Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taube - Tauber - Tauber, Johannes Henrik Georg - Tauber, Peter August Møller - Taubert, Christian Gottfried Wilhelm - Taubert, Ernst Eduard - Taubmann, Otto - Tauchnitz, Christian Bernhard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke ubetydelig Del i Gustaf’s mod den franske
Revolution rettede Udenrigspolitik; til Trods
for, at Gustaf paa Dødslejet havde ønsket at
T. skulde overtage Udenrigspolitikkens
Ledelse, var det dog snart forbi med hans
Indflydelse, da Hertugregenten havde overtaget
Formynderskabet for den ny Konge. T.’s sidste
offentlige Hverv var, at han 1797 fremførte
Gustaf IV Adolf’s Frieri til Frederikke af Baden
og ved Brylluppet repræsenterede Kongen.
Karl Evert (1746—85), først Officer, senere
Præst og Gustaf III’s Overhofprædikant og
Skriftefader; en vis Opsigt vakte det, da T.
1784 under Kongens Ophold i Italien kaldtes til
Rom for i et der nyindrettet luthersk Kapel at
give Gustaf Alterens Sakramente. Karl Evert
Bernhard (f. 1834, Arkivar i Rigsarkivet i
Stockholm 1884, d. 1917), fremragende historisk
Forsker og Arkivmand, har bl. a. udgivet flere
Dele af det svenske Ridderskabs og Adelens
Rigsdagsprotokol.
(A. S.). G. C.
Tauber, venstre Biflod til Main, udspringer
paa Grænsen af Württemberg og Bayern SV. f.
Wettringen, strømmer forbi Rothenburg,
gennemskærer den nordligste Del af Württemberg
og derefter af Baden og udmunder ved
Wertheim. T. har en Længde af 120 km og er ikke
sejlbar. I dens Dal (Taubergrund) avles gode
Vine.
(Joh. F.). O. K.
Tauber, Johannes Henrik Georg,
dansk Redaktør og Politiker, f. i Vallø 9.
Decbr 1827, d. 24. Oktbr 1892. T. var
Præstesøn, blev Student 1844, statsvidenskabelig
Kandidat 1853 og var fra 1856 til 1859 Redaktør af
»Fyns Avis« og siden af »Dannevirke« og
»Fyns Stiftstidende«. 1869 valgtes han til
Folketingsmand for Horsens-Kredsen, som han
repræsenterede indtil 1872, da han valgtes i
Slagelse-Kredsen. Herfra fortrængtes han 1879,
men valgtes s. A. i Ruds-Vedby-Kredsen, som
han hævdede indtil sin Død. T., der i
1860’erne havde tilhørt de Nationalliberales venstre
Fløj og det nationale Venstre, sluttede sig ved
»Det forenede Venstres« Dannelse til dette
Parti og blev dets Ordfører i Toldsager, ligesom
han fra 1872 havde Sæde i Finansudvalget. Han
var en kundskabsrig Mand, hvis Ord inden for
Venstre havde stor Vægt i Told- og
Finanssager. Med Dygtighed og
Overbevisningstroskab hævdede han sit udpræget
frihandelsvenlige Standpunkt, men noget Resultat af de
langvarige Forhandlinger om Toldreformen
naaedes ikke under hans Førerskab. Dertil
var T. for stejl og forstod i for ringe Grad at
vinde anderledes tænkende og at lempe sig
efter andre. Som Taler var han desuden lidet
heldig i Formen, om end hans Udtalelser var
klare og vel gennemtænkte. Under Venstres
Delinger sluttede han sig først til Berg, men
skilte sig fra ham allerede 1879, og fra 1884
fulgte han Holstein og Hørup, navnlig den
sidste. 1871 købte han det tidligere Højreblad
»Sorø Amtstidende«, som han oparbejdede til et
Blad med stor Udbredelse og Indflydelse.
Herved og ved sin ivrige personlige Agitation
bidrog T. væsentlig til at udvikle et kraftigt og
vel organiseret Venstre i Vestsjælland, men
skaffede sig ved sin skarpe og undertiden
hensynsløse Optræden mange bitre Modstandere.
Paa hans Karakter kunde ingen dog sætte
nogen Plet.
N. N.
Tauber, Peter August Møller, dansk
Zoolog, f. 1832 paa Frederiksberg, d. 1892 i
Kbhvn, studerede en Række Aar Zoologi under
Schiødte, men maatte af økonomiske Grunde
opgive at tage Eksamen og en Tid lang alene
give sig af med Skoleundervisning. Da senere
hans Kaar havde bedret sig, tog han fat paa
selvstændige Studier og udgav sine Arbejder:
»Om Tandsæt og Levemaade hos de danske
Flagermus og Insektædere«, om »Naidernes
kønsløse Formering« og »Om Hønseæggets
Befrugtning i Æggelederen«, der alle
prisbelønnedes. Den derpaa i 1876 som Disputats
indleverede, unægtelig meget svage Afhandling
»Tanddannelse og Tandudvikling hos
Hvirveldyrene« opnaaede vel at blive antaget til
Forsvar, men efter dette fik T. alligevel ikke
Graden, en Sag, der af formelle Grunde med Rette
vakte betydelig Opsigt. I sine senere Aar var
har navnlig optaget af Udarbejdelsen af
»Pattedyr« til Zoologia danica, et ganske brugeligt
Arbejde.
R. H. S.
Taubert [’ta^ubərt], Christian Gottfried
Wilhelm, tysk Musiker (1811—91), var
født i Berlin, studerede i sin Fødeby og steg
der til Leder af Operaen og det kongelige
Kapels Symfonikoncerter. T., der var en
uddannet Klavervirtuos, nød ikke ringe Anseelse i
Berlins Musikverden og optraadte som
Komponist særlig af Teatermusik (Operaer og Musik
til dramatiske Værker) og af talrige
Børnesange.
W. B.
Taubert [’ta^ubərt], Ernst Eduard, tysk
Musiker, f. i Pommern 25. Septbr 1838, Elev af
Kiel og i Berlin Lærer ved det Stern’ske
Konservatorium samt Musikkritiker. T. har
skrevet nogle Orkesterværker samt Kammermusik,
Kor, Sange og Klaverstykker.
W. B.
Taubmann [’ta^upman], Otto, tysk Musiker,
f. 8. Marts 1859 i Hamburg, studerede ved
Dresdens Konservatorium og var i en
Aarrække praktisk virksom som Opera- og
Koncertdirigent. Siden 1895 har T. levet som
Kritiker i Berlin og Lærer ved »Hochschulen«.
Han har komponeret kirkelig Musik og
verdslige Korværker; særlig Opsigt vakte hans
»Deutsche Messe«, 1898.
W. B.
Tauchnitz [’ta^uknets], Christian
Bernhard, f. 25. August 1816, d. 13. August 1895,
grundlagde 1837 et Forlag i Leipzig, hvortil
han knyttede et Bogtrykkeri og
Stereotypstøberi. T. begyndte med at udgive
juridiske Værker, men denne Retning blev
trængt i Baggrunden ved Collection of british
and american Authors, der som Tauchnitz
Edition gjorde Forlaget verdenskendt, og hvoraf 1.
Bd med Bulwer’s Pelham udkom 1. Septbr
1841 og nu (Februar 1927) foreligger i 4768 Bd.
Med dette Foretagende maa T. betragtes som
Forgænger for Berner-Konventionen, idet han
paa en Tid, da den literære Ejendomsret kun
havde nogen Betydning indenfor det egne Lands
Grænser, betalte Forfatterne for Eftertryk af
deres Værker, endda betydelige Honorarer.
Saaledes modtog Lord Macaulay 50000 Mark
for sine Skrifter, og hans Arvinger har senere
hævet anselige Summer. Til denne Collection
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
