- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
148

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tectona - Tectonarchinæ - Tecuci - Tedaer - Teddington - tedesca - Tedeum - Tedshen - Tees - Teesdalea - teetotaler - Tefamilien - Teffé - Tefillin, - Tefnut - Tefrit - Tefroit - Tefsir

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

meget vigtig Indtægtskilde, da Veddet (se
Teaktræ) egner sig fortræffelig til Bygning af Skibe
etc. Det dyrkes paa Java og paa Sumatra i stor
Maalestok; paa sidstnævnte Ø er det dog ikke
vildt. Træerne fældes i en Alder af 40—60 Aar;
de er indtil 20 m høje og over 1 m tykke.
Barken benyttes til Garvning og Bladene til
Farvning af Silke og Bomuld.
A. M.

Tectonarchinæ [-’ki.-], se Gartnerfugle.

Tecuci [te’kut∫i], Tekutschi, Judet
(Dept) i Rumænien, Landskabet Moldau,
beliggende langs den højre Bred af Sereths nedre
Løb. Arealet er 2538 km2 med (1914) 147429
Indb. Hovedstaden T. ligger 189 km NNØ. f.
Bukarest ved Floden Berlad og ved
Banelinierne Galatz—Jassy og Marasesci—T. (1915) 15000
Indb. T. har et Gymnasium og er som
Jernbanecentrum af Vigtighed for Trafikken
mellem Moldau og det sorte Hav. I Omegnen
Vindyrkning.
(H. P. S.). N. H. J.

Tedaer, eller Tibbuer, se Sahara, S. 779.

Teddington [’tediŋtən], købstadlignende
Landsby i det sydlige England, Middlesex
County, ved Themsen, 30 km oven for London,
paa det Sted, hvor Tidevandet i Themsen
ophører. Mellem T. og det S. f. liggende
Hampton ligger den kgl. Domæne Bushey Park (4,5
km2). (1921) 21216 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.

tedesca (ital.: »tysk«), alla t.,
karakteriserende Betegnelse for et Musikstykke i Stil
med Allemanden, tysk Dans.

Tedeum, se ambrosiansk
Lovsang
.

Tedshen, Oase i det vestlige Mellemasien, i
den turkmenske Republik, ligger mellem Merv og
Askabad og gennemstrømmes af Floden T. ell.
Herirud. Oasen, der er 100 km lang og 50 km
bred, bebos af Tekke-Turkmener, der driver
baade Landbrug og Kvægavl. Af T.’s Byer,
Tese Bend og Karry Bend, ligger sidstnævnte
ved den transkaspiske Bane.
(H. P. S.). M. V.

Tees [ti.z], Flod i det nordlige England,
udspringer paa Cross Fell i Westmoreland,
strømmer i østlig Retning gennem en romantisk Dal,
Teesdale, dernæst med mange Krumninger
gennem Lavlandet og udmunder efter et Løb
paa 136 km i Nordsøen neden for Stockton og
Middlesbrough. I sit øvre Løb danner T. en
Række Vandfald, Caldron snout, ved at
passere hen over nogle Basaltklipper. Længere
nede danner den et af Englands smukkeste
Vandfald, High Force. Flodmundingen T. Mouth
er et af Centrene i det engelske Skibsbyggeri.
Til Beskyttelse af Indsejlingen er der opført to
3,3 km lange Bølgebrydere.
(M. Kr.). M. H-n.

Teesdalea, se Flipkrave.

teetotaler [ti’tout£ə], se
Afholdssagen, S. 228.

Tefamilien (Theaceæ), tokimbladede og
frikronede Planter af Ordenen Guttiferales,
stedsegrønne Træer eller Buske med spredte, hele
og mere eller mindre læderagtige Blade uden
Akselblade. Blomsterne sidder enkeltvis; forud
for deres Blade og jævnt overgaaende i
Bægerbladene findes talrige Højblade. De er
regelmæssige, og Tallet af Blade er 5 i Bæger og
Krone; Bladene er skrue- eller kransstillede.
Støvdragerne er talrige i mange Kranse; de
yderste er sammenvoksede med Kronbladene.
1 Støvvej med 3 (—5) Rum og frie eller
sammenvoksede Grifler. Oftest en tør og
rumdelende Kapsel med et forskelligt Antal Frø. 174
Arter, mest i tropiske og subtropiske Egne. Se
Thea og Camellia.
A. M.

Tebusk.
Tebusk.


Teffé [’tæfö], forhen Ega, Havneplads i Staten
Amazonas, Brasilien, ved højre Bred af Rio T.,
10 km ovf. dennes Udmunding i Rio Amazonas.
T. er en gl jesuitisk Missionsstation, men har i
Nutiden kun ringe Betydning.
M. V.

Tefillin, se Bederemme.

Tefnut (Tafnut) er det alm. Navn, med
hvilket man i vore Dage betegner en Gudinde,
der i Oldtiden tilbades i det gl. Ægypten, og
som gerne fremstilledes enten ligefrem i
Skikkelse af en Løvinde ell. som Kvinde med
Løvehoved, der i Reglen er prydet med Solens
runde Skive. T., hvis Navns nøjagtige Udtale
ikke kendes, nævnes i Forbindelse med
Solguden Shu ell. Schu (s. d.), i Reglen som
dennes Hustru. T. spillede en vis Rolle i den
ægyptiske Teologi som Led af den
heliopolitanske Nigudekreds. Som Lokalguddom synes
hun ikke at have haft nogen Betydning. (Litt.:
R. V. Lanzone, Dizionario di Mitologia
Egizia
. S. 1234—1240 [Torino 1886]).
(V. S.). H. O. L.

Tefrit, se Basalt.

Tefroit, se Olivin.

Tefsir (arabisk, ɔ: Forklaring) er
Betegnelsen for den videnskabelige Koraneksegese i den
muhammedanske Teologi. Allerede tidligt føltes
Trangen til en Fortolkning af de ofte uklare
og i den overleverede Redaktion fra deres
Sammenhæng løsrevne Udtryk i Koranen, og
efterhaanden uddannedes Eksegesen til en af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free