- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
114

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tassoni, Alessandro - Tassurt - Tast, Herman - Tastatur - Taste - tasto solo - Tastum Sø - Tat (Klippeø) - Tat (Fiskeredskab) - Tatarbjerge - Tatar-Bugten - Tatarer - Tatari - Tatariske Republik - Tatariske Stræde - Tatar-Pazardschick - Tate, Henry - Taterat - Tatere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Perrault (1678), til Tysk af Kritz (1832). I Pensieri
diversi
(1601) rettede T. kætterske Angreb paa
Homer’s og Aristoteles’ Autoritet og forsøgte
langt tidligere end Perrault i Frankrig at
hævde sin Samtids Overlegenhed overfor de gl.
Forf., baade hvad Kunst og Videnskab angik.
I Considerazioni sopra le rime di Petrarca
(1609) angreb han det Afguderi, som Samtiden
drev med Laura’s Sanger, og i Filippiche (1615)
og Manifesto rettede han et voldsomt Angreb
paa de fremmede Undertrykkere af hans
Fædreland.
E. M-r.

Tassurt, se Mogador.

Tast, Herman, luthersk sindet Præst i
Husum, f. 1490, d. 1551. Han er den første, der
gjorde sig til Tolk for Luther’s Tanker i
Sønderjylland, da han 1522 prædikede i Husum, hvis
rige Borgerskab med Begejstring sluttede sig
til ham. Han var Vikar ved Michaelis-Kirk en
der og blev 1528 Sognepræst. T. deltog i
Forhandlingerne i Haderslev om en
Kirkeordinans (1537) og blev 1538 Visitator for den
sydvestlige Del af Slesvig Stift, 1540 blev han
Superintendent over disse Egne, senere fik han
Titel af Provst. 1529 havde han deltaget i
Fejden mod Gendøberen Melchior Hofmann, fra
1548 og til sin Død maatte han fejde mod sin
egen Kapellan, Gendøberen Johan van Linden,
der støttedes af Slesvigs Biskop, Tileman van
Hussen. For øvrigt ved vi intet om T., og
trykte Skrifter af ham kendes ikke.
L. M.

Tastatur, d. s. s. Klaviatur (s. d.).

Taste (lat. clavis, eng. key, fr. touche),
nutildags i Alm. benævnt Tangent, den lange
Træliste, ved hvis Nedtrykning Hammerens
Anslag mod Strengene bevirkes. (Se Klaver
S. 106). Det samlede System af T. kaldes
Tastatur ell. Klaviatur (s. d.).
S. L.

tasto solo (ital.) betegner i Generalbasskrift
(ved Orgel- og Klaverakkompagnement), at kun
den noterede Basnode skal spilles, ikke
derimod den dertil hørende Akkord.
S. L.

Tastum Sø, se Dommerby Sø.

Tat, Østersøen, en 6 m høj, lille Klippeø, der
ligger 1,2 km NV. f. Christiansø og er omgiven
af flere Klipper og Skær.
G. F. H.

Tat, Fiskeredskab til Fangst af Aal,
bestaaende af en kort Stang og en tynd Line, der som
Regel er forsynet med et lille Blylod. Til Enden
af Linen fastbindes Orme, som sænkes ned til
Bunden. Aalen fanges, idet den bider paa
Ormen og sluger den. Dette Fiskeri drives
næsten udelukkende som Lyst- og Lejlighedsfiskeri
om Natten, fornemmelig i Jylland. Fisketiden
er fra Foraaret til sent paa Efteraaret.
F. D.

Tatarbjerge, se Sichota Alin.

Tatar-Bugten (Tatar-Sundet), tatariske
Stræde, Sund mellem Sibirien og Øen Sachalin,
forbinder det ochotskiske Hav med det japanske
Hav. Den smalleste Del, Mamia-Strædet,
hvori Floden Amur udmunder, er mindre end
20 m dyb.
M. V.

Tatarer, ofte fejlagtigt kaldet Tartarer
som Følge af et middelalderligt Ordspil, der
betegner T. som stammende fra Tartaros ell.
Helvede, var oprindelig Navnet paa en
Stamme inden for den mongolske Sproggruppe
og træffes i denne Betydning i kinesiske
Annaler fra det 9. Aarhundrede. Senere
overføres det paa alle centralasiatiske
Folkeslag af mongoloid Race. Saaledes
henregnedes Mantshuerne ogsaa til T., og herfra
stammer Betegnelser som Tatar-General og
Tatar-By, hvor man mere korrekt vilde sige
Mantshu-General og Mantshu-By. I Nutiden
bruges T. kun om tyrkiske Stammer, dog uden at
være knyttet til nogen naturlig afgrænset
Gruppe. Der kan skelnes mellem: 1) Volga-T.
ved Volgas Knæ i Kasan og omliggende Guv.;
til disse slutter sig ogsaa T. paa Krim; 2)
Azerbaidjan-T. i det nordlige Persien og
det østlige Transkaukasien; og 3) de
sibiriske T.
i det sydvestlige Sibirien. I
Altai-Bjergene lever nogle opr. samojediske, men nu
tatariserede Smaastammer (se Sojoter);
Tschuwascherne (s. d.) i det europæiske
Rusland, som nu taler en tatarisk Dialekt,
synes opr. at have tilhørt den finske
Sproggruppe, og mange af T. paa Krim nedstammer
fra græske eller italienske Kolonister. De fleste
T. er Agerbrugere, og kun faa er Nomader.
Næsten alle bekender sig til
Muhammedanismen; dog findes der i Altai nogle Shamanister,
og blandt de sibiriske og russiske T. nogle
Kristne. De sidst nævnte har helt sluttet sig
til Russerne og er spredt over hele det russiske
Rige.
K. B-S.

Tatari (Tartari), middelalderligt Navn for
Centralasien og det af tyrk. Folkeslag beboede
sydøstlige Europa. Man adskilte det lille ell.
europæiske T. (Syd- og Østrusland), det store
eller asiatiske T. (Centralasien) og det
kinesiske T. (Østturkestan).
M. V.

Tatariske Republik, 1) autonon Republik
inden for R. S. F. S. R., med Hovedstaden
Kasan (se Rusland). — 2) En en kort Tid
anvendt Benævnelse for den autonome
Krim-Republik.
V. H. J.

Tatariske Stræde, se Tatar-Bugten.

Tatar-Pazardschick [-pazar’t∫ik],
Tatar-Basardshik, se Basardshik.

Tate [teit], Henry, Sir, engelsk Velgører,
f. 1819 i Chorley (Lancashire), d. 1899. Han
blev en fremstaaende Forretningsmand i
London (Sukkerraffinaderier m. v.) og gav store
Summer til Afhjælpning af social Nød m. v. og
til kulturelle Formaal, særlig engelsk Kunst.
Han skænkede saaledes sin smukke Samling af
moderne engelsk Kunst (65 Malerier) sammen
med en Milliongave til Opførelse af en særlig
Museumsbygning (af Sidney Smith) og dens
Vedligeholdelse. Dette Tate Gallery (under
National Gallery’s Ledelse), aabnet 1897, er blevet
Nationalgalleriet for engelsk (britisk) Kunst;
Statens tidligere Samlinger af moderne engelsk
Kunst flyttedes herhen; det blev Samlingsstedet
for Chantrey-Fondets stadige Erhvervelser af
moderne engelsk Kunst, suppleredes med
Vernon-Samlingen, Watts’ Malerier og hører til
Londons største Seværdigheder. I Tate Gallery
en Bronzebuste (ved Th. Brock) af H. T.;
Herkomer malede hans Portræt.
A. Hk.

Taterat, se Maager S. 296.

Tatere er det i Danmark og Norge alm. Navn
(sv. tattare) paa Zigeunere; i denne Betydning
bruges Ordet i Christian III’s kbhvn’ske Reces
(1536), hvori det paabydes, at »alle Thatere,
som her ere eller findes udi Riget«, skal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free