Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tasmanien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Istid har været dækket af store Gletschere. I
Pliocentiden var T. nederoderet til et fladt
Lavland i Højde med Havfladen, men herefter
hævedes Landet ved Forskydninger mellem
Brudrande, og der dannedes tre høje Plateauer,
adskilt ved Lavninger. Som Følge af
Pliocentidens Relief danner saavel foldede som
vandret lejrede Sedimenter, Basaltstrømme og
Granitmassiver en jævn bølgende Overflade, hvor
Nutidens Relief, bortset fra Lavningerne
mellem de tre Plateauer, er frembragt ved
Flodernes nedskaarne Dale. Herved er opstaaet et
vildt, uvejsomt Bjergland med stejle Dalvægge
og fladtoppede Bjerge, som i T. kaldes Tiers.
Det østlige Plateau har sin største Højde mod
N., hvor Ben Lomond naar en Højde af 1527 m.
Lavningen V. f. Plateauet gennemstrømmes af
Tamar Rivers to Kildefloder Esk River og
Macquarie River. Centralplateauet, hvis Østrand
kaldes Great Western Mountains, ligger i en
Højde af 900-1200 m. Kun mod N. findes
større Højder, hvoriblandt Drys Bluff (1297 m).
Karakteristisk for Gentralplateauet er de mange
Søer, omgivne af skovbevoksede Bakker. De
største er Great Lake og Lake Sorrell, som
begge afvandes ved Bifloder til Derwent River.
Centralplateauet skilles fra Vestplateauet ved
en Dal, som gennemstrømmes af Mersey mod
N., og Nive River, en Biflod til Derwent River,
mod S. Vestplateauet er et meget vildt
Bjergland, sønderskaaret af Floddale, mellem hvilke
de enkelte Rygge ofte antager Karakter af
Bjergkæder. Paa Plateauet ligger Lake Saint
Clair, hvorfra Derwent River har sit Udspring.
30 km N. f. Søen ligger Cradle Mount, T.’s
højeste Punkt. Paa den vestlige Del af
Plateauet har de rige Forekomster af Tin, Sølv og
Kobber skabt nogen Bebyggelse i Egnen ved
Macquarie Harbour, og trods
Terrænvanskelighederne er der bygget en smalsporet Jernbane
til Minerne. T. ligger i det Bælte, hvor vestlige
Vinde til alle Aarstider er overvejende.
Temperaturens Svingninger er meget smaa,
Vinteren er mild, Sommeren kølig. Til alle Aarstider
trækker barometriske Minima fra V. mod Ø.
og giver Regn, og særlig rigelig er denne paa
Vestkysten, hvor tillige de vestlige Vinde
tvinges til Opstigen ad Plateauets Vestrand.
Middeltemperatur for Juli og Febr er i Hobart ved
Storm Bay: 7,6° og 16,7°. Aarets Normalnedbør er
59,2 cm, hvoraf 15,6 cm om Vinteren, 17,3 om
Foraaret, 13,2 cm om Sommeren, 13,1 cm om
Efteraaret. I Waratah paa Vestkysten falder
derimod i Aarsgennemsnit 214,5 cm Regn,
hvoraf 71,2 cm om Vinteren, 59,5 cm om Foraaret,
35,4 cm om Sommeren, 48,4 cm om Efteraaret.
Vinteren er her mest regnrig, idet
Vestenvinden paa denne Aarstid er stærkest og
stadigst. En stor Del af T. er bevokset med Skov
af den Type, som man har kaldt tempereret
Regnskov, og denne naar sin yppigste
Udvikling paa Øens regnfulde Vestside. Den dannes
af kæmpemæssige Træer, hvoriblandt
Eucalyptus globulus o. a. Eucalypter, Sassafras
(Atherosperma moschatum), stedsegrønne Bøge
(Nothofagus Cunninghamii og Moorii),
Taxtræer (Dacrydium Franklinii, Arthrotaxis
selaginoides, Phyllocladus rhomboidalis), Cypres
(Callitris rhomboidea). Lianer og højere
Epifyter mangler næsten helt, men til Gengæld
optræder træagtige og urteagtige Bregner med
en Yppighed som faa andre Steder. I den
østlige Del af Øen, hvor Nedbøren er ringere, er
Skovene mindre yppige, og i Lavlandet ved
Østkysten og i Øens Indre findes Pletter af
Græssteppe. T. er et rigt Land. Den milde
Vinter bringer ingen Standsning i Græsvæksten,
og i Haverne kan man have mange
Prydplanter, som hører hjemme i den subtropiske Zone,
men den kølige Sommer tillader dem ikke at
danne Frugt, og Nytteplanterne er derfor
mellemeuropæiske. Dyreverdenen staar den
australske nær. Af 20 Arter Pungdyr er 7
endemiske, ligeledes 21 Fuglearter af 203, medens
der ingen endemiske Arter findes af Krybdyr,
Padder og Fisk. — De opr. Indb. i T. er
uddøde. Racemæssigt stod de Australierne fjernt.
De var af Middelhøjde, meget mørke, med
dybtliggende Øjne under stærkt fremspringende
Øjenbrynsbuer. Næsen var bred og indtrykt ved
Roden. Munden var stor, men Læberne ikke
saa tykke som hos Afrikanerne. Skægvæksten
var betydelig, Haaret sort og uldet som hos
Melanesierne, som de racemæssigt synes at staa
nær. De maa rimeligvis opfattes som den
sidste Rest af en Befolkning, der har beboet
Australien før den nuv. australske Urbefolknings
Indtrængen. De gik fuldstændig nøgne. Kun i
daarligt Vejr kunde de tage et Skind over
Skuldrene. Boligen var en Gren, op ad hvilken
der kunde dannes et Halvtag af Barkstykker,
i Læ af hvilke Baalet brændte. Føden bestod
væsentlig af Krebs, Muslinger og Snegle,
medens de ikke kunde fange Fisk. Ligeledes
spistes Knolde af forsk. Planter, Marv af
Træbregner, Alger o. s. v. Jagt paa Pattedyr dreves
med stor Iver, men gav naturligvis ikke saa
stort Udbytte. Som Vaaben brugtes Spyd og
Stenkøller. De indfødte gik snart til Grunde
efter Europæernes Ankomst til Øen. 1802
grundedes en Koloni for Forbrydere ved Risdon, og
1804 Hobart. Af de deporterede blev der
begaaet mange Forbrydelser, navnlig
Kvinderov, mod de indfødte, men først 1825 begyndte
disse en Kamp paa Liv og Død mod de hvide,
hvoraf Resultatet blev deres hurtige Udryddelse.
1831—36 blev alle overlevende Tasmaniere, c.
200, indfangede og anbragt paa Flinders Island,
hvor de forsørgedes med Boliger, Klæder og
Føde. Den sidste Tasmaner, en gl Kvinde, døde
1876. Imidlertid tiltog Antallet af hvide baade
ved Deportation og ved frivillig Indvandring.
1870 ophævedes Deportationer af Forbrydere
til T. 1825 skiltes T. fra New South Wales.
1851 aabnedes den første lovgivende
Forsamling, over for hvilken Regeringen 1856 blev
ansvarlig. 1901 gik T. ind i det australske
Forbund. T. opdagedes 1642 af Abel Tasman.
Befolkningens Hovedmasse bor ved
Nordkysten, ved Storm Bay og i Lavlandet mellem
disse, medens Plateauerne er saa godt som helt
ubeboede. 1921 fødtes 5755 Børn, medens der
døde 2197 Mennesker. Dødeligheden er saaledes
meget ringe, og den naturlige Tilvækst rigelig.
1914—23 var Fødselsoverskuddet 17,9 % aarlig,
men heraf mistedes 8,3 % ved Udvandring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
