Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taurin - Tauris - Tauriske Bjerge - Tauriske Halvø - Taurisker - Tauriskos - Taurobolierne og Kriobolierne - Taurocholsyre - Tauroggen - Tauromenium - Tauropolos - Taurus (se Tyren) - Taurus (Bjergrygge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forekomme i Tarmindhold; endvidere er det
fundet i Lunge og Nyre hos Hornkvæg og i
Blod og Muskler hos koldblodede Dyr. T.
krystalliserer i farveløse, ofte store, 6-sidede
Prismer, er opløseligt i 15—16 Dele Vand ved
almindelig Temperatur, lettere i varmt Vand,
uopløseligt i absolut Alkohol og i Æter. T.
fremstilles af Galde; det har neutral Reaktion; ved
Behandling med Salpetersyrling giver det
Isæthicsyre, CH2(OH) . CH2 . SO2OH.
(O. C.). S. P.
Tauris, se Tæbris.
Tauriske Bjerge, se Krim.
Tauriske Halvø, se Krim.
Taurisker [ta^u-], en keltisk Stamme,
Hovedstammen i det gl. Noricum (s. d.).
Tauriskos [ta^u-]. græsk Billedhugger fra
Byen Tralles ved Maiandros-Floden i Lilleasien.
Han hørte til den i hellenistisk Tid særdeles
virksomme rhodiske Kunstskole og skabte
sammen med sin Broder Apolloonios c. 150
f. Kr. denne Retnings næst efter
Laokoons-Gruppen mest kendte Værk, den mægtige
»Farnesiske Tyr«, der overhovedet er den største og
figurrigeste fra Oldtiden bevarede
Marmorgruppe. Denne er dog i sin nuværende Stand senere
suppleret med Smaafigurer, som forsøger at
indføre Perspektiv i en fritstaaende Gruppe, og
altsaa maa tænkes borte, om man vil vinde
Indtrykket af det oprindelige Kunstværk.
H. A. K.
Taurobolierne [ta^u-] og Kriobolierne var
Fester til Ære for Kybele (og Attis). I deres
Oprindelse gaar de utvivlsomt tilbage til den
frygiske Gudsdyrkelse, hvorfra de vestlige
Middelhavslande modtog dem sammen med andre
for dem oprindelig ganske fremmedartede
Elementer. I Antoninernes Tid kom Festerne til
Rom, men fandtes allerede under Hadrian i
Syditalien; siden bredte de sig ogsaa til
Romerrigets vestlige Provinser og forsvandt først
ved Kristendommens Sejr. Festerne hørte til
dem, der i særlig Grad vakte de kristelige
Forfatteres Uvilje, og omtales gentagne Gange af
dem, saaledes af Prudentius og Firmicus
Maternus, hvorfor de ogsaa kendes ret godt.
Kernen i Festerne var Ofringen af en Tyr (græsk
ταΰρος) og en Væder (κρίος). Deltagerne søgte
Renselse for Synd og Optagelse blandt
Gudindens troende. Den, der skulde modtage
Indvielsen, anbragtes i en Grube, dækket med
gennemhullede Bræder, paa hvilke Dyrene
dræbtes, saaledes at det varme Offerblod strømmede
ned over den, der sad i Gruben. Man troede
ogsaa herved at opnaa Genfødelse, mulig en
fra den kristelige Symbolik overført og paa
bogstaveligste Maade forstaaet Idé. I Rom var
Offerstedet der, hvor senere Peterskirken
byggedes.
H. A. K.
Taurocholsyre [tau-’ko’l-], C26H45NSO7,
forekommer i Galden hos Mennesket, Kødæderne
og Hornkvæget; ved Kogning med Syrer eller
Alkalier spaltes den i Cholsyre og Taurin (s.
d.). Den danner fine Naale, der er henflydende
i Luften; i Vand er den meget letopløselig;
ogsaa i Alkohol opløses den let, men i Æter er
den uopløselig. Opløsningerne har en bittersød
Smag. T. fremstilles bedst af Hundegalde.
(O. C.). S. P.
Tauroggen [ta^u’rågən], litauisk Tauragiai,
Guv. i Litauen. Arealet er 3224 km2 og
Indbyggertallet (1923) 122010, 35 pr km2. Af den
samlede Befolkning er 100818 Litauer, 6300
Jøder og 3504 Tyskere. Hovedstaden T. ligger 55
km VSV. f. Rossieny paa venstre Bred af
Njemens Biflod Jura og 6 km fra den tyske Grænse.
(1923) 5454 Indb. T. er et ikke uvigtigt
Toldsted. I Møllen i den lige overfor liggende
Landsby Poscherun sluttede den preuss.
General Yorck 30. Decbr 1812 den berømte
T.-Konvention med den russ. General Diebitsch,
iflg. hvilken det preuss. Korps erklæredes
neutralt. Under Verdenskrigen var T. en
Overgang besat af Tyskerne i Febr 1915 og
erobredes atter 3. Marts s. A. I Novbr 1919 blev Byen
besat af Litauer.
(H. P. S.). N. H. J.
Tauromenium [ta^u-], Oldtidsby paa Siciliens
Østkyst, se Taormina.
Tauropolos [ta^u-] (græsk), Tilnavn til
Gudinden Artemis; om dets Forstaaelse er der
Tvivl; mulig hentyder det til Tyreofre e. l.
(græsk ταΰρος, mulig er det afledt af Taurien,
hvortil Sagnene henlægger en gammel og fra
de senere græske Forestillinger om Apollon’s
Tvillingsøster vidt forskellig Form for Artemis’
Kultus.
H. A. K.
Taurus, se Tyren.
Taurus, Oldtidens Navn for de Bjergrygge,
som danner Sydranden af det lilleasiatiske og
det armeniske Plateau, og i Europa bruges
Navnet endnu i samme Betydning. De nyere
geologiske Undersøgelser i Lilleasien og Armenien
har imidlertid vist, at der herunder
sammenfattes Bjerggrupper af ganske forsk.
Oprindelse. Man maa navnlig skelne mellem den
anatoliske T. ved Lilleasiens Sydkyst og
den armeniske T., som danner Armeniens
Sydrand. Den anatoliske T. er et Led af det
tauriske Bjergsystem, som er
opstaaet ved Bjergkædefoldning i Tertiærtiden,
og som danner et stort Antal bueformede
Kæder, der alle vender Konkavsiden mod N. Fra
Armenien træder de ind i Lilleasien S. f. det
sorte Hav og strækker sig V. paa S. f. de
vestpontiske Bjerge i Landskabet Paflagonien,
som ikke har deltaget i Tertiærtidens
Foldeprocesser. I det vestlige Lilleasien mødes de
tauriske Kæder med en stiv Flage i Lydien,
som ikke har givet efter for det bjergdannende
Tryk, og tillige med Kæder af Pindos Systemet,
som fra Grækenland over Kreta og Kykladerne
strækker sig ind i Lilleasien, hvor de har en
nordøstlig Retning og træffer de vestlige
Ender af de tauriske Buer under næsten rette
Vinkler, hvilket gør Bjergbygningen i det
vestlige Lilleasien særlig indviklet. De nordlige
Buer af det tauriske System er i stor
Udstrækning sænkede og dækkede af yngre tertiære og
kvartære Aflejringer, til Dels
Smuldringsprodukter, som p. Gr. a. det tørre Klima ikke føres
til Havet, men af Bjergbækkene aflejres i
Terrænets Lavninger. Op over disse Aflejringer
rager dog mangfoldige Steder Ruiner af
Foldekæder som større ell. mindre Bjergdrag. Ved
Sydranden af Lilleasien strækker sig T.-Kæden,
den anatoliske T., i snævrere Forstand som en
høj, mod N. aaben Bue. Dens østlige Del
kaldes Antitaurus, medens den midterste
og vestlige Del kaldes den kilikiske og
isauriske T. efter Oldtidslandskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
