, idet Ventrikelens Akse, foruden at den
gaar skraat fra højre nedad mod venstre, tillige
er stærkt krummet med Konkaviteten opad og
bagtil, hvorved Ventrikelen faar en kort
konkav Side opad, den lille Kurvatur
(curvatura minor) (Nr 8), og en større, konveks
Rand nedad fortil, den store Kurvatur
(curvatura major) (Nr 7). Medens den lille
Kurvatur ligger gemt dybt under Leveren,
ligger en Del af den store Kurvatur lige under
Bugvæggen mellem nederste Ende af Brystbenet
og Navlen (se Fig. 1, Nr 7). Ved Fødens
Bearbejdelse i Mavesækken trækker dennes
Muskler sig sammen i en fra Mavemunden ned mod
Maveporten fremskridende (peristaltisk) Bølge;
under disse Sammentrækninger foldes
Slimhinden i talrige Folder; kun langs den lille
Kurvatur forbliver Slimhinden glat og danner
her den saakaldte »Mavegade«, langs hvilken
Føden flyder ned mod Maveporten. Ved denne,
i hvilken der findes kraftige Ringmuskler, der
kan aflukke Ventrikelen fra Tarmen, gaar
Mavesækken over i Tyndtarmen (intestinum
tenue) (se Fig. 2), der er 7—8 m lang, med en
Diameter af 3—5 cm, og som i talrige Bugter
og Slyngninger udfylder største Delen af
Bughulens midterste og nederste Trediedel. Det
øverste c. 30 cm lange Stykke af Tarmen er
forholdsvis stramt fasthæftet til bageste
Bugvæg, hvor det som en hesteskoformet Bue
omfatter Hovedet af Bugspytkirtelen; denne Del af
Tarmen kaldes Tolvfingertarmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
