- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
122

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taurus (Bjergrygge) - Taus - Tauschan-Adalari - Tausen, Hans

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kilikien og Isaurien. Antitaurus strækker sig som
en c. 3000 m høj Bjergmur fra NV. mod SØ.
Den er opstaaet ved Brud, idet den bestaar af
Sedimenter, hvis Folder stryger omtr. fra S.
mod N. Ved Grænsen mellem Antitaurus og
den kilikiske T. ligger det kun 1300 m høje
Pas Gulek Boghas, Oldtidens kilikiske
Port
, som fører fra det lykaoniske Plateau
til den kilikiske Kystslette og saaledes danner
en vigtig Forbindelse mellem Lilleasien og
Syrien. V. f. Gulek Boghas danner den kilikiske
T. fl. parallelle Kæder og hæver sig i Bulgar
Dagh
til 3550 m. Længere mod V. bøjer den
isauriske T. mod NV. I Lavningen mellem
Kæderne findes i denne Egn et Antal store
fladvandede Søer. Fra den store ferske
Beyrshekir Sø (1150 m) løber Vandet ud paa
den lykaoniske Slette, hvor Vandet synker i
Jorden ell. fordamper. Lidt længere mod NV.
ligger Egerdir Søen (900 m), som har
fersk Vand, men intet synligt Afløb. Antagelig
har Søen underjordisk Afløb gennem Spalter
i de Kalksten, hvoraf Bjerggrunden bestaar.
Videre mod NV. spores de sidste Udløbere af
T. helt op i Frygien. Sydranden af T. skyldes
Brud, som skiller T. fra endnu sydligere
beliggende Kæder af T.-Systemet som Giaur
Dagh
og Kisil Dagh i det nordlige Syrien
og Bjergene paa Kypern. Den armeniske T. er
af en hel anden Oprindelse. I Modsætning til
den anatoliske T. og dens østlige Fortsættelse i
det nordlige Armenien har den armeniske T.
forholdt sig stiv overfor Tertiærtidens
Foldningsprocesser, og det nuv. Terræn skyldes
Forskydninger langs Brudranden. Den
strækker sig fra den persiske Grænse ved Urmia
Søen mod V. ind mellem den øvre Tigris og
Eufrats Kildeflod Murau Su. Den
gennembrydes af Eufrat og fortsætter sig endnu længere
mod V. til Egnen om Byen Murash. Ved Foden
af den anatoliske T. hersker langs
Middelhavskysten et mildt Klima. Enkelte Steder findes
Skov af Fyrretræer (Pinus Pinea og
Halepensis). Alm. plantede Træer er Plataner, Popler,
Cypresser og Johannesbrødtræer. Mange Steder
træffes Makier med Buske fra Knæhøjde til
5—6 m. I Bjergene findes dels Fyrreskov, dels
Blandskov af Fyr og løvfældende Træer som
Kastanje, Elm, Ask og enkelte stedsegrønne
Ege (Quercus Hex), som gaar op til 1200 m.
Endnu højere oppe vokser Naaleskov med Fyr
(Pinus Laricio), Ceder og Enebær (Juniperus
oxycedrus
) indtil Skovgrænsen ved 2000 m.
Ogsaa paa den armeniske T. findes Naaleskov
af Fyr og Ceder, medens Steppen hersker paa
de lavere Skraaninger.
M. V.

Taus [ta^us] (tschekkisk Domažlice), By
i det vestlige Böhmen, 45 km SV. f. Pilsen, har
(1921) 7678 Indb. Den anselige By har 4
Forstæder, 5 Kirker og en Synagoge, et
Overrealgymnasium, samt Baand- og
Lærredsfabrikation.
(Joh. F.). O. K.

Tauschan-Adalari, »Kaninøer«, lille
Øgruppe i det ægæiske Hav, hører til det tyrkiske
Vilajet Konstantinopel og ligger mellem Øerne
Tenedos og Imbros i Nærheden af det sydlige
Indløb til Dardanellerstrædet. Øerne blev gr.
1920, men atter tyrkiske 1923.
(H. P. S.). N. H. J.

Tausen, Hans, dansk Reformator, f. i
Birkende paa Fyn 1494, d. 11. Novbr 1561. Hans
Barndoms Oplevelser er indhyllede i Sagn.
Han gik vistnok i Skole i Odense og Slagelse,
men kom saa i hvert Fald ind i
Johanniterklosteret i Antvorskov som Munk. Her viste
han gode Anlæg, og 22 Aar gl blev han sendt
til Tyskland for at studere. Han var nogle Aar
i Rostock, men træffes 1521 som teol. Student
ved Kbhvn’s Univ. En Maaned efter Christian
II’s Flugt 1523 blev han imidlertid indskreven
ved Univ. i Wittenberg. Til dette Tidspunkt
kendes hans Liv kun i ydre Omrids, men nu
ved man, at han i henved to Aar studerede
under Luther og blev vunden for
Reformationen. Han kaldtes derefter hjem, og da man paa
Antvorskov lærte hans ny Kristendomssyn at
kende, blev
han vistnok
først kastet i
Fængsel, men
derefter sendt
til Viborgs
Johanniterkloster
for at bringes
paa andre
Tanker. Om han
ogsaa der var
fængslet og fra
Vinduet talte
til
Folkeskarerne, er
muligt, men
usikkert. Klosterets
Prior syntes i
hvert Tilfælde
godt om ham
efter nogen Tids Forløb, og han fik Lov at
prædike i Klosterkirken. Dette skete
sandsynligvis 1525. T.’s evangeliske Forkyndelse
samlede en Menighed om ham, deriblandt flere af
Stadens bedste Mænd, og da Munkene blev
betænkelige, brød T. med dem, lagde
Munkekappen og tog Ophold i Borgmester Peder
Trane’s Hus. En Tid prædikede han under aaben
Himmel, men hans Tilhængere sprængte en
Dag Døren til Graabrødrenes store Kirke, og
nu prædikede han derinde to Gange hver
Søndag Eftermiddag. Samtidig begyndte han med
dansk Salmesang. Frederik I besøgte
Nørrejylland 1526, følte sig tiltalt af T. og gjorde ham
til sin Kapellan, men tillod ham foreløbig at
blive i Viborg. Den evangeliske Bevægelse
gjorde imidlertid de kat. Prælater forbitrede,
og Biskoppen i Viborg Jørgen Friis søgte
endog at fængsle T. under en af hans
Gudstjenester, men Borgerne sluttede Kreds om ham og
jog Bispens Svende bort. Bevægelsen bredte sig
mere og mere, ny Prædikanter fremstod,
saaledes Jørgen Jensen Sadolin, Gudstjenesten
ordnedes, og T. udgav flere Skrifter til Belæring
og Opbyggelse. Da Biskop Jens Andersen
Beldenak i Odense skrev mod det lutherske Kætteri
i Viborg, tog T. Ordet til Forsvar og skrev et
dygtigt Modskrift 1528. Han giftede sig og
ordinerede flere evangeliske Prædikanter til Præster,
deriblandt Sadolin, blev selv Sognepræst ved
Graabrødrenes Kirke og fik efterhaanden
Viborg gjort næsten helt evangelisk. 1529 rejste

H. Tausen.
H. Tausen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free