Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tegnsprog - Tegntyder - Tegucigalpa - Tegyra - Teheran - Tehri - Tehuacán - Tehuantepec
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
T., men er det kun i uegentlig Grad, idet det
har en Fingerstilling for hvert Bogstav og
følgelig er en Skrift i Luften). At man
anvender T. og ikke Tale, kan snart have sin Grund
i, at Giveren ell. Modtageren (ell. begge) paa
Grund af Naturfejl e. l. ikke er i Besiddelse af
Taleevne ell. ikke kan fatte Tale, hvorfor T. er
et naturligt Meddelelsesmiddel mellem
Døvstumme (se
Døvstummeundervisning); snart anvendtes T., fordi man ikke
ved Tale vil vække Forstyrrelse og
Afbrydelser (for Eksempel under et Foredrag, en
scenisk Forestilling ell. ved andre
Sammenkomster), ell. fordi man vil undgaa at blive
forstaaet af uvedkommende. Af de Tegn og
Udtryksmaader, der anvendes ved T., er der vel
en Del naturlige, som uden Vanskelighed fattes
og forstaas ogsaa af saadanne, som ikke særlig
er satte ind deri, men mange i T. anvendte
Tegn er temmelig vilkaarlig valgte, saaledes at
de, der vil anvende T., nødvendigvis maa have
modtaget en vis Undervisning deri for at kunne
have Udbytte deraf. Det fortælles rigtignok, at
mange Tegn, der anvendes af engelske
Døvstumme, straks forstaas af primitive Folk.
Noget saadant skal saaledes have været
Tilfældet med indfødte Australiere fra
Sandwich-(Hawai-) Øerne og med Negre fra Afrika,
tilhørende forsk. Stammer o. a. Ligeledes vil
Døvstumme fra forsk. Verdensegne uden større
Vanskelighed hurtigt komme til Forstaaelse.
Men man maa dog vogte sig for af saadanne,
mere enkeltstaaende Tilfælde at ville slutte, at
sligt finder Sted almindeligt. Foruden af
Døvstumme anvendes T. i en vid Maalestok ved
Pantomimer, Balletter o. l. Ved Siden af disse
Arter T., ved hvilke Bevægelser af Hænder og
i det hele af Legemsdele spiller en stor Rolle,
er der andre Former af T., hvor det anvendte
Materiale bestaar i forsk. Genstande,
Naturfrembringelser e. l., og det anvendes saaledes,
at Sagernes Ordning, Opstilling og Behandling
er det, der skal vække Opmærksomhed og lede
Betragterens Tanker i en vis Retning. Som
Eksempler kan nævnes Anbringelse af Blomster
af forsk. Farve i en vis Orden
(»Blomstersproget«, s. d.), Signaler med forsk. Flag om
Dagen, med Lanterner, Baal (Bavner i gl. Dage),
Raketter o. l. om Natten, hvilket alt finder en
udstrakt Anvendelse ved Skibsfart,
Redningsvæsen, militære Øvelser o. l. Fremdeles hører
herhen alle Slags symbolske Handlinger,
Opstilling af forsk. Genstande paa ejendommelig
Vis i symbolske Øjemed o. s. v. Det gl.
Testamente frembyder flere Eksempler paa saadant,
som naar Abraham i sit Offer til Gud deler de
større Dyr, han har bragt som Offer, i to
Halvdele, men derimod ikke de mindre (se 1.
Mosebog 15, 9—10); fremdeles naar Skyterne,
efter hvad Herodot fortæller, sendte Dareios
en Frø, en Fugl, en Mus og 5 Pile (4, 131—32).
T. anvendes ikke lidet af primitive Folk,
saaledes bl. a. i vid Udstrækning af
Indianerstammerne i Nordamerika, og det kan ikke undre,
da allerede Dyrene betjener sig af en Art T.
for at gøre sig forstaaelige indbyrdes. Folk fra
varmere Himmelstrøg benytter sig i langt
højere Grad af T. end Folk fra nordligere
Egne. Saaledes anvendes T. særdeles meget af
Syditalienerne, saavel paa Fastlandet som paa
Sicilien. Ved Handel og Retsforhandlinger især
under primitive Forhold anvendes ofte fra gl
Tid en Art T. Haandslag og Edsaflæggelse
med Oprækning af 3 Fingre kan henføres
herunder. Allerede tidlig er T. blevet behandlet i
Litteraturen, saaledes af den eng. Videnskabs
Fader Beda (død 735) i hans: De loquela per
gestum digitorum. (Litt.: Austin,
Chironomia [Lond. 1806]; Andrea da Jorio, La
mimica degli antichi [Napoli 1832]; Garrick
Mallery, Collection of Gesture-signs
[Washington 1880] og Sign-language among North
American Indians [1881]; smlg. hans Picture
writing of the American Indians [1893];
Kleinpaul, »Sprache ohne Worte« [Leipzig
1888]).
(V. S.). F. B.
Tegntyder, Udlægger eller Udtyder af
Jærtegn (se Augurer og Jærtegn).
Tegucigalpa [-si-], By i Mellemamerika,
Hovedstad i Republikken Honduras, 1030 m
o. H. ved det øvre Løb af Rio Choluteca, der
udmunder i Fonseca-Bugten med 40000 Indb.
T. ligger i en Høj dal med et sundt Klima, og
T.’s Omegn er den bedst befolkede Del af
Honduras. T. har en Katedral, der er Statens
betydeligste Bygningsværk, et Universitet samt
Statens Mønt og Nationalbank. T. fik tidlig
Betydning som Centrum for en guld- og sølvrig
Egn, og fra 1778 til 1819 udførte den aarlig ædle
Metaller til en Værdi af 15—20 Mill. Kr. Senere
gik det p. Gr. a. Krige og Revolutioner og
Handelskriser tilbage med dens Betydning, men
denne er dog senere atter stegen, og Byens
Plandel er nu betydelig. 1880 blev T.
Samlingssted for Kongressen i Staten Honduras, og siden
da har Byen været i stadig Vækst.
(H. P. S.). M. V.
Tegyra, By i Boiotien i Oldtiden.
Teheran, Hovedstaden i Persien, ligger S. f.
Elburs-Bjergene, paa en træløs Slette, 1160 m
o. H., har antagelig c. 220000 Indb. og er en
af de mindst forfaldne Byer i Persien. I de
senere Aar er anlagt flere brede, træbeplantede
Gader, ja selv Sporvogne findes. Største Delen
af Byen er dog gammeldags med snævre
ubrolagte Gader. I den nordlige Del af Byen ligger
Shahens Palads med Haver, Tøjhus og
Militærskole. Der findes mange Moskeer og Medresser.
Basaren bestaar af et stort Antal overdækkede
Gader. Handel og Industri er ikke af stor
Betydning ud over Byens Omegn. I Nærheden af
T. ligger Lystslottene Negristan, Kasr
Kadjar og Niaveran.
M. V.
Tehri, se Garhval.
Tehuacán [tæwa’kan], T. de las
Granados, Teotihuacan, By i Mexiko, Stat
Puebla, ligger 1600 m o. H. ved højre Bred af
Rio Salado. 7000 Indb. T. ligger i en tør Dal,
der ved Overrisling er forvandlet til en
frugtbar Oase, hvor der avles Sydfrugter og i
Særdeleshed Granatæbler. Ved T. findes en stærkt
benyttet Mineralkilde. T. var opr. et helligt
Sted for Aztekerne.
(H. P. S.). M. V.
Tehuantepec [tæwantæ’pæk], By i Mexiko,
Stat Oajaca, 42 m o. H. paa venstre Bred af
Rio T. og 20 km fra dennes Udmunding i
La-Ventosa-Bugten i det stille Ocean. 10000 Indb.
T. har Jernbane til Havnebyen Salina Cruz,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
