- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
101

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tarmkatarr - Tarmkirtler - Tarmokklusion - Tarmperforation - Tarmpest - Tarmsaar - Tarmsaft

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indeholde Slim. Ofte findes afvekslende bedre
og daarlige Perioder. Helbredelse er ikke altid
let. Behandlingen sker efter samme Principper
som ved den akute T.

En særlig Form af den kroniske T. er
Colitis, som ofte udvikler sig paa Basis af en
kronisk Forstoppelse. Det er en Betændelse af
Tyktarmens Slimhinde, som kan være mere ell.
mindre dybtgaaende. Den er ledsaget af
Smerter i Underlivet, Afføringsbesværligheder og
Tilblanding af Slim og Materie ell. Blod til
Afføringen. Det maa fremhæves, at det ikke altid
er let, selv for den kyndige Undersøger, at
afgøre, i hvilken Del af Mave—Tarmkanalen en
kronisk Lidelse er lokaliseret. Behandlingen af
Colitis nødvendiggør ofte Sengeleje og en Diæt,
indeholdende mange celluloseholdige Stoffer i
fintfordelt Form.

T. hos spæde Børn er en af de hyppigste og
kan være en af de alvorligste Sygdomme i
denne Alder. Den forekommer særlig hos Børn,
som faar kunstig Ernæring. Den akute toxiske
Infektion Gastroenteritis hos Flaskebørn ligner
Kolera (kaldes undertiden Kolerine, Cholera
nostrus
, Cholera infantum eller Cholera
æstivalis
). Det er en Infektionssygdom, som
fremkommer ved, at Bakterier med Mælken (som
altsaa ikke er ren) trænger ned i Tarmen. Den
forekommer derfor særlig i den varme
Sommertid, hvor Mælken er vanskelig at holde
ren. Fra Tarmen kan Bakterierne brede sig
ud i Organismen og give en Bakteriæmi, ell.
der kan komme en Opsugning af Toxiner, som
paa skadelig Maade kan paavirke forsk.
Organer. Mange forskellige Mikrober (Streptococcer,
Staphylococcer, Colibaciller etc.) kan give
Anledning til denne Lidelse. Symptomerne er
Opkastning, voldsomme, ofte vandtynde
Afføringer. Barnet bliver slapt og døsende. Der
kommer Feber. I nogle Tilfælde holder
Afføringens Udseende og Konsistens sig normalt, men
faar en meget stærk raadden Stank. Ved
Behandlingen foretrækker mange straks at
udtømme Tarmen energisk. I den første Tid faar
Barnet kun Vand ell. Bygsuppe at drikke.
Derpaa gaar man over til at give stærkt fortyndede
Mælkeblandinger ell. Erstatningspræparater,
som efterhaanden stiger i Styrke. I meget
svære Tilfælde kan gives subcutane
Saltvandsinjektioner, ligesom man i disse Tilfælde
stimulerer Hjertet. Af Medikamenter kan nævnes
Vismutpræparater og Garvesyreforbindelser.

Den kroniske T. hos spæde Børn, kronisk,
dyspeptisk Gastroenteritis, har to Aarsager:
Overernæring og fejlagtig Ernæring, hvad enten
det skyldes Fedt, Kulhydrater ell.
Æggehvidestof i Føden, ell. at denne er af en saadan Art,
at den er ufordøjelig. Symptomerne kan være
Opkastning kortere ell. længere Tid efter
Maaltidet, Afføringer, der er abnorme i
Hyppighed, Udseende og i Konsistens. Barnet
trives ikke, taber i Vægt, bliver slapt og
medtaget. Behandlingen maa være en lgn. som ved
den akute.

I svære Tilfælde af kronisk T. kan der komme
en Hensygnen af Barnet, saa at man faar en
Tilstand, som kaldes atrophia infantilis. Ved
saadanne Tilfælde kan undertiden Helbredelse
kun opnaas ved, at man ernærer Barnet med
Ammemælk.
H. I. B.

Tarmkirtler, se Tarmkanalen.

Tarmokklusion (Tarmtillukning)
kaldes i Lægevidenskaben enhver komplet
mekanisk Hindring af Passagen i Tarmkanalen. Den
almindelige Træghed i Tarmfunktionen
(Obstruktion, Obstipation, se
Forstoppelse) kan derfor ikke betegnes som T. De
Tilstande i Tarmen, der medfører T., kan være
af forskellig Art: Forsnævring af Tarmen
(Tarmstenose) ved Ar eller Svulst kan
stige saa meget, at Tarmen helt tillukkes, eller
Tillukningen kan ske ved, at en Kerne, en
Tarmsten, en Galdesten lægger sig for Stenosen
og aflukker denne helt. En uden for Tarmen
liggende Svulst kan sammentrykke Tarmen saa
meget, at der opstaar T. Et Knæk paa Tarmen
eller en mere eller mindre udbredt Slyngning
af denne (Tarmslyng, Volvulus) giver T.
Indeklemning af Tarm i udvendigt eller
indvendigt Brok fremkalder T.
Tarmindkrængningen (Invagination, Intussusception) giver oftest
T., hvis den er akut, men i kroniske Tilfælde
ikke. Endelig kan T. være medfødt. De ved T.
karakteristiske Symptomer er de under Ileus
(s. d.) anførte, saa at Ileus og T. (occlusio
inteslinalis
) temmelig nær dækker hinanden
(Ileus mere det kliniske Billede, T. mere de
anatomiske Forhold). Behandlingen maa rette
sig efter Tilfældene og kan ikke skematiseres.
Den vil som Regel være kirurgisk, ofte
operativ, gaaende ud paa at hæve Modstanden,
jævnlig gennem Bugsnit (Laparotomi); eller om
det ej lykkes at foretage radikal Helbredelse,
da at aabne Tarmen ved Enterotomi oven for
T. I hvert Fald er en tidlig Erkendelse af
Tilstanden og en hurtig Indgriben, om T.
forefindes, en Betingelse for heldigt Udfald, medens
en usikker Diagnose, en Afventen over for
Tilfældene under Anvendelse af Opium, Morfin,
Afføringsmidler er farlig.
(E. A. T.). V. Sch.

Tarmperforation. Et Tarmsaar kan trænge
gennem hele Tarmvæggens Tykkelse og derved
gennembryde Væggen, saa Tarmindholdet
trænger ud i Underlivshulen, hvorved opstaar en
Underlivsbetændelse (Peritonitis). En
saadan T. kan ske ved Saar inde fra Tarmen
(tuberkuløse, tyføse, katarralske Saar). En af de
hyppigste T. er den af Processus vermiformis,
Blindtarmstilhænget (almindelig kaldet
Blindtarmen), der medfører
»Blindtarmsbetændelsens«, Appendicitis, farlige Komplikation,
Underlivsbetændelsen. — Desuden findes T. ved
Stiksaar i Bugen, naar en Tarm rammes, en
meget farlig Læsion, — dersom i gamle Dage
en Duellant var ramt i Bugen, stak han eller
hans Sekundant Fingeren i Saaret og lugtede
til den; lugtede den af Fæces, var man sikker
paa Mandens Død, hvad jo oftest var rigtigt.
(E. A. T.). V. Sch.

Tarmpest, se Pest.

Tarmsaar, se Tarmkatarr.

Tarmsaft, det samlede Sekret af de i selve
Tarmvæggen liggende Kirtler (altsaa ikke
Bugspytkirtelens eller Leverens). Det dannes for
største Delen af de talrige smaa, enkelt
rørformede Kirtler (i de saakaldte Lieberkühn’ske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free