Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teater - Teatercensur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Skuespilkunstens Historie« I—VI [1897—1916]; Petit
de Julleville, Les Mystères [1880];
Gaedertz, »Zur Kenntnis der altenglischen
Bühne«; Celler, Les Décors, les costumes et la
mise en scène au XVII siècle [1869]; Bapst,
Essai sur l’histoire du théâtre [1893]; A.
Moynet, L’Envers du théâtre, machines et
décorations [1873]).
R. N.
Teatercensur. I videre Forstand
anvendes Ordet som Betegnelse for Statens Tilsyn
overhovedet med de sceniske og dermed
beslægtede offentlige Fremstillinger i Landet for
at vaage over, at intet bringes paa Skuepladsen
i Strid med Lovene og Retsordningen. Dette
Tilsyn lader sig imidlertid gennemføre paa
forskellig Maade og da fornemmelig: enten ved
forebyggende Forholdsregler,
saaledes at intet som helst Teaterstykke eller
Fremstillingsnummer tilstedes opført, medmindre
det først har været forelagt og godkendt af
Statsmagten ved den stedlige Politimester eller,
hvis det skal have rigtig Fynd, ved en dertil
beskikket særlig Embedsmand — altsaa været
underkastet virkelig Censur (s. d.) i
snævrere Forstand — eller ved at det
paalægges Øvrigheden (Politiet eller
Anklagemyndigheden) at skride ind, saafremt
Opførelsen skulde vise sig paa en eller anden Maade
at komme Lovgivningen paa tværs, og drage de
skyldige — Teaterlederen eller Direktionen eller
i visse Tilfælde selve Fremstilleren — til
Ansvar for Domstolene, tillige med Beføjelse til
eventuelt at nedlægge Forbud mod Gentagelse,
indtil Dom er fældet i Sagen.
Uagtet Juni-Grundlovens § 91 og den
nuværende Grundlovs § 84 bestemt foreskriver, at
»Censur og andre forebyggende Forholdsregler
kan ingen Sinde paa ny indføres«, er man dog
formentlig under Hensyn til, at det blot er til
Pressen og Trykkefrihedens Brug, at
Grundlovens Bogstav er knyttet, efterhaanden i
Danmark til Dels slaaet ind paa den
førstnævnte af disse Veje, hvortil bl. a. den
Omstændighed, at al Teaterdrift efter dansk
Lovgivning udkræver en ministeriel Bevilling, har
kunnet bane en Slags nærliggende Adgang.
Dette gælder dog mindre om det
kongelige Teater i Kbhvn, som er en Statsanstalt,
der staar under Undervisningsministerens
Overtilsyn, og i Spidsen for hvilken staar en af Kongen
udnævnt administrerende Direktør. Thi vel har
der ogsaa her siden 1849 af Kultusministeriet
(nu Undervisningsministeriet) været beskikket
en særlig Censor, men hans Opgave har, som
det hedder i J. L. Heiberg’s Indstilling derom,
været at »afgive Borgen for, at Teateret vil
arbejde frem i sund og smagfuld Retning«, altsaa
været overvejende af æstetisk Natur og er
fremdeles vedbleven at være dette, hvorom
ogsaa Censorernes Personer siden Embedets
Oprettelse: J. L. Heiberg 1849—60 (en Tid lang
tillige Direktør), J. C. Hauch til 1871, C. K. F.
Molbech til 1881, Erik Bøgh til 1899, P.
Hansen til 1905 og O. Borchsenius til 1924, noksom
bærer Vidnesbyrd, medens man vel med Føje
er gaaet ud fra, at Teaterchefens Stilling som
høj Statsembedsmand maatte indeholde
tilstrækkelig Betryggelse for Opnaaelsen af de
øvrige ellers gennem et særligt Censorat
tilsigtede Formaal. I Henhold til »Regulativ for
Det kgl. Teaters Bestyrelse« af 24. Novbr 1925
betegnes Indehaveren af Stillingen, der siden
1. December 1924 har været Professor Hans
Brix, som »den litterære Konsulent«. Efter
Regulativet skal Konsulenten afgive skriftlig
Erklæring over ethvert dramatisk Arbejde, der
indsendes med Begæring om dets Antagelse, eller
som Ledelsen af Skuespillet ønsker opført.
Modsætter Konsulenten sig et Arbejdes Opførelse,
kan det ikke opføres, medmindre Ministeriet
giver sit Samtykke dertil, men dersom
Konsulenten anbefaler det, beror det paa Chefen,
hvorvidt det skal eller kan benyttes til
Opførelse. Konsulenten har altsaa et Veto under Appel
til Ministeriet, hvis han og Chefen er uenige
om Forkastelse, men den sidstnævnte raader
for Opførelsen. Det hører endvidere ind under
Konsulentens Opgave at gøre Studier af den
udenlandske Scenelitteratur og henlede
Direktørens Opmærksomhed paa udenlandske
Skuespil, der synes egnede til Opførelse. Det hedder
derhos i Regulativet: »den musikalske og
instrumentale Censur over indleverede Arbejder
udøves af Kapelmestrene eller en af dem efter
Ministerens nærmere Bestemmelse«. Hertil er
beskikket Kapelmester Georg Høeberg.
Anderledes til Dels stiller Forholdet sig, naar
man vender sig til Privatteatrene. Her
er det Justitsministeriet, som tager Affære.
Allerede forinden Grundloven betingedes 1846
Bevillingen til det da paatænkte Folketeater
af, at alt, hvad der skulde opføres, først blev
at gennemse af en af Kongen udnævnt
Censor til Garanti for, at intet fremkom, der
»stred mod Religion, Landets Love og gode
Sæder«. Denne Bevilling blev ej benyttet, men
i en ny af 1853 til samme Teater gentoges
Vilkaarene, dog at Censor nu skulde beskikkes af
Justitsministeren, og at »Religionen«
ikke udtrykkelig nævnes; første Censor blev
Justitssekretær de Coninck, der 1860 afløstes af
Overretsprokurator F. Nygaard. Casino
havde ingen Censor fra 1848 til 1854, men fik
ved Bevillingens Fornyelse i sidstnævnte Aar
under samme Betingelser som Folketeatret til
Censor Overretsprokurator Schack, 1880
efterfulgt af Overretssagfører W. Schytte.
Dagmarteatret endelig havde lige fra dets
Aabning 1884 til fast Censor Overretsprokurator
Mejer. I Foraaret 1893 besluttedes det
imidlertid, at Censorbestillingerne ved de
kjøbenhavnske Teatre skulde samles paa een Haand;
de hidtidige Censorer blev derefter afskedigede,
og Censoratet for dem alle, og kort Tid
derefter over samtlige Landets
Privatteatre — herunder de omrejsende Selskaber
— overdroges til Professor V. Møller, og efter
hans Død 1904 til Overretssagfører C. Levin,
der fra 1. April 1909 afløstes af den nuværende
Censor, Magister P. A. Rosenberg. Om Censors
saaledes nu temmelig vidt udstrakte
Virksomhed hedder det i de vedkommende
Teaterbevillinger — en direkte Instruks for Censor haves
ikke —: »Alt hvad der agtes opført, er med
Hensyn til dets Indhold undergivet Tilsyn af
den af Justitsministeriet beskikkede Censor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
