Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tebbes - Tebbutt, John - Tebessa - Tebet - Tebris - Tebulos Mta - Tebusk - Tecax - Teceremoni - Tech - Teck - Teclubrænder - Tecoma - Tectona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjerge omgiven Slette, 560 m højt, i Midten af
et smalt Kulturbælte, har Mure og et Citadel
uden synderlig Betydning, 10000 Indb. og
producerer lidt Silke. Sommeren er meget hed.
M. V.
Tebbutt [’tebət], John, australsk
Privatastronom, f. 25. Maj 1834 i Windsor, New South
Wales, d. 30. Jan. 1917, begyndte allerede 1853
at observere først ved Sekstant (Kometen fra
1853) og at opsøge Kometer (hans første
Opdagelse var Kometen 1861 II), fra 1861 med en
fast opstillet Kikkert, og byggede sig 1863 et
lidet Observatorium, som efterhaanden blev
forøget med større Instrumenter. Lige til
Udgangen af 1903 har T. flittig observeret
Planeter og Kometer, maalt talrige Dobbeltstjerner
o. s. v. og tillige anstillet daglige meteorologiske
Observationer. Sine astronomiske Observationer
har han meddelt foruden i Fagtidsskrifter i
sine Publikationer: History and description of
the Observatory Sydney 1887 og Annual reports
1888—1903. De meteorologiske Observationer er
samlede i 7 Bd Meteorological Observations
1863—97 (Sydney 1868—98), Astronomical
Memoirs (1908). 1905 fik han
Jackson-Gwilt-Medaillen af Astronomical Society i London
som Anerkendelse af hans mere end 40 Aars
intense Observationsvirksomhed. 1862 fik T.
Tilbud om Stillingen som Government
Astronomer, men afslog dette.
J. Fr. S.
Tebessa, By i den franske Koloni Algier,
Provins Constantine, ligger 170 km SØ. f.
Constantine og kun 20 km fra den tunesiske
Grænse. Den har Jernbaneforbindelse med Bona og
ligger i en frugtbar, men usund Egn ved Foden
af de nordlige Udløbere af den Bjerggruppe,
som er beboet af Aures-Stammerne. C. 5000
Indb. T. er Oldtidens Civitas Thevestinorum,
der anlagdes af Vespasian og skal have haft
40000 Indb. samt ejet mange Pragtbygninger;
endnu findes Ruiner af den gamle
Romerfæstning, og blandt de storartede Oldtidsrester en
Triumfbue (for Septimius Severus), et Tempel,
en Cirkus og en Vandledning.
C. A.
Tebet [te’beþ] (hebr.), de eftereksilske
Jøders fra Babylonierne optagne Benævnelse paa
Aarets 10. Maaned (Ester 2, 16), svarende omtr.
til vor Januar.
(J. C. J.). J. P.
Tebris, se Tæbris.
Tebulos Mta, Bjerg i Kaukasus, ligger paa
Grænsen af Gorskaja og Georgien i den
saakaldte perikiteliske Kæde og hæver sig 4505 m
o. H.
(H. P. S.). N. H. J.
Tebusk, se Thea.
Tecax [tæ’kak], By i Mexiko, Stat Yucatan,
ligger 75 km SØ. f. Merida og er kendt for
sine Rester af gammelindianske
Bygningsværker. 10000 Indb.
(H. P. S.). M. V.
Teceremoni, se Cha-no-yu.
Tech [tæk], Kystflod i det sydlige Frankrig,
Dept Pyrénées-Orientales, udspringer i
Pyrenæerne ved den spanske Grænse,
gennemstrømmer i et nordøstligt Løb en malerisk Dal,
Vallespir, og derefter Roussillon-Sletten, hvor den
hyppig foraarsager Oversvømmelser, og falder
efter et Løb paa 80 km i Middelhavet N. f.
Argelès.
(M. Kr.). E. St.
Teck [tæk], var i Middelalderen et lille tysk
Hertugdømme i Schwaben, som 1381 ved Køb
kom til Württemberg. 1863 fik Børnene af
Hertug Alexander af Württemberg (1804—85) i
hans Ægteskab med Grevinden af Hohenstein
Titel af Fyrster af T., og 1871 den ældste,
Frants (1837—1900), Titel Hertug. Han havde
1866 ægtet den eng. Prinsesse Mary Adelaide
(1833—97), Datter af Hertug Georg af
Cambridge, og deres Datter Mary, født 26. Maj
1867, blev 1891 forlovet med den senere
Dronning Alexandra’s ældste Søn, Hertug Albert af
Clarence (1864—92) og efter hans Død gift 1893
med hans yngre Broder, George, Hertug af
York (født 1865) og saaledes siden 1910
Englands Dronning. Hun var fra sin Ungdom meget
afholdt af det eng. Folk, bl. a. for hendes
ypperlige Styrelse af Forældrenes Husholdning.
Af hendes Brødre blev Adolf (født 1868) gift
1894 med Margaret Grosvenor (f. 1873), Datter
af Hertugen af Westminster, og Alexander (f.
1874), gift 1904 med den eng. Prinsesse Alice
(født 1883), Datter af Kong Edvard VI’s yngre
Broder, Leopold, Hertug af Albany (1853—84).
E. E.
Teclubrænder, d. s. s. en alm.
Bunsenbrænder (se Art. Kulgas, Fig. 19), blot
udført med særlig praktisk indrettet
Reguler-Indstilling for Gas- og Luftmængde i Forhold til
hinanden. At en saadan fin Afpasning af Gas
og Luft er muliggjort, giver, ved rigtig Brug af
Brænderen, stor Nyttevirkning og hed Flamme.
T. anvendes meget til Laboratoriebrug.
R. T.
Tecoma Jurs., Slægt af Bignoniaceæ, oprette
Træer ell. Buske, stedsegrønne ell. løvfældende.
Bladene er modsatte og sammensatte. De
anselige Blomster i Top har et klokkeformet Bæger
og en klokke- ell. tragtformet Krone, i hvilken
Støvdragerne er indesluttede. Kapslen er flad,
og de linieformede Frø har en stor Vinge. 80
Arter, amerikanske. T. radicans Jurs.,
klatrende Busk med ulige finnede Blade og
tragtformede Kroner, hvis Rør er orangefarvet,
medens Kraven er skarlagenrød, dyrkes til
Pryd.
A. M.
T. radicans maa plantes ved en Sydmur, og
selv om Rankerne bøjes ned til Jorden og
dækkes stærkt, fryser T. alligevel i Reglen bort i
strenge Vintre. Den formeres ved Frø,
Rodstykker og ved Stiklinger af toaarigt Træ.
(L. H.). P. F.
Tectona L. f., Slægt af Verbenefamilien,
høje Træer med brede, helrandede Blade, der
er modsatte eller kransstillede, og smaa
Blomster i Top; Bægeret er klokkeformet, og den
hvide eller brunlige Krone har et kort Rør og
5—6 Flige; 5—6 Støvdragere. Frugtknuden har
4 Rum, og Frugten, som er en Stenfrugt,
indesluttes af det ved Frugtmodningen forstørrede
Bæger. 3 Arter i det sydøstlige Asien og paa
Øerne i det malajiske Arkipel. T. grandis L.
(Teaktræ, Indisk Eg) er et indtil 40 m
højt Træ med store ægdannede, paa
Undersiden hvidfiltede Blade, hvide Blomster og en
Frugt af Størrelse som Hasselnødder. Det er i
Ostindien (mellem 25° n. Br. og 2° s. Br.), i
Bagindien og paa de malajiske Øer Skovtræ,
der foretrækker en tør Bund. I Siam, hvor T.
gaar højt op i Bjergene, danner det udstrakte
Skove; her som andensteds er Hugsten en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
