Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Te - Te (kemisk Tegn) - Teahuanaco - Teaktræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Henseende er den betydeligste, og som
hovedsagelig eksporteres, men som i Aroma staar tilbage
for den første. Den tredje og eventuelt den
fjerde Indsamling giver atter en betydelig
mindre værdifuld Vare. De afplukkede Blade
bringes til særlige Huse, Hons, hvor de sorteres og
derpaa forarbejdes videre. Herved lader man
dem først visne, enten udbredte i flade Kurve
og udsatte for Solen, ell. man opvarmer dem
forsigtig over Gløder ell. i særlige Ovne. Man
ælter derpaa Bladene til en Dej, efter at de er
fyldte i Sække, idet dog de fineste Blade altid
rulles forsigtig mellem Hænderne, saaledes at
de ikke mister noget af deres Saft. Vil man
fremstille sort T., udsættes de rullede Blade
for en let Gæring, idet man i Løbet af nogle
Timer lader dem henstaa tildækkede i et 3—4
cm højt Lag, hvorefter de hurtig og under
stadig Omrøring underkastes en Tørring. Ved
Fremstillingen af grøn T. bliver Bladene ikke
underkastede nogen Gæring, men, efter at være
rullede og undertiden dampede, forsigtig
tørrede i Skyggen. Den grønne T. bliver derpaa
parfumeret, navnlig med Blomsterne af det
vellugtende Oliventræ, Olea fragrans, ell. med
Jasmin- og Orangeblomster, undertiden ogsaa
med andre vellugtende Blomster og Plantedele.
Man fremstiller ogsaa den saakaldte gule T.,
naar man uden særlig Behandling tørrer
Bladene i Skyggen, men denne Vare kommer
næsten aldrig til Europa. Paa Ceylon drives
Oparbejdningen mere fabriksmæssig, idet man
først lader Bladene visne, udbredte i tynde
Lag paa Hylder af Bomuldstøj, hvorved de
sædvanlig efter 12—24 Timers Forløb er blevne
bløde og bøjelige. Bulningen sker i særlige,
ved Dampkraft drevne Maskiner, hvorpaa de
udbredes paa Hylder i Rum, i hvilke der
vedligeholdes en passende Varmegrad, saaledes at
der finder en Gæring Sted. Efter 2—6 Timers
Forløb — det rette Tidspunkt maa passes meget
nøje — lader man Temperaturen stige betydelig,
saaledes at Bladene tørres, hvorved Gæringen
afbrydes. Paa lgn. Maade foretages
Behandlingen paa Java. Efter disse forsk. Processer
følger under alle Omstændigheder en Sortering
ved Hjælp af Sigter med forsk. Maskevidde, en
Rensning ved Hjælp af Kastemaskiner, en
sidste Frasigtning af Støvet og en Blanding af de
forsk. Sorter for at fremstille de passende
Handelsvarer. Testøvet udføres til Europa,
hvor det benyttes til Fremstilling af Kaffeïn,
medens det i Kina benyttes til Fremstilling af
den saakaldte Murstenste.
I Handelen skelner man sædvanlig mellem
flg. Sorter: I. Kinesisk T. — A. Grønne
Sorter: 1) Young Haysan ell. Hyson
(Haysan = Foraar). 2) Haysan. 3)
Haysan-Schin (Schin = Affald). 4) Imperial-,
Perle-, Kejser- ell. Tschy-T., hvortil
hører Canton made. 5) Gunpowder,
Uljo far 6) Twangkay, Tonkay,
Singlo, Songlo. — B. Sorte Sorter: 1)
Pecco med Undersorterne FFF,
Flowery-Pecco, FF, Orange-Pecco og Pecco
Min. 2) Souchong, hvortil hører
Padre-Souchong, Glendower og
Breakfast; de bedre Sorter udgør en Del af den
saakaldte Karavan T., der over Land
udføres til Rusland. 3) Pouchong. 4) Kongo
(rigtigere Congu = bearbejdet), blandt hvis
talrige Kvaliteter kan nævnes Kaysan,
Moning, Oopak, Richard og
Ningeschow. 5) Kompoy. 6) Oolong, 7)
Caper, sort Gunpowder. — C. Te-Bohé,
Te-Buh, en Blanding af Affaldet af sort, grøn
og gul T. — D. Gule Sorter: 1) Gul
Oolong. 2) Gul Mandarin. 3) Gul
Mandarin T. — II. Japansk T. fremstilles
hovedsagelig i grønne Sorter, idet Bladene
uden Gæring hurtig tørres i Ovn. — III.
Ostindisk T. faas fra Fastlandet og Ceylon
hovedsagelig med lgn. Benævnelser som den
kinesiske. Broken-tea er Affaldet fra de
andre Sorter. Det samme gælder om — IV.
Javate, medens — V. Brasilte (San
Paolo, Minas de Geraës, Rio og Parana)
navnlig ligner Japante. — VI. Réunionte
er sort, af lgn. Kvalitet som Congu. — Ved
Aaret 1900 har man paabegyndt Tedyrkning i
Kaukasus.
Ved Bedømmelsen af T. gaar man dels ud
fra Udseendet, Indholdet af Stilke, Støv o. l.,
dels fra Lugten og Smagen af et paa sædvanlig,
altid nøjagtig ensartet Maade fremstillet
Udtræk af T., en Prøve, der fordrer megen Øvelse.
Saavel Grossister som Detaillister foretager ofte
Blandinger af de forsk. Sorter efter det
paagældende Publikums Smag, og Benævnelserne
paa de forsk. blandede Sorter bliver derefter
ret vilkaarlige. I kemisk Henseende udmærker
T. sig navnlig ved sit Indhold af Kaffeïn;
endvidere findes forsk. Garvestoffer, der betinger
Teafkogets sammensnærpende Smag, og
aromatiske Stoffer. Forfalskninger af T. er ikke
usædvanlige og kan være af forskellige Slags.
De foretages hovedsagelig i Canton og England.
En Forøgelse af Vægten ved Tilsætning af
uorganiske Stoffer er temmelig sjælden og
foretages sædvanlig kun i Forbindelse med en
Farvning af T. Undertiden befugtes Varen
med en Gummiopløsning ell. Klister og bestrøs
med pulveriseret Grafit o. l. En Farvning
navnlig af den grønne T. med forsk.
Farvestoffer har allerede fra gl Tid været udført i
Kina. En ikke sjælden forekommende
Forfalskning bestaar i en Indblanding af brugte og
atter tørrede Teblade, saakaldte Dried tea,
idet disse Blade enten anvendes, som de er,
ell. ogsaa før Tørringen befugtes med en
Opløsning af Kateku, Sukkerkulør e. l. Endelig
er en Indblanding af fremmede Blade, navnlig
af Jordbær, Hyld, Rose, Pil, Ask, Dueurt og
Stenfrø, ikke ualmindelig. Den i
Verdenshandelen kommende T. anslaas til c. 275 Mill. kg
aarlig.
K. M.
Te, kemisk Tegn for Tellur.
Teahuanaco, se Tiahuanaco.
Teaktræ [Ti.k-], Benævnelse for forsk.
Træsorter; naar intet særligt tilføjes, forstaas altid
derved ostindisk T., Veddet af Tectona
grandis, fra Bagindien, Forindien, Java,
Sumatra, Sydkina og Cochinkina. Farven veksler
fra straagult til brungult ell. næsten
chokoladebrunt og har baade i Tværsnit og Længdesnit
en vis Lighed med Egetræ. Der findes meget
tydelige, lysere og mørkere Aarringe og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
