- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
152

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teglsten - Teglstensprøvning - Teglværksler - Tegn - Tegnekunsten - Tegnelse - Tegner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Produkt og kendes paa Styrken (se
Teglstensprøvning) og Klangen, haardbrændte
Sten, der bruges i fugede Façader, samt
Klinker, der er helt uporøse, ikke vandsugende og
meget stærke.
E. Su.

Teglstensprøvning. Murstens Godhed
bedømmes ved 1) Trykforsøg (se
Mursten). Ingen fuldbrændt Sten bør have
ringere Styrke end 100 at, og Middelstyrken bør
være mindst 150 at. For Mergelklinker kan der
regnes med den dobbelte Styrke (se
Klinker). Endvidere prøves 2)
Frostfastheden (se Frostsprængning) samt
undertiden 3) Porøsiteten, der har Betydning for
Varmeledningsevnen, 4)
Udblomstringstilbøjeligheden og 5) Indholdet af
læskningsdygtig Kalk
, der i Berøring
med Vand kan sprænge Stenen. 3) bestemmes
gerne ved den Mængde Vand, Stenen kan
indsuge, 4) ved at vandmætte Stenen og iagttage,
om der under Udtørringen kommer Salte frem
paa Overfladen, 5) ved at udsætte Stenen for
Damptryk. Se Tagstensprøvning.
E. Su.

Teglværksler kaldes det alm. urene Ler,
der bruges til Mursten, Tagsten, Drænrør og
simple Fliser. Det indeholder 20—60 % fint
Sand foruden Kalciumkarbonat, Jernilter,
Magnesia, Svovlkis, Gips, Sten og organiske Dele.
Ved Brændingen bliver Farven rød ell. gul
efter Forureningernes Art. Lerets Beskaffenhed
kan iøvrigt være meget forsk., noget kan
bruges til fine Façadesten, andet kun til simple
Bagmuringssten. Smeltepunktet ligger lavt, og
det brændte Produkt er mer ell. mindre porøst.
I Danmark, bortset fra Bornholm, findes kun
disse letsmeltelige Lersorter. Mest brugt er 1)
Istidsleret, der dels forekommer i
uudtømmelige Mængder som stenholdigt
Moræneler, og da gerne maa slæmmes, dels som
naturligt slæmmede Aflejringer. De sidste giver
naturligvis den billigste Fabrikation, men i
Nærheden af større Byer oparbejdes dog ogsaa det
stenede Ler i Mangel af bedre. Istidsleret er
gerne delt i to Lag, et øvre, lidet mægtigt, der
er farvet smudsigt gulbrunt p. Gr. a.
Jernforbindelsernes Iltning, mens Regnen har udvasket
Kalken, og et nedre, tykkere Lag, der er
blaagraat og rigt paa Kalk. Af det øvre Lag,
Rødleret, faas røde Sten, af det nedre,
Blaaleret ell. Mergelleret, faas gule (eller
flammede) Sten. Yoldialer og Dryasler
er naturlig slæmmet Moræneler og bruges begge
til Teglbrænding. Yoldialer er en Havdannelse,
der findes i Vendsyssel. Dryasler er en
Ferskvandsdannelse med Rester af Dryas (Rypelyng).
De danske Teglværker bruger foruden Istidsler
ogsaa 2) tertiært Ler, hvortil hører det
plastiske Ler
(s. d.) og
Glimmerleret, der begge er Havdannelser.
Glimmerleret er en stærkt sandet, men stenfri, oftest
brungraa Lerart med fine Glimmerskæl. Naar
det ikke er alt for sandet, egner det sig godt
for Teglværker, af hvilke det bruges i
Vestjylland. De bekendte Jydepotter fremstilles især
af denne Lerart. Se ogsaa Klinkerler.
E. Su. I

Tegn, se Dyrekredsen.

Tegnekunsten, Kunsten at fremstille Flader
og Legemer ved Hjælp af Linier paa en Flade,
beror paa Dueligheden til at fastholde det sete
og til nøjagtig at gengive det. Efter Tegningens
Natur kan der skelnes mellem Skitse, Studie og
Karton (s. d. Art.) som Grundlag for en senere
malerisk Fremstilling — og for Malerkunsten
overhovedet er T. en højst nødvendig
Kundskab —, men Tegningen kan naturligvis ogsaa
være sit eget Maal og netop paa sit Omraade
Kunstdriftens fineste og skarpeste
Udtryksmiddel (jfr. M. Klinger »Die Griffelkunst«).
Fladen, hvorpaa der tegnes, kan være af Papir,
Pergament, Sten, Træ etc., Materialet,
hvormed der tegnes, Bly, Kridt etc. Efter
Materialets Art taler man saaledes om en
Blyantstegning (enten blot Konturtegning eller
med Skattering og Skravering eller skygget
med Stubben [fransk estompe] o. s. v.),
Tegning med sort Kridt eller Rødkridt, med
farvede Stifter (se Pastelmaleri),
Kultegning (i hvilket Tilfælde der benyttes et
Fiksativ, gerne en Opløsning af Skellak i
Vinaand, til Fastholden af Kulpartiklernes flygtige
Stof), Pennetegning (med Blæk eller Tusk)
m. m. Naturligvis kan der ogsaa bruges
blandede Metoder, med Pensel til det stærke Lys,
med »Laveren« af stærkt fortyndet Tusk eller
Sepia, med Udskrabning, til Fremstilling af det
højeste Lys, paa flerfarvet præpareret Papir
(papier pelé), endvidere Benyttelse af Tonpapir,
hvor Lyset gerne paasættes med hvidt Kridt
eller med Zinkhvidt (Tegning aux deux crayons)
o. s. fr. Kunstens Historie viser her en
Rigdom af Afskygninger, og Kunsthistorien har i
stigende Grad udnyttet det rige og ypperlige
Materiale, som Kunstnernes Haandtegninger (f.
Eks. blandt mange andre
Haandtegningssamlingerne i Louvres og i Uffizierne) udgør. Af
afgørende Betydning for T. er selvfølgelig
Perspektivlæren (se Perspektiv). —
Ovenstaaende Bemærkninger gælder væsentlig den fri,
kunstneriske Tegning i Modsætning til den
tekniske, der udføres efter bestemte Love
under Anvendelsen af en Række Hjælpemidler.
Denne anden og vigtige Gruppe Tegninger
omfatter Konstruktionstegninger, Maskintegninger,
kartografiske, arkitektoniske Tegninger o. s. v.
A. Hk.

Tegnelse, se Kancelli, S. 490.

Tegner [’taj’nər], en fra Sverige indvandret
Slægt, hvis første Mand her i Landet, Martin
T.
(1722—82), var Mesterskrædder, senere
Sukkerhandler i Kbhvn. Med hans to Sønner,
Købmand, Tømmerhandler og Stadsmægler i
Helsingør, kgl. Agent Isaac Wilhelm T.
(1765—1820), der var Formand for sin Bys
Borgerrepræsentanter, og Tømrermester i
Helsingør, Kaptajn ved det derværende
Brandkorps Friedrich Christian T.
(1770—1837), delte Slægten sig i en ældre og en yngre
Linie. Agentens ældre Søn, Kommandør
Peter Wilhelm T. (1798-1857), Forfatter af
en elementær Geometri (1834) og »Navtisk
Astronomi« (1845), ledede med stor Dygtighed
Hærens Troppetransporter under den første
slesvigske Krig. En yngre Søn, Tømmerhandler
og Dampskibsekspeditør i Helsingør,
Borgerkaptajn Ludvig Ferdinand T.
(1805—93), var Fader til Generaldirektør Isaac
Wilhelm T.
(s. d.) og til Kaptajn i Livgarden,
senere Grosserer i Kbhvn Jørgen Henry

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free