- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
102

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tarmsaft - Tarmslyng - Tarmsnit - Tarmsten - Tarmstenose - Tarmstreng - Tarmsutur - Tarmtillukning - Tarmtrevler - Tarn (Flod) - Tarn (Dept) - Tarn-et-Garonne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krypter), der findes i hele Tarmens Længde, for
en mindre Del af de smaa forgrenede
Brunner’ske Kirtler, der kun findes i den øverste
Del af Tyndtarmen, og endelig af Tarmens
talrige Slimceller (Bægerceller). T. er hos
Mennesket en uklar, sej, slimet Vædske af en
alkalisk Reaktion. Den har en specifik Vægt af
kun omtr. 1,007 og indeholder kun 1—1,5 % faste
Stoffer, af hvilke 0,2 % er kulsurt Natron,
0,6—0,7 % er Kogsalt, og reagerer alkalisk. Af
organiske Stoffer indeholder den Mucin og
forskellige Enzymer (Fermenter). Et af disse,
Erepsinet, paavirker ikke de oprindelige
Æggehvidestoffer, men virker paa de Stoffer
(Proteoser, Peptoner, Polypeptider), hvortil
Æggehvidestofferne er omdannede af
Mavesaftens og Bugspyttets æggehvidenedbrydende
Enzymer (Pepsin, Trypsin), og nedbryder disse
Omdannelsesprodukter af Æggehvidestoffer til
Aminosyrer (se Fordøjelse). I
Tarmslimhinden findes et Stof, Enterokinasen,
hvis kemiske Sammensætning ikke er kendt;
det er intet Enzym, men det paaskynder
Trypsinets æggehvidefordøjende Virkning. — T.,
eller i alt Fald Tarmslimhinden, indeholder
desuden Enzymer, der spalter de sammensatte
Sukkerarter (Disaccharider) Rørsukker og
Mælkesukker i enkelte Sukkerarter
(Monosaccharider, bl. a. Druesukker).
L. F.

Tarmslyng eller Tarmslynge, se
Tarmokklusion.

Tarmsnit, se Enterotomi og
Kolostomi.

Tarmsten, se Enterolit (smlg.
Konkrement).

Tarmstenose, se Tarmokklusion.

Tarmstreng (med.), se Catgut.

Tarmsutur, se Sutur.

Tarmtillukning, se Tarmokklusion.

Tarmtrevler, se Tarmkanalen.

Tarn [tarn], Flod i det sydlige Frankrig,
Biflod til Garonne, udspringer i det
centralfranske Højland ved Foden af Roc de
Malpertus i Lozère-Bjergene. I fremherskende vestlig
Retning gennemstrømmer T. Dept Lozère,
Aveyron, Tarn, Haute-Garonne og
Tarn-et-Garonne, inden den efter et Løb paa 375 km
naar Garonne, i hvis højre Bred den munder
6 km neden for Moissac. Paa sin Vej har den fra
højre optaget Aveyron, fra venstre Dourbie,
Dourdon og Agout. Henimod Halvdelen af
Løbet, de sidste 148 km, er sejlbar. Den
ejendommeligste Del af Flodbanen er den 53 km
lange Kløft, Gorges ell. Cañon du Tarn,
mellem Ispagnac og La Rozier. Floden skærer
her Kalkplateauerne Causses de Sauveterre og
Méjean. Kløften er ganske smal, og paa en
Strækning begrænset af indtil 500 m høje
Vægge, »der Straaler i Farver som den
nedgaaende Sols«. Gamle Spalter, Indstyrtningen
og det rindende Vands udgravende Evne har
i Forening frembragt denne Cañon. Nævnes maa
ogsaa det 10 m høje Vandfald Saut de Sabo,
som T. danner lidt oven for Albi.
(M. Kr.). E. St.

Tarn [tarn], Dept i det sydlige Frankrig,
omgivet af Dept Aveyron, Hérault, Aude,
Haute-Garonne og Tarn-et-Garonne, og bestaaende af
en Del af den gl. Prov. Languedoc, 5780 km2,
(1921) 295588 Indb. Det er en plateauagtig
Affladning af Centralhøjlandet og skraaner mod
SV., indtil det i de østlige Egne gaar ned til
600 m og i de vestlige til 100 m o. H. I SØ.
støtter det sig til Bjergdraget Lacaune (1266
m) og i S. til Montagne Noire (1210 m).
Landets Hovedflod er Tara, i hvilken næsten alle
Strømløb udmunder. Befolkningen er i Aftagen:
1886 havde Departementet 358757
Indbyggere, 1896 334372, 1911 324090. Den nuværende
Befolkningstæthed er 51 pr km2. I kirkelig
Henseende findes nogen Modsætning, idet der
er c. 15000 Reformerte. Medens de højere
Dele kun egner sig for Kvægavl og Industri,
er Agerbruget det overvejende mod V.
Overgangen er dog gradvis og betinget af
Floddalene, der efterhaanden, som man kommer
længere V. paa, bliver bredere og faar et
mildere Klima, til sidst næsten sydeuropæisk,
saa Vinavl og Silkekultur kan finde Sted.
Agerlandet udgør 54 % af det samlede Areal,
Engene 7 %, Vinbjergene 10 %, Skovene 12 %,
medens Heder og Græsgange tilsammen
indtager 10 %. Hovedproduktet er Korn: Rug,
Havre, Majs, men navnlig Hvede, desuden
Bælgfrugter, Kartofler, Hør og Hamp, Vin og
Frugt, Kastanjer, Foderroer, Kløver og Hø.
Kvægbestanden er ikke særlig stor. Saavel Jern
som Stenkul brydes, Stenkul bl. a. i Lejerne
ved Carmaux. Mineralkilder forekommer flere
Steder, deriblandt ved Trébas. For den
betydelige Uldindustri er Castres og Mazamet
Hovedsædet. Andre Industrigrene er Silkespinding,
Garvning, Fabrikation af Staal og Staalvarer,
Glas og Fajance. Dept deles i fire
Arrondissementer: Albi, Castres, Gaillac og Lavaur.
Hovedstaden er Albi (s. d.).
(M. Kr.). E. St.

Tarn-et-Garonne [’tarn-e-ga’rån], Dept i
det sydlige Frankrig, omgivet af Dept Lot,
Aveyron, Tara, Haute-Garonne, Gers og
Lot-et-Garonne og bestaaende af Dele af de gamle
Provinser Guienne, Gascogne og Languedoc,
3731 km2 med (1921) 159559 Indb. Det er et
Bakkeland paa 200—300 m’s Højde og med tre
store, til sidst sammenflydende Vandløb: Tara,
Aveyron og Garonne, langs hvilke der er brede,
frugtbare Dale. Befolkningen er i Aftagen:
1886 havde Departementet 214046 Indbyggere,
1896 199733, 1911 182537. Den nuv.
Befolkningstæthed er 43 pr km2. Af Befolkningen er c.
10000 Reformerte. Af Arealet udgør Agerlandet
de 61 %, Vinbjergene 13, Engene 5, Skovene
13 og Heder og Græsland 5 %. Agerbruget er
Hovednæringsvej. Der dyrkes Havre og Majs,
men navnlig Hvede, Bælgfrugter, Kartofler,
Hør og Hamp, Foderroer, Kløver og Hø samt
Vin og Frugt. Kvægholdet er ikke synderlig
stort. Hestene er udmærkede, og der holdes
meget Fjerkræ. Silkeavl og Skovbrug er af Bet.
Industrien er lige saa lidt som
Bjergværksdriften (Marmor, Bygningssten, Fosfat) af
synderlig Vigtighed. Vigtigst er Spinde- og
Væveindustrien (Silke og Uld) samt Fabrikationen
af Papir, Lys og Sæbe. Derimod er Handelen,
navnlig med Landbrugsprodukter (særlig i
Montauban), af stor Betydning. Garonne, Tarn og
Garonnes Sidekanal benyttes som Handelsveje.
Dept deles i tre Arrondissementer:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free