- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
143

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teatermaleri - Teatermuseum - Teaternæring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Retning ogsaa paa danske Scener. (Litt.: Gregor
Joseph
, »Wiener szenisehe Kunst« [Wien
1924]).
A. Hk.

Teatermuseum. I flere af Udlandets
Teatre, for Eksempel i Théâtre Français, findes
Samlinger af Billeder, Litteratur og Genstande
vedrørende Teatrets Fortid; andre Steder, f.
Eks. i Kiel og München, er oprettet
selvstændige Museer, der skildrer det tyske Teaters
Udvikling, og som staar i Forbindelse med det
teatervidenskabelige Studium, hvis
Foregangsmand er Prof., Dr. Max Herrmann; han har
1923 oprettet »Das Theaterwissenschaftliche
Institut an der Universität Berlin«. 16. Oktbr 1911
dannedes i Kbhvn »Selskabet for dansk
Teaterhistorie«, hvis væsentligste Opgave var at skabe
et T. M., og allerede Aaret efter fik Offentligheden
Adgang til en lille Samling, særlig vedr. det
kgl. Teaters Historie, først indrettet i en
tidligere Vagtbygning i Biblioteksgaarden. Denne
Samling blev i stærkt udvidet Skikkelse 4. Juli
1922 — i 200-Aaret for Skuepladsens Oprettelse
— aabnet i Christiansborgs tidligere Hofteater,
hvor den siden — støttet af Staten og
Generalkonsul Johan Hansen — er vokset stærkt og
nu fremtræder som det største T. M. i Norden.
Museet omfatter flere Tusinde Portrætter,
adskillige Modeller, Kostumer, en Del Skulptur,
Breve, personlige Erindringer, som tilsammen
giver et Billede af danske Teatres Udvikling.
Medens T. M. i Oslo stadig er under Forberedelse,
findes en interessant Samling i Bergen, vedr.
den første nationale Scene i Norge, opstillet i
et Rum i Byens gl. Teater fra 1800. Fyldigst
Indtryk af en enkelt Periode, den Gustavianske
Tid, giver T. M. ved Drottningholm Slot i
Nærheden af Sthlm (aabnet 1922), idet Scenen,
Dekorationerne og Tilskuersalen er bevaret fra
Tiden 1766—92. (Litt.: Robert
Neiiendam
, »Det kgl. Hoftheater« [Kbhvn 1922];
Hans Knudsen, »Das Studium der
Theaterwissenschaft in Deutschland« [Berlin
1926]).
R. N.

Teaternæring. Opførelsen af offentlige
Forestillinger som Erhvervsvirksomhed kan enten
være fri Næring ɔ: udøves af enhver, eventuelt
saaledes at visse almindelige Betingelser skal
opfyldes og konstateres ved Erhvervelse af
»Borgerskab« paa Næringen, eller kræve
særlig Tilladelse for den enkelte Udøver fra det
offentliges Side.

Saa langt tilbage, som der her i Landet har
været Spørgsmaal om offentlig Opførelse af
Skuespil for Betaling, har man hævdet, at der
dertil krævedes en særlig Bevilling. Retten er
vel blevet anset som en kongelig Forrettighed.
Allerede fra 1663 kendes en kgl. Bevilling til
Opførelse af Skuespil i Kbhvn og fra 1680 en
saadan Bevilling for hele Landet. Det kgl.
Teater fik sit endnu gældende Privilegium til
Skuespilopførelser i Kbhvn 1750, og derefter blev der
i lang Tid ingen Bevillinger givet for Kbhvn,
medens der hyppigt blev udfærdiget kongelige
Bevillinger til Skuespilopførelse udenfor Kbhvn.
Først i 1846 blev der til en Privat givet
Teaterbevilling for Kbhvn (iøvrigt henvises til
Artiklen om Teatre under Rubrik »Danmark«, V Bd,
S. 684-692).

Ved kgl. Kundgørelse af 24. Novbr 1848 blev
»Bevillinger til Skuespils Opførelse og desl.«
henlagt under Justitsministeriet, og i
Statsraadsmøde den 24. Maj 1850 blev det nærmere
fastslaaet, at dette ogsaa gjaldt Bevilling til
Forevisning af Kunster og til de i 1816 til Politiet
henlagte specielle Tilladelser for
Værtshusholdere til at holde Dans for deres Gæster.

Dette Bevillingssystem medførte, at en
Mængde Sager — uanset deres ringe Betydning —
maatte forelægges Justitsministeriet, der dels
efterhaanden blev overbebyrdet derved, dels
havde meget vanskeligt ved at tage alle de
Hensyn til de lokale Forhold, som burde tages;
og ved kgl. Resolution af 2. og 18. Marts 1861
blev det derfor fastsat, at de hidtil gennem
Justitsministeriet ved kgl. Bevillinger givne
Tilladelser til Forlystelser, Præstationer og
Forevisninger af forskellig Art — dog med
Undtagelse af Tilladelse for Skuespillerselskaber til
at give egentlige dramatiske Forestillinger —
fra 1. April 1861 henlagdes til
Politiøvrighederne.

I Justitsministeriets Cirkulære af 27. Marts
1861 nævnes som Eksempler paa saadanne
Polititilladelser »Afholdelse af mimiske,
ekvilibriske, magiske og deslige Forestillinger;
Afholdelse af Maskerader; Opførelse af Koncerter
og musikalske Præstationer af alle Arter;
Forevisning af Seeværdigheder, saasom Menagerier,
sjeldne Dyr, Verdenstheatre. Panoramaer,
Perspektivkasser, Stereoskopsamlinger og deslige;
Afbenyttelse af Karousseller, Fjederbøsser,
Skydeborde og lignende, samt Afbrænding af
Fyrværkerier, Afholdelsen af Vauxhall og deslige«.
Det siges i Cirkulæret, at Tilladelserne ikke bør
nægtes, naar det kan antages, at Forlystelsen
har noget Værd for Publikum, og de Hensyn,
som god Politiorden kræver iagttagne, ikke er
til Hinder derfor, men det er dog senere
paalagt Politiet at drage Omsorg for, at Tilladelser
kun meddeles i passende Omfang, ligesom det
er blevet forbudt at meddele Udlændinge
Tilladelse til at vandre om fra Dør til Dør for at
forevise Dyr eller andre Genstande, musicere
eller gøre Kraft- og Behændighedskunster; af
Indlændinge kan derhos kun Positivspillere faa
saadan Tilladelse udenfor den Jurisdiktion, hvor
vedkommende hører hjemme. Politiet maa ikke
tillade hypnotiske, spiritistiske eller lignende
Forestillinger, og af Hensyn til Konkurrencen
med de egentlige Teatre bør der som Regel
ikke i Tiden mellem 1. Oktbr og 31. Marts gives
Tilladelse til Optræden af udenlandske
Beriderselskaber. Se iøvrigt ndf. under III.

I Decbr 1888 blev der i Folketinget indbragt
et privat Lovforslag, hvorefter Teaternæringen
i Kbhvn skulde overgaa til »fri Næring«.
Forslaget forandredes under Behandlingen paa
Rigsdagen, og Resultatet blev Lov om
Teaterdrift i Kbhvn af 12. April 1889, hvorom
nærmere nedenfor. Spørgsmaalet om Indførelse af
»fri Teaternæring« har senere gentagne Gange
været rejst; saaledes indgav »Dansk
Forfatterforening« og »Dansk Skuespillerforening« i 1904
et Andragende herom til Regering og Rigsdag,
og den 11. Febr 1910 fremsatte den daværende
Justitsminister Zahle Forslag til Lov om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free