Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tegner, Hans Christian Harald - Tegner, Isaac Wilhelm (Litograf) - Tegner, Isaac Wilhelm (Ingeniør) - Tegner, Rudolph Christopher Puggaard - Tegneskifer - Tegning - Tegnmetoden - Tegnsprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1901 forestod T. en Aarrække
Kunstindustrimuseets Haandværksskole, fra 1907 var han
kunstnerisk Leder af Bing og Grøndahl’s
Porcelænsfabrik. 1905 udstillede han i München
en Række Tegninger, der hædredes med
Guldmedaille.
(S. M.). P. J.
Tegner [’taj’nər], Isaac Wilhelm, dansk
Litograf, f. 23. Juni 1815 i Helsingør, d. i Kbhvn
21. Decbr 1893. Kom 1829 i Malerlære, deltog fra
1831 i Kunstakademiets Undervisning og blev
1846 Elev af Modelskolen. T. lærte nu at
litografere og arbejdede nogle Aar som Litograf
hos Emilius Bærentzen & Co. 1850 oprettede
han sammen med Adolph Kittendorff det ansete
Firma I. W. Tegner & Kittendorff, som først
ophævedes efter T.’s Død. T.’s Speciale var
Portrætter, og han har litograferet over 1000
forskellige, der alle udmærker sig ved en
fortræffelig Lighed og teknisk Finhed.
E. S-r.
Tegner [’taj’nər], Isaac Wilhelm, dansk
Ingeniør, f. 20. Maj 1832 i Helsingør, d. 16. Oktbr
1909 i Hellerup. T. gennemgik 1850—55 den
militære Højskole og ansattes kort efter sin
Afgang derfra i Vestjylland ved Vejtjenesten, som
den Gang hørte under Ingeniørkorpset. 1861
udnævntes han til Premierløjtnant og ansattes
s. A. som Afdelingsingeniør ved Kontrollen med
Jernbaneanlæggene i Jylland og Fyn. 1865 fik
han ved Hærreduktionen Afsked fra
Krigstjenesten, men forblev i sin Stilling som
Afdelingsingeniør. 1867 blev han Chef for Kontrollen og
1869 Overingeniør for samtlige ny
Statsbaneanlæg, i hvilken Stilling han virkede lige til
1906. Fra 1889 til 1902 var han tillige
Generaldirektør for Statsbanedriften. Under T.’s
Funktionstid som Ingeniør og Overingeniør ved
Statsbanerne faldt saaledes hele den stærke
Udvikling af Jernbanenettet; i Jylland har han haft
med Bygningen af de fleste Statsbaner at gøre;
paa Fyn og Sjælland eksisterede de fleste af
Hovedbanerne ved hans Tiltrædelse, men den
videre Udbygning af Nettet er ogsaa her
udført under hans Ledelse. Af større med
Jernbanebygningen følgende Arbejder skal endvidere
nævnes flere betydelige Broanlæg, saaledes
Limfjords- og Masnedsundbroerne m. fl., og først
og fremmest alle Dampfærgeanlæggene lige op
til Gedser-Warnemünde; under T.’s Styrelse af
Statsbanerne som Generaldirektør er de
danske Baner gaaet over fra at have blot lokal
(indenlandsk) Betydning til at blive et Led i
hele Europas Jernbanenet, og den hertil
svarende Modernisering af Driften er fuldbyrdet.
Naar hertil føjes, at T. har været Medlem af
en Række Kommissioner (angaaende Esbjerg
Havn, Kbhvn’s Banegaardsforhold, Frihavnen
m. fl.), vil det forstaas, at det er et overmaade
stort og betydningsfuldt Arbejde, han har
udført. T. var en betydelig Begavelse og i
Besiddelse af en overlegen Evne til at opfatte
Kernepunktet i en Sag og se stort paa Tingene. Ved
Stiftelsen af Dansk Ingeniørforening valgtes T.
til Foreningens første Formand (1892—95).
(A. O-d.). G. K.
Tegner [’taj’nər], Rudolph Christopher
Puggaard, dansk Billedhugger, f. i
Kjøbenhavn 12. Juli 1873. Han gennemgik hele
Kunstakademiet; allerede 1892, Aaret før han
fik Afgangsbevis, vakte han Opsigt ved »En
Faun«, der indbragte ham forskellige
Stipendier; 1893 udstillede han Gruppen »En
Episode af Syndfloden«, der blev indkøbt af
Staten, men senere overladt til Museet i Maribo.
S. A. rejste han til Udlandet, hvor han blev en
Række af Aar; han besøgte baade Italien,
Spanien og Grækenland; længst har han dog
opholdt sig i Paris og har derfra hjemsendt
forskellige Arbejder, saaledes »Gravmæle«
(Kunstmuseet), rejst i Bronze paa Vestre Kirkegaard.
1904 udførte T. under et nyt Ophold i Paris
Gruppen »Kong Ødipus med sine Døtre«, der
blev udstillet paa Salonen. Om Efteraaret
samme Aar rejste han til Spanien og Marokko; efter
at være kommen hjem udførte han Gruppen
»Mod Lyset«, der siden (1908—10) blev anvendt
som Mindesmærke for Lægen Niels Finsen
ved Rigshospitalet paa Hjørnet af
Blegdamsvej og Tagensvej, og Gruppen »Frigjort«,
der foreløbig staar ved Glyptoteket. Den af
Direktør, Brygger Carl Jacobsen for en offentlig
Plads i Kbhvn bestemte »Danserindebrønd« har
faaet Plads i Rosenborg Have. Et omfattende
Udkast til en Indgang til Fælledparken, med en
Mængde Figurer, kom ikke til Udførelse. I de
senere Aar har T. forsøgt sig i et Slags klassisk
arkaiserende Stil. T. sidder inde med en
betydelig kunstnerisk Energi og sikkert ogsaa
med høje ideale Forsæt; men han har ogsaa
stærke Hemninger i usikker Stilfølelse og Smag
og tildels i selve sin Formbehandling. Derfor er
hans Kunst meget omstridt.
(S. M.). P. J.
Tegneskifer er en blød af Kulstof sort
farvet, meget finkornet Lerskifer, hvis Brud er
jordartet. Ved Knusning og Slemning kan heraf
fremstilles en til Tegning anvendelig sort
Masse.
J. P. R.
Tegning, se Tegnekunsten.
Tegnmetoden, se
Døvstummeundervisning.
Tegnsprog bruges som Betegnelse for de
forsk. Arter Meddelelser mellem
Fornuftvæsener, til hvilke der ikke benyttes menneskelig
Tale — hverken Sætninger ell. enkelte Ord,
hverken udtrykte i hørlig Form eller gengivne
i alm. Skrift —, hvorimod til dem andre
Midler bringes i Anvendelse. Herhen hører
saaledes Meddelelser gennem Frembringelse af
stærkere Lyd, som kan høres i Afstand, og
som fremkaldes ved Hjælp af Instrumenter,
Redskaber o. l., ved hvilke man enten blot
søger at vække andres Opmærksomhed (f. Eks.
ved Skud, Slag paa Metalplader, Ringning med
Klokker, Trommeslag, Trompetstød, Blæsen i
Tudehorn, Taagesignaler o. s. v.), ell. ved
hvilke man bestræber sig for at lede
Opmærksomheden i en bestemt Retning (Gadehandel),
bibringe andre visse Forestillinger, opfordre
dem til at optræde handlende i en ell. anden
Henseende o. s. v. Eller ogsaa forstaar man
ved T. — og det er den alm. Bet. af Ordet —
Systemer ell. Samlinger af Bevægelser, mest af
Hænder o. a. Legemsdele, enten enkeltvis ell.
kombinerede paa forsk. Maade, fremdeles
Minespil o. l., ved hvilke Bevægelser man
udtrykker hele Sætninger, Meddelelser, Spørgsmaal,
Svar o. s. v., kort sagt alt, hvad man ellers
sædvanligvis udtrykker ved Tale
(»Fingersproget« ell. Haandalfabetet regnes i Alm. ogsaa til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
