- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
105

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tarragona - Tarrakai - Tarrasa - Tarrasch, Siegbert - Tarro - Tarrytown - Tarsalgi - Tarshish - Tarsia - Tarsius, Tarsiidæ - Tarsos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(953 m), Sierra de la Llena (1012 m) samt Mont
Sant (1071 m) i Sierra de Prades, der gaar fra
Østbredden af Ebro til Middelhavet; V. f. Ebro,
der gennem Kystbjergene baner sig en Vej fra
N. til S., ligger Monte Caro (860 m) og Tosal
des Encanadas (1392 m). Af Floder nævnes
foruden Ebro Kystfloderne Francoli og Gaya, der
strømmer gennem frugtbare Dale. T. har et
Middelhavsklima, der veksler en Del fra
Lavlandet til Bjergene, og som med Undtagelse af
Deltaet er særdeles sundt. Befolkningen er
væsentlig Landbrugere, og Agerdyrkning og
Vinavl er de vigtigste Næringsveje. Foruden
Vinavlen, der lægger Beslag paa 4/5 af hele det
dyrkede Areal, kan nævnes Dyrkningen af
Hasselnødder samt Mandelavlen. Nøddeavlen
drives i T. med stor Omhu, og Nødderne, der
anses for de bedste i Verden, eksporteres
væsentligst til England. De frugtbareste Egne ligger
om Byerne T. og Reus. Kvægholdet er kun
ringe. Af Mineraler udvindes Blymalm samt Salt,
og desuden findes en Del Stenbrud. Industrien
er ikke ringe, og der tilvirkes Bomulds-, Silke-
og Lædervarer, Sæbe, Papir, Eddike og
Vinaand. Handelen drives dels fra Provinsens egne
Havne, dels over Valencia og Barcelona, der
gennem T. forbindes ved Jernbane. Provinsen
deles i 8 Distrikter og 184 Kommuner.

2) Provinsens Hovedstad T. ligger 425
km ØNØ. f. Madrid og 83 km VSV. f. Barcelona
paa venstre Bred af Francolis Munding i
Middelhavet og ved Banelinierne til Valencia,
Barcelona og Lerida. (1920) 27883 Indb. T. falder
i den øvre, uregelmæssig byggede Gammelstad,
der omgives af gamle Fæstningsværker, og i
den nedre, regelmæssig anlagte Nystad, der
forsvares ved Citadellet Fuerte Real samt ved
Forterne Olivo og Francoli. Mellem de to
Bydele ligger Plaza de las Fuentes (en tidligere
romersk Cirkus). Byen har en prægtig gotisk
Domkirke fra 1120, 4 Nonneklostre,
Kunstakademi, Seminarium, Oldsagsmuseum, Bibliotek
og Teater. Fra Romertiden stammer den smukke
Vandlednings Puente de las Ferreras, Ruinerne
af et Amfiteater og af et Palads fra Kejser
Augustus’ Tid, den smukke Triumfbue Arco de
Sura samt det 6 km fra Byen liggende saakaldte
Scipio-Taarn, der siges at rumme Støvet af
Scipionerne. Industrien bestaar særlig af Silke-
og Jutevæveri samt Tilvirkning af Filtvarer og
Kniplinger. Af ikke ringe Vigtighed er
Handelen, og Havnen (bygget 1904 og følgende Aar)
kan tage Skibe paa indtil 13 m.
Udførselsvarerne er Vin, Vinaand, Hasselnødder, Mandler,
Lakrids og Vinsten, og der indføres Spiritus og
Korn samt desuden Tømmer, Fisk, Kul, Jern og
Svovl. T. er Sæde for en Guvernør og en
Ærkebiskop, der har Titel og Rang som Fyrste af T.

T., som i Oldtiden hed Tarraco, led i
Folkevandringstiden meget under Angreb af Svever,
Vandaler og Goter. 714 blev den efter en
treaarig Belejring erobret af Maurerne og til Dels
ødelagt; men i Aaret 780 omtales Byen
Tharrakuna i Landskabet El Bortat med 300000 Indb.
Efter Maurernes Fordrivelse 1118 blev T.
Ærkebispedømme, og Byen blomstrede atter op uden
dog at naa sin tidligere Størrelse. 1811
erobredes den ved Storm af den franske General
Suchet. 1813 belejredes den af Englænderne, og
da Suchet ikke kunde holde Byen længere, lod
han 8. Aug. 1813 Fæstningsværkerne sprænge i
Luften. 1833 blev T. Hovedstad i Provinsen.
(H. P. S.). C. A.

Tarrakai, se Sachalin.

Tarrasa, By i det nordøstlige Spanien,
Provins Barcelona, ligger 23 km NV. f.
Barcelona ved Banelinien Barcelona—Lerida. (1920)
23000 Indb. T. er en moderne Fabriksby og har
betydelig Tilvirkning af Klæde-, Flonels- og
Bomuldsvarer.
(H. P. S.). C. A.

Tarrasch [’tara∫], Siegbert, tysk
Skakspiller, f. 1862 i Breslau, praktiserende Læge i
Nürnberg, vandt især paa de internationale
Turneringer i Breslau 1889 og Manchester 1890
Berømmelse for sine Sejre og sit fortrinlige Spil.

Tarro, se Taro.

Tarrytown [’täri’ta^un], By i U. S. A., Stat
New York, ligger paa den østlige Bred af
Hudson River og ved Banen fra Troy til New York.
(1920) 5807 Indb. T. er bekendt for sin smukke
Beliggenhed og har flere Mejerier, Skoler og et
Hospital. I Omegnen findes mange Landsteder.
T. er grundet af Hollænderne ved Midten af 17.
Aarh.
(H. P. S.). G. Ht.

Tarsalgi (græsk), Fodrodssmerte,
kalder man en Del smertefulde Tilstande i
Fodroden, hvortil man har ondt ved at finde det
anatomiske Grundlag. Ofte viser det sig, at T.
har beroet paa smaa oversete Brud i Knoglerne,
et Forhold, der nu erkendes bedre end
tidligere ved Røntgenundersøgelse af Foden.
Forandringer i Fodskelettets Fasthed i Sener og
Baand kan give saadanne Fejl i Ligevægten, at
T. opstaar ved uheldige Trykforhold mellem
Knoglerne (engelsk Syge o. l., Platfod). Om
Behandlingen lader sig intet almindeligt udsige.
(E. A. T.). V. Sch.

Tarshish (Tarsis), et Land eller en By,
der ofte omtales i det gamle Testamente, uden
at dets Beliggenhed dog er helt sikker. Det
vides kun, at det var beliggende ved Middelhavet,
og at Palæstina gennem Skibsfart havde
Samkvem med det; iflg. Ez. 27, 12 hentede man der
Sølv, Jern, Bly og Tin. »T.-Skibe« er store
Skibe, der kan gaa paa Langfart (1. Kong. 10, 22;
22, 49; Jes. 2, 16 o. a.). De fleste identificerer T.
med Tartessos i Spanien. Josefos sætter T. i
Forbindelse med Tarsus i Lilleasien; da det
regnes til Javan (1. Mos. 10, 4), Betegnelsen for
Grækerne, er det ikke usandsynligt, at det maa
søges i den østlige Del af Middelhavskysterne.
J. P.

Tarsia, se Intarsia.

Tarsius, Tarsiidæ, se Spøgelseaber.

Tarsos [gr. -’sås], Oldtidsby i Kilikien ved
Floden Kydnos ikke langt fra Havet; nu
Tarsus ell. Tersus. Den havde en meget
gunstig Beliggenhed ved Hovedlandevejen fra
Lilleasien til Syrien, og dens Oprindelse strækker
sig tilbage til en meget gl Tid. Under
Persernes Herredømme forstod den at bevare en vis
Selvstændighed; senere blev den afhængig af de
syriske Konger og led meget ved Krig. Under
Romernes Herredømme opnaaede den atter flere
Fordele. Den var ikke alene en rig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:36:36 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free