Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tarpan - Tarpeja - Tarpejiske Klippe - Tarpon - Tarquinii - Tarquinius Priscus, Lucius - Tarquinius Superbus, Lucius - Tarraco - Tarragona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som denne herskede over, og saaledes helt
bortførte.
Det var længe et Stridsspørgsmaal, hvorvidt
denne Hest var en oprindelig vild Form, der
som en kostbar Rest fra tidlige Tiders vilde
Heste burde fredes med al Energi, eller om det
blot var en forvildet Form af tamme Heste og
som saadan uden særlig Interesse. Under disse
Forhold blev T.’s Udryddelse desværre ikke
forhindret, og det Materiale, der nu findes
i Museerne, er meget ringe. Intet udstoppet
Eksemplar er saaledes bevaret, og vi maa ty til
tidligere Tiders Overlevering for at erfare om
dens Udseende. Det var et lille, musegraat Dyr,
c. 1,30 m højt over Skuldrene. Kraniet var kort,
med forholdsvis kort Snudedel, bred Pande og
lidt konkav øvre Profillinie. Manken var kort
og opret, saaledes som den er hos vilde Heste;
medens forvildede Heste har hængende Manke.
— T. levede i Flokke paa flere Hundrede, der
igen opløstes i mange mindre Flokke eller
Familier, som styredes af en Hingst. De var
meget forsigtige og sky Dyr. — En nyere
Undersøgelse over T. er foretaget af O. Antonius,
Wien, som hævder, at Dyret er en oprindelig
vild Hest. Antonius gav den det ovenfor nævnte
latinske Artsnavn efter dens første Beskriver,
den tyskrussiske Forsker S. G. Gmelin. (Litt:
O. Antonius, »Grundzüge einer
Stammesgeschichte der Haustiere« [Jena 1922]. Heri
yderligere Litteraturhenvisninger).
M. D.
Tarpeja var efter det rom. Sagn en Kvinde,
der under Romulus’ Regering forraadte Roms
Borg til Sabinerne, som imidlertid dræbte
hende i St f. at give hende den lovede Belønning.
H. H. R.
Tarpejiske Klippe (sáxum Tarpéjum eller
rupes Tarpeja) hed en stejl Klippe paa den
sydøstlige Side af Capitoliner-Højen i det gl.
Rom. Her brugte man at nedstyrte
Forbrydere, navnlig Statsforbrydere. I den senere
Oldtid kom dog denne Henrettelsesmaade af
Brug.
H. H. R.
Tarpon (Megalops atlánticus), en Fisk af
Sildefamilien, indtil 2 m lang og 50 kg vægtig,
findes især i den mexikanske Havbugt, men
gaar mod Syd til Brasilien. Den er Genstand
for ivrig Sport, især paa Kysten af Florida med
dens stærkt besøgte Badesteder. Den jager
Stimer af mindre Fisk og gaar let paa Agn;
naar den er fanget, springer den højt op over
Vandet og udfolder stor Kraft under Forsøget
paa at slippe løs af Krogen; derfor fordrer det
megen Behændighed og Styrke hos
Sportsfiskeren at bringe en stor T. i Land. Kødet er
velsmagende, og af de store (indtil 6 cm),
sølvglinsende Skæl fremstilles Smykker og
Souvenirs.
Ad. J.
Tarquinii, Oldtidsby i det sydlige Etrurien,
skal have været Hjemstavn for nogle af Roms
Konger (se ndf.). I Kampene mod Rom i
Republikkens ældre Tid led den haardt og blev
til sidst undertvungen. Tæt ved det Sted, hvor
T. laa, ligger nu Byen Corneto, hvor der er
fundet omfangsrige Grave, som har hørt til T.
H. H. R.
Tarquinius Priscus, Lucius, var efter
Sagnet den femte Konge i Rom. Det hed sig,
at han var indvandret fra Tarquinii, hvor hans
Fader, Demaratos fra Korinth, skal have
nedsat sig, og hans opr. Navn skal have været
Lucumo. I Rom blev han af Kong Ancus
Marcius indsat til Formynder for hans Sønner,
men benyttede efter Ancus’ Død denne
Stilling til at tilrive sig Kongemagten. Han
grundede et etrurisk Dynasti i Rom (omtr. 600 f.
Kr.), men for øvrigt er Beretningerne om ham
ganske sagnagtige, og en Del af de Gerninger,
der tillægges ham, tilhører maaske i
Virkeligheden de senere Konger. T. skal have
befæstet sin Magt ved at optage ny Slægter bl.
Patricierne og indlagt sig Fortjenester ved
Byggeforetagender og Kloakanlæg i Rom. Med
Sabinere og Latinere førte han heldige Krige.
Efter at han var bleven dræbt af Ancus’
Sønner, gik Kongemagten over til Servius Tullius.
H. H. R.
Tarquinius Superbus, Lucius, var den
syvende og sidste Konge af Rom, men
Fortællingerne om ham er lige saa sagnagtige som
om de øvrige Konger i Rom. Han skal have
været en Søn af Tarquinius Priscus og blev
Konge efter at have myrdet sin Forgænger og
Svigerfader Servius Tullius. Ligesom de andre
Konger af det tarquiniske Dynasti skal han
have sørget ivrig for Roms Opkomst og have
udvidet dets Landomraade ved heldige Kampe
mod Nabofolkene, men han regerede haardt og
fik deraf sit Tilnavn Superbus (»den
overmodige«). Hans Afsættelse sættes af Sagnet i
Forbindelse med hans Søn Sextus’ voldelige
Adfærd over for Lucretia (s. d.), der havde til
Følge, at Romerne lukkede deres Porte for T.,
som var fraværende paa et Krigstog, og
indførte Republikken (510 f. Kr.). T. søgte Tilflugt
hos Etruskerne, som ogsaa gjorde heldige
Krigstog imod Rom, men han opnaaede dog
ikke at blive genindsat.
H. H. R.
Tarraco, Oldtidsby paa Østkysten af
Spanien, nu Tarragona. Det var en
ældgammel befæstet By, men fra den anden puniske
Krigs Tid blev den stærkt udvidet af Romerne,
der brugte den som et Støttepunkt for deres
Magt i Spanien. Senere blev den Hovedstad i
en af de rom. Prov. i Spanien, Hispania
Tarraconensis, og var en meget folkerig By. En Del
Levninger fra Oldtiden, deriblandt en stor
Vandledning, er endnu bevarede.
H. H. R.
Tarragona [-’gåna], 1) Provins i det
nordøstlige Spanien, omfatter den sydlige Del
af Landskabet Katalonien og grænser mod N. til
Provinsen Lerida, mod Ø. til Barcelona, mod
V. til Castellon, Teruel og Zaragoza og mod S.
til Middelhavet. Arealet er 6490 km2 med (1920)
355148 Indb. eller 55 paa 1 km2. Kystlandet
hæver sig de fleste Steder hurtig mod det Indre.
En større Kystslette dannes kun af
Ebro-Deltaet, der strækker sig 26 km ud i Havet og har
et Areal paa 520 km2. Det er dog kun en ringe
Del af Deltaet, som er Kulturland, da 1/4
optages af Saliner, og over Halvdelen er
værdiløst Land med Klitter og Sumpe, der om
Sommeren forpester Luften i vid Udstrækning ved
deres Uddunstninger. Af Højdepunkter i de
bjergrige Egne af T. nævnes Puig de Montagut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
